Selvom det går trægt med at få udbredt Praksisdyrlægen som ansættelsesform i klinisk praksis, oplever DA en lille stigende efterspørgsel blandt medlemmerne. Det glæder DAs formand, Mikkel Markussen, da DAs bestyrelse i flere år har ønsket at normalisere løn og vilkår for ansatte dyrlæger i retning af andre privatansatte akademikere på tilsvarende uddannelsesniveau. DA-formanden mener, at Praksisdyrlægen til en vis grad kan imødekomme dette.
- Min opfattelse er, at Praksisdyrlægen er et godt skridt på vejen. Når det er sagt, mener jeg stadig, der er potentiale for at udvikle og forbedre aftalen. Jeg synes, der er for høj grad af »lønarbejdermentalitet« i ansættelsesformen. Hvorfor er det fx vigtigt fortsat at tælle hver eneste arbejdstime? Og hvorfor skal det være en one-size-fits-all-tilgang i forhold til fx efteruddannelse, spørger Mikkel Markussen.
Han understreger samtidig, at det ikke er fordi, han mener, at de ansatte dyrlæger hverken skal arbejde i døgndrift eller meget mere end en almindelig fuldtidsnorm.
- Hvis lønnen ellers afspejler det, og jobbet er tilpas inspirerende og udviklende, hvorfor betyder det så meget, om man i gennemsnit arbejder et par timer mere eller mindre over året? Jeg tvivler på, om den enkelte dyrlæge overhovedet tænker i den retning. Måske er der et stort mindretal, som bare har lyst til at give den gas med de faglige ambitioner og et arbejde, de brænder for, og samtidig tjene godt. Det tror jeg.
Jeg tvivler på, om den enkelte dyrlæge overhovedet tænker i den retning.
Mikkel Markussen mener, at der er flere grunde til, at Praksisdyrlægen som ansættelsesform ikke helt er slået igennem.
- En af dem er helt sikkert vanetænkning. Det er altid nemt at gøre, som man plejer, og bruge de redskaber, man kender. Og det er måske trygt ikke at være blandt de første, som kaster sig ud i noget nyt. Det tror jeg faktisk gælder både for arbejdsgivere og ansatte. Når det kommer til de ansatte dyrlæger, vil jeg påstå, at den økonomiske motivation i mange tilfælde mangler. Når vi i DA studerer lønstatistikken, ser vi ind imellem lønninger til yngre dyrlæger, som på grund af enorme personlige tillæg ligefrem overrasker os.
- Set med arbejdsgiveres øjne er vores ideologi, at hvis man vil tjene godt, kan man ikke samtidig have lige så regulerede arbejdsforhold som en veterinærsygeplejerske eller en skolelærer. Så kan man ikke forvente altid at kende sit arbejdsskema en måned i forvejen eller for den sags skyld få overtid betalt ved den mindste daglige overskridelse.
Fordelene set med DAs øjne
Ifølge DA-formanden gør Praksisdyrlægen det muligt at opnå en væsentligt højere løn, men til gengæld skal den ansatte dyrlæge påtage sig større ansvar i virksomhederne og gå de ekstra skridt for at få enderne til at mødes og sikre lønsomheden.
- ADO har i årevis slået til lyd for, at ansatte dyrlæger skulle have mere i løn – altså ikke bare følge lønudviklingen i samfundet i øvrigt, men et decideret lønløft. Ved seneste overenskomstforhandling prøvede man at finde en vej, hvor ansatte dyrlæger kunne opnå en højere løn efter devisen noget for noget. Hvis lønrammerne skulle sprænges, skulle virksomhederne have noget den anden vej. Med praksisdyrlægen fik arbejdsgiverne adgang til mere fleksibel arbejdskraft, hvor det er langt lettere at tilpasse driften til variationer i den daglige travlhed og fx sæsonudsving.
Mikkel Markussen er bevidst om, at den »tillid«, der ligger i ansættelsesformen, kan være et nøglepunkt for mange virksomhedsejere.
