Dyrlægevej: Uddannelse af kompetente VSP’er

Karriere Formidling er nøgleordet i Anders Fiil Nybos arbejde som faglærer på Hansenberg. Han underviser ikke bare i »arme og ben« til praksis, men også i, hvordan de kommende veterinærsygeplejersker kan navigere i arbejdslivet i praksis.

AFN
Portræt

Veterinærsygeplejerskeuddannelsen er en af flere erhvervsrettede uddannelser, der hører hjemme på Hansenberg. Her har Anders Fiil Nybo været ansat siden 2021 som faglærer og dyrlæge – et job, der indebærer formidling af teoretisk og praktisk viden, som eleverne skal omsætte i praksis. Gennem uddannelsen får de studerende også mulighed for at udvikle deres kommunikations- og samarbejdsevner samt evnen til at håndtere komplekse situationer i forbindelse med dyrs sundhed og pleje.

Hvad består dit arbejde i?

Det er et forholdsvist dynamisk arbejde, der er en god blanding af teoretisk undervisning, praktiske øvelser, forberedelse, planlægning, gennemgang af praktikbøger, samtaler med elever og ikke mindst kollegial hygge. Jeg underviser i anatomi og fysiologi, laboratorieundersøgelser og undersøgelsesudstyr, hvor eleverne bliver introduceret til forskellige veterinærteknikker og -udstyr – fx røntgenoptagelser og andre diagnostiske metoder. Og så underviser jeg i diverse valgfag og seks ugers intensiv hestefokuseret undervisning.  

Hvordan er du havnet i lige netop dette job? 

Jeg dimitterede i 2017 med en hestedifferentiering og arbejdede også i hestepraksis, indtil en forværret ryglidelse fik mig til at skifte retning. Ved et tilfælde blev jeg opmærksom på et jobopslag på Hansenberg. Jeg var ret indstillet på, at jeg skulle arbejde med noget inden for temaet »formidling«, og jeg har virkelig været heldig med sammenfaldet. Den teoretiske undervisning og praktisk træning af eleverne er et perfekt match, hvor jeg kan gøre brug af min faglighed og den erfaring, jeg har fået i min tid i praksis.

Kan du beskrive en typisk arbejdsdag?

Fra kl. 08.25 og frem til 15.15 står dagen på en blanding af undervisning, vejledning, møder og forberedelse. Som udgangspunkt går cirka 23 af mine ugentlige timer med undervisning, men det kan variere meget. Det er aldrig kedeligt – jeg nyder den fleksibilitet, der er i jobbet.  

Det er aldrig kedeligt – jeg nyder den fleksibilitet, der er i jobbet.

Hvad er det mest spændende ved dit job?

Det er uden tvivl de forskellige praktiske øvelser, vi har med eleverne. Det er virkelig der, hvor vi kan se eleverne folde sig ud og gøre brug af deres egne og andres erfaringer. Eleverne kommer ofte fra vidt forskellige klinikker med forskellige patientflows, diagnostiske redskaber og interesseområder, så de praktiske øvelser giver dem en god mulighed for at udveksle erfaringer og lære af hinanden. Det kan gøre sig gældende i alle de praktiske øvelser, uanset om emnet er klinisk undersøgelse, anæstesi, laboratoriearbejde, røntgenoptagelser eller halthedsundersøgelse af hest. Som underviser er det spændende at give eleverne teoretiske redskaber og en platform, hvor de fagligt kan diskutere, udveksle erfaringer og sparre med hinanden. Vi har også et tæt samarbejde med klinikkerne for at sikre, at eleverne får en relevant og opdateret uddannelse.

Hvordan gør du en forskel med dit arbejde?

Jeg føler, jeg kan gøre en forskel - ikke kun i forhold til den teoretiske viden, eleverne forventes at have i praksis, men mindst lige så meget i forhold til, hvordan de kan navigere i arbejdslivet i praksis. Jeg og andre undervisere på Hansenberg gør meget for ikke kun at uddanne »arme og ben« til praksis, men uddanne elever, som kan reflektere, har en faglig stolthed og som kan gebærde sig i en meget servicemindet branche. Når jeg møder færdiguddannede VSP’er, som fortæller, hvor meget de trives i praksis, og hvordan de gør brug af den viden, de har tilegnet sig på skolen, så bliver jeg lidt stolt.

Hvad ser du som den største faglige udfordring på dit område?

En af de største faglige udfordringer er at følge med den udvikling, der sker i praksis. Det er både i henhold til brugen af SoMe, AI, arbejdsmiljø, udvikling i brugen af diagnostiske redskaber og specialiseringen af mange praktiksteder. Generelt skal vi som uddannelsesinstitution forblive relevant som bindeled mellem praksis og teori, og derfor er det vigtigt, at vi forbliver opdaterede på begge dele. 

Hvad sætter du pris på ved en kollega?

Jeg sætter pris på en kollega, der er åben, ærlig og sjov at tilbringe tid sammen med. En kollega, som jeg fagligt kan sparre med og også grine med. En kollega, der spørger ind af interesse og som ikke kun tager sit »professionelle jeg« med på arbejde.

Denne artikel er del af

DVT årgang 2023 nr. 7