Afmærkede gangstier gør vejen hen til Kødkontrollens kontor lidt nemmere at finde i det labyrintiske kompleks af bygninger, sluser og brummende ventilations- og køleanlæg. Vi er på slagterigiganten Danish Crowns domæne i Sæby, hvor Pauline Gauhl og Louise Jakobsen er fast tilknyttet som embedsdyrlæger i Fødevarestyrelsens Kødkontrol – Pauline også som sektionsleder.
Vi har aftalt at mødes for at tale om arbejdsopgaverne på et arbejdsfelt, der gennem tiderne har undergået kolossale forandringer ikke mindst inden for de seneste 20 år, hvor modernisering af Kødkontrollen virkelig er slået igennem. Dels er den rutinemæssige båndkontrol og efterkontrol helt overtaget af teknikerne, dels er den gammeldags kontrol med palpation og indsnit i organer erstattet af visuel inspektion på langt de fleste slagterier. Det gælder også i Sæby, hvor der slagtes ca. 34.000 dyr om ugen.
For Louise var det ikke givet, at hun ville arbejde med kødkontrol. Det var nærmere et tilfælde, at hun så stillingsopslaget, hvor Fødevarestyrelsen søgte efter en dyrlæge med interesse for international handel, fødevarehygiejne, dyrevelfærd og patologi.
- Men hvad det nærmere gik ud på, var jeg ikke forberedt på. På uddannelsen hørte vi nemlig ikke så meget om, hvad det vil sige at være tidssvarende embedsdyrlæge på et slagteri. Alle tror stadig, det er båndkontrol, og det er det jo overhovedet ikke, siger hun.
Pauline istemmer, at det faktisk er et kæmpestort problem i forhold til rekrutteringen.
- Vi hænger fast i en sindssygt dårlig historie om, at dyrlægens arbejde i Kødkontrollen er røven af fjerde division; at vi bare står på båndet og syner kroppene. Men det har vi ikke gjort i mange, mange år.
Kompetenceudviklende job
Det er nu fire år siden, Louise kom til Kødkontrollen i Sæby. Det er første arbejdssted efter kandidaten, og hun er rigtigt glad for den alsidighed, der er i jobbet.
- Louise er faldet godt til. Vi er så glade for hende, betoner Pauline smilende fra den anden side af bordet.
Selv kan hun snart fejre 25 års-jubilæum i Kødkontrollen, og det er en rejse, hun mener, kun er blevet mere spændende med årene med skiftende ansættelsessteder og et sporskifte i 2008 til det, der dengang hed afdelingsdyrlæge. Men hun måtte til at begynde med også erkende, at det med den nye stillingsbetegnelse var svært at slippe den faglige tilgang for at være mere leder end dyrlæge. Som et udviklingspotentiale indvilligede hun derfor i at arbejde i et andet set up med andre dyrearter i forbindelse med en organisationsændring i 2012. Grisene blev skiftet ud med kreaturer og fjerkræ på forskellige slagterier beliggende på distancen fra Aarhus og Aalestrup i Midtjylland til Aalborg i Nordjylland og Brovst i Vestjylland. Og det var lærerigt, men havde også sine ulemper.
- Det var ikke svært at være leder for en masse dyrlæger og tilsynsteknikere. Til gengæld var det svært altid at føle, at man var på den forkerte virksomhed på det forkerte tidspunkt. Hvis jeg var i Aalborg, så var det helt sikkert, at der var noget galt i Aarhus. Distanceledelse er svær, så da muligheden bød sig, søgte jeg tilbage til Sæby i 2018 som sektionsleder, fortæller Pauline.
Louise Jakobsen blev færdig som dyrlæge i 2019 og har lige siden arbejdet i Kødkontrollen hos DC Sæby.
Arbejdsopgaverne
Kontrolgruppen ved DC Sæby består af syv dyrlæger og 25 tilsynsteknikere, der arbejder som et fasttømret team. Der er et stort overlap i dyrlægernes opgaver, så alle kan varetage de veterinære opgaver. Derudover har de hver især et særligt ansvarsområde, som også inkluderer et ansvar for, at kollegaerne er opdaterede på feltet.