- Jeg har flere gange hørt ADO-siden tale om, at arbejdsgiverne skal udvise tillid til de ansatte – tillid til at indsatsen bliver leveret, og værdien skabt, uden brug af stopur eller et stempelur ved personaleindgangen. Og det er fuldstændig rigtigt. Men jeg drømmer om, at ADO samler mod til at vise samme tillid den anden vej. Tillid til, at vi godt kan frigøre os fra den faste arbejdstid og mange andre reguleringer, uden at det nødvendigvis fører til udnyttelse eller slaveri. Hos DA har vi ikke nogen motiver om at udnytte eller misbruge de ansatte. For os handler det om at tilpasse vores arbejdsmarked til en moderne verden med fokus på fleksibilitet, udvikling og ikke mindst økonomisk fremgang – både for virksomhederne og den enkelte ansatte dyrlæge.
Frihed under ansvar
Hestetandklinikken er en af de praksis, der benytter Praksisdyrlægen, og ifølge Jesper Rosenmeier, der er en af praksis tre kompagnoner, giver ansættelsesformen en fleksibilitet, der gør arbejdsdagen smidig.
- Vi har altid kørt med frihed under ansvar, og det har jeg også selv været vant til fra min tidligere ansættelse. Vores ansatte kører som udgangspunkt ud hjemmefra og slutter hjemme. Dette giver en del fleksibilitet, men vi kan heller ikke se præcist, hvornår de møder på arbejde, siger Jesper Rosenmeier og understreger, at de ansatte selvfølgelig har deres almindelige arbejdstid, og sygeplejerskerne, der normalt booker besøgene, prøver efter bedste evne at lægge besøgene inden for dette.
- Men om de kommer til den første patient præcis til tiden, er ikke det afgørende.
Jesper forklarer, at de fleste af Hestetandklinikkens patienter er elektive, og derfor er det heller ikke så vigtigt, hvornår folk er på arbejde.
- Så hvis man gerne vil bytte om på korte og lange dage eller bytte fridag, så er det generelt muligt uden problemer. Dog vil vi gerne, at der altid er to på arbejde.
Lønmodtager hele arbejdslivet
Tidligere blev en betydelig del af de praktiserende dyrlæger på et eller andet tidspunkt selvstændige med egen praksis eller en andel i en praksis. Ofte var det på dette tidspunkt, at man virkelig skruede op for faglig udvikling og arbejdsmæssig fremdrift - uden nødvendigvis at tage hensyn til overenskomster og kontraktlige forhold, understreger DA-formanden. Han mener, at den nuværende ejerstruktur i klinisk praksis betyder, at langt færre vil drive deres egen praksis, og mange flere vil gennemgå hele deres arbejdsliv som lønmodtagere.
Hvis lønrammerne skulle sprænges, skulle virksomhederne have noget den anden vej.
- Dette betyder, at den gennemsnitlige ansatte dyrlæge nu har en helt anderledes profil end tidligere. Der er flere ansatte dyrlæger med lang erfaring og stærke kompetencer, hvilket stiller andre krav, efter min opfattelse. Jeg tror simpelthen ikke, at det er nødvendigt at blive placeret i en foruddefineret kasse i form af en standardkontrakt. De fleste ved bedst selv, hvad de har brug for, siger Mikkel Markussen og fortsætter:
- Arbejdet i klinisk praksis udvikler sig kontinuerligt, og dette bør også afspejles i ansættelsesformen. Klinisk praksis i Danmark roses ofte for det trygge arbejdsmarked, hvor en kollektiv overenskomst sikrer ro i sindet for visse ansatte dyrlæger, og hvor vi ikke har set de samme omfattende psykosociale problemer som i andre lande; dette er selvfølgelig noget, der skal værnes om. Jeg er overbevist om, at mange ansatte dyrlæger lever lykkeligt med en lidt lavere løn til gengæld for en ekstrem grad af tryghed, forudsigelighed og beskyttelse i deres ansættelsesforhold. Så aftalen for Yngre dyrlæger vil uden tvivl have sin berettigelse i en vis periode fremover - for nogle.
- Dog oplever vi som arbejdsgivere, at mange dyrlæger ønsker mere end det. De er drevet af faglig ambition og passion for deres arbejde. De er åbne for udvikling og bekymrer sig ikke så meget om detaljerede paragraffer i en overenskomst. De ønsker at forhandle en aftale, der passer til deres karrierevej og deres livsprioriteter. Hvor indsats, løn og vilkår går hånd i hånd. Derfor synes jeg, at det er ærgerligt, at aftalen for Praksisdyrlæger også bærer præg af en »lønarbejdermentalitet«, hvor vi fortsat tæller minutterne i arbejdstiden, og hvor alt for meget i mine øjne fortsat er reguleret kollektivt - fx efteruddannelse.