De daglige opgaver omfatter blandt andet det levende syn, når grisene ankommer til stalden. Her skal dyrlægen først og fremmest se efter, om velfærden er i orden, og om der er tegn på anmeldepligtige husdyrsygdomme. Ifølge de to dyrlæger er det sjældent, at der er dyr, der udtages til sygesti. Hvis et dyr er kommet til skade eller viser tegn på sygdom, bliver det aflivet med det samme, og dyrlægen træffer herefter beslutning om det videre forløb. Hvis grisen er slagteegnet, fx hvis den har brækket et ben, bliver den kørt ind i slagteriet. Hvis den har feber eller er døende, bliver den destrueret.
- Vi er en lille enhed på anden mands virksomhed, og det er derfor vigtigt, at dialogen både med chaufførerne og slagteriets ansatte foregår i god tone, når vi afliver et dyr i stalden. Det er nødvendigt, at der er et ordentligt samarbejde, vi er afhængige af hinanden, understreger Louise, der ligesom Pauline oplever, at samarbejdet og dialogen med slagteriet er god, selvom de også kan være uenige en gang i mellem.
En af dyrlægens primære opgave på slagtegangen er at supervisere teknikernes arbejde og at assistere ved tilkald, hvis der er i tvivl om en diagnose eller bedømmelse.
På slagtegangen arbejder tilsynsteknikerne under dyrlægens ansvar, og det er dem, der står ved båndet, hvor de med stor rutine frasorterer de grise, der skal mærkes med enten blå eller røde koder.
De blå koder er mindre betydende kvalitetsforringelser, som ikke er sundhedsskadelige fx gamle bylder eller kroniske ar, mens de røde sygdomskoder kommer i brug ved fx gødningsforurening, som medfører en smitterisiko med salmonella, E. coli, campylobacter, hvis ikke kødet udrenses.
Kødet, der er mærket op i båndkontrollen, bliver siden kørt over i efterkontrollen, hvor slagteriets personale udrenser det, der skal udrenses, hvorefter tilsynsteknikerne tjekker, om kødet kan blive til fødevarer.
Dyrlægens primære opgave på slagtegangen er at supervisere teknikerne ved tilkald, hvis de er i tvivl, eller hvis der er en syg gris, der er aflivet i stalden, hvor dyrlægen skal være med til at fastlægge årsagen til sygdom mv. Derudover tager de stikprøver af det afmærkede kød, for at tjekke om det er de rigtige sygdomskoder, teknikerne har brugt.
Det er nødvendigt, at der er et ordentligt samarbejde, vi er afhængige af hinanden.
Louise Jakobsen
Et langt sejt træk
Fra tid til anden bliver dyrlægerne også involveret i dyreværnssager, der ifølge Pauline er meget tidskrævende med sagsbehandling, indsamling af beviser og fotodokumentation.
- Hvis man er den, der opdager et brud på dyrevelfærdslovgivningen, bliver man altid involveret i sagen. Men vi har et par dyrlæger, der er specialiseret inden for området, og de kører hele sagsbehandlingen med kontakt til jurister og politi, siger den garvede sektionsleder.
Blandt de mest almindelige dyreværnsager er brok med sår, haltheder, slagmærker, voldsomme halebid, rektalprolapser og meget andet.
Selvom det er på en trist baggrund, mener Pauline, at netop dyreværnssagerne gør dyrlægens arbejde i kødkontrollen værdifuldt.
- Når vi løfter de her sager, så løfter vi velfærden for et enormt antal grise. Tag bare skuldersårene, hvor vi kæmpede en lang kamp. Inden vi tog disse sager op i Kødkontrollen, så vi dyr med knogler stikkende ud af kroppe, når de ankom til slagteriet! Det gør man ikke mere, og det har ændret velfærden for søer i tusindtal. Det er et langt sejt træk, men når man ser resultatet af det, er det kampen værd.
Pauline Gauhl, der snart 25 års erfaring at trække på, oplever, at det gør en kæmpe forskel for dyrevelfærden, at Kødkontrollen tjekker og godkender hvert eneste dyr, der slagtes. »Når vi vedvarende påpeger, at der er et problem, kan vi se, at landmændene hen ad vejen retter ind.
Smitsomme husdyrsygdomme
Den lyserøde mappe i reolen er ikke til at tage fejl af, og det er den, der kommer i brug, hvis der opstår mistanke om fx svinepest.
- Det skal gå stærkt, siger Pauline og bladrer i mappen, hvor action cards præcist fortæller, hvad der skal ske, indtil mistanken – syv, ni tretten – kan afblæses.
- Det, der tager længst tid, er at få beredskabet fra Herning og herop.
Dyrlæger har en meget vigtig opgave med at spotte symptomer, når dyrene kommer ind. En del bliver set i stalden, men de fleste fanges af teknikerne ved båndkontrollen. Teknikeren sørger for at tage kroppen fra og tilkalde dyrlægen omgående. Hvis det er slemt, stopper de båndet og tjekker en ekstra gang for at sikre, at de får det hele med.
Og i den situation er det også bydende nødvendigt med et velfungerende samarbejde med virksomheden, understreger Pauline.
- Når vi ringer til virksomheden og siger, at de skal lukke porten, så gør de det med det samme. Der er ingen diskussion. Det er først bagefter, at der kan være lidt frem og tilbage om, hvorfor vi gjorde det på den måde og fx kasserede så og så mange grise.
Alt kan hurtigt ændres
Hygiejnekontrol af transportbilerne, udstedelse af eksportcertifikater, USA-audit, ministerbetjening, branchemøder og undervisning af chauffører, landmænd, slagteriarbejdere og dyrlæger er nogle af de mange andre opgaver, dyrlægerne også er involveret i. Der er faktisk ikke mange dage, der ligner hinanden, er de to dyrlæger ret enige om.
- Der er selvfølgelig en lang række planlagte opgaver, men det hele kan ændre sig ret hurtigt. Når jeg møder ind, ved jeg aldrig, hvad der kommer til at ske i løbet af dagen, og hvad vi bliver tilkaldt til. Kødkontrollen er blevet en meget mere akademisk arbejdsplads, og jeg synes, det er en god udvikling, siger Pauline, der ligesom Louise mener, at Kødkontrollen har det bedste af alle verdener.
Kødkontrollen er blevet en meget mere akademisk arbejdsplads, og jeg synes, det er en god udvikling
Pauline Gauhl
- Vi har det levende syn, kontrol med transportbiler og dyreværnssager, som svarer meget til nogle af de arbejdsopgaver man har i Fødevarestyrelsens veterinærafdelinger. Så har vi hele hygiejnedelen, hvor vi sørger for kontrol i hele virksomheden og sikrer, at der produceres sunde og sikre fødevarer til den endelige forbruger. Det er meget lig de opgaver, man løser i Fødevarestyrelsen Fødevareafdelinger. Vi har beredskabet og certifikater, der sammen med hygiejnekontrollerne er med til at sikre vores eksport og samhandel. Og så er der det sidste ben med sygdom og patologi, hvor vi kan følge op på det kliniske billede efter slagteprocessen og få en mulig forklaring på det kliniske billede, vi så i stalden, pointerer Louise.
Det er også dyrlægernes opgave at tjekke transportbilerne og rengøringskontroller af dem med stikprøver. De tjekker blandt andet, om der er noget, dyrene kan komme til skade på, om antallet af transporterede grise stemmer med det antal, der er angivet, og om bilerne er gjort ordentligt rene, inden de kører videre til næste sted.
De mange opgaver kræver, at dyrlægerne er godt opdateret på ny lovgivning og trækker på hinandens viden på tværs i hele Kødkontrollen blandt andet via diverse netværk, hvilket er med til at sikre, at niveauet af kontrollen lægges det samme sted, uanset om grisene bliver slagtet i fx Ringsted, Horsens eller Sæby. Og det hele er blevet så meget nemmere over skype, forklarer de to dyrlæger.
En fod inden for
Den fysiske tilstedeværelse er til gengæld vigtig, når dyrlægekollegaen Mette Bagger drager til København for at undervise dyrlægestuderende, der kun har et år tilbage af kandidaten, i tilsyn og audit. Glæden er ikke til at tage fejl af.
- Der er taget et stort skridt ved at lade os få en fod inden for på uddannelsen. Det er vigtigt, at vi kan få lov til at fortælle, hvad man laver som embedsdyrlæge i Kødkontrollen, og at det kommer fra os, der er i det til dagligt. Vi ved, hvad der rører sig, siger Pauline og tilføjer:
- Mette gør et stort arbejde med at fortælle, at vi ikke står ved båndet. Og jeg håber, at det også er det indtryk, tidligere kolleger og praktikanter tager med sig, efter de har været her.
