Lige nu er der flere tomme end fyldte båse på parkeringspladserne foran hovedindgangen på AU Viborg i Foulum. Og når man, uden at møde et menneske, passerer Erik Varmings velkendte skulptur på vej mod receptionen, kan det være svært at forestille sig, hvordan stier og gange i en nær fremtid vil være fyldt af unge studerende.
Aarhus Universitets nye campus AU Viborg vil i 2024 blive centrum for kandidatuddannelser i både veterinærvidenskab, dyrevidenskab og plante- og fødevarevidenskab, og når der er fuldt optag på uddannelserne, vil der være 900 studerende på campus. Og hvis der er nogen, der glæder sig til at se det scenarie blive vakt til live, er det leder for Institut for Dyre- og Veterinærvidenskab, Charlotte Lauridsen.
Det er hende, der står i spidsen for de to bachelor- og kandidatuddannelser i dyre- og veterinærvidenskab, som instituttet ANIVET er vært for. Sammen med centerleder for de dyreeksperimentelle faciliteter, Jens Bech Andersen, har hun sagt ja til at give et øjebliksbillede af, hvordan det går med udviklingen af campus og de nye uddannelser. Ifølge institutlederen er det en omfattende opgave at skabe en helt ny veterinæruddannelse i Jylland.
- Vi er i fuld gang med alt fra etablering af de fysiske rammer, begyndende rekruttering af undervisere og tilrettelæggelse af det faglige indhold på uddannelserne. Og Aarhus Universitet har et tæt samarbejde med Viborg Kommune om blandt andet kommunikation målrettet vores kommende studerende, giver Charlotte Lauridsen som eksempler på det igangværende arbejde.
Og ikke mindst er der afklaringen af, hvordan den såkaldt distribuerede model helt præcis kommer til at se ud i praksis. Modellen er blevet brugt med succes i udlandet i fx England og Holland, men den har endnu ikke været anvendt på dyrlægeuddannelsen i Danmark.
Netop derfor har den fyldt i debatten om den nye veterinæruddannelse i AU Viborg. For hvordan skal de private praksis kunne løfte medansvaret for at uddanne de kommende kandidater?
Det spørgsmål har Charlotte Lauridsen svaret på et utal af gange, og hun gør det gerne igen.
- Arbejdet med den distribuerede model skrider godt fremad. Vi kigger på hvert enkelt af de kurser, KU tilbyder og på, hvad de indeholder. Vi vil sikre, at vores studerende opnår nøjagtig samme viden og færdigheder, forklarer hun og tilføjer, at hun oplever, at der er stor vilje og lyst til at bidrage i de private praksis, som Aarhus Universitet er i dialog med.
Dog er der mange blandt andet juridiske og forsikringsmæssige spørgsmål, der endnu skal afklares.
- Men vi forventer at kunne offentliggøre nogle af vores samarbejdspartnere i løbet af i år, lyder ambitionen.
Institutleder Charlotte Lauridsen står i spidsen for de to bachelor- og kandidatuddannelser i dyre- og veterinærvidenskab, som instituttet ANIVET er vært for, mens Jens Bech Andersen er Centerleder på Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab.
Fest i fjerkræstalden
Centerleder på Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Jens Bech Andersen, breder et stort kort over bygninger og omgivende arealer ud på bordet foran os. Som centerleder er hans overordnede funktioner blandet andet at give støtte til de faglige aktiviteter på instituttet og at bistå Charlotte Lauridsen i administrationen af instituttets store forsøgsfaciliteter. Lige nu er han fokuseret på arbejdet med at ombygge og renovere de forskellige eksisterende faciliteter, så de kan rumme undervisning i både lille og stor skala, praktiske øvelser, laboratorieøvelser og det sociale studieliv, der har høj prioritet i arbejdet med at sikre de studerende de bedste rammer.
AU Viborg rummer en del store bygninger, som tidligere har været benyttet i husdyrforsøg og -forskning, men som i dag står tomme. I alt råder Aarhus Universitet over 590 hektar og et samlet bygningsareal på 120.000 kvm i Foulum, forklarer han.
- Her har vi det tidligere slagteri, hvor det giver god mening at have undervisning i patologi og anatomi, peger han ud på kortet.
De forskellige eksisterende faciliteter i Foulum skal ombygges og renoveres, så de kan rumme undervisning i både lille og stor skala, praktiske øvelser, laboratorieøvelser og det sociale studieliv.
- Og her i de tidligere fjerkræ- og grisestalde er det planen både at etablere et stort auditorium med plads til 200 mennesker og et studenterhus med festlokale.
Noget andet, der forventes at blive en force i undervisningen i specielt heste, er at det i Foulum er relativt enkelt at etablere et stort ridehus.
- Det kræver faktisk blot, at bunden tages op i en stor hal, der er en del af de »gamle« grisefaciliteter. Der vil også findes hestebokse i tilknytning, supplerer Charlotte Lauridsen og løfter sløret for, at en af de idéer, der er på bordet, handler om at gøre det muligt for studerende at medbringe egen hest.
- Vi vil gerne have endnu mere fokus på heste i vores forskningsaktiviteter, og vi tænker, at det må være attraktivt at have egen hest med. Desuden er det godt, at vi har dyr til rådighed, som kan indgå i undervisningen i håndtering og basale færdigheder omkring dyrene, siger hun.
Fra dyr til laboratorie på to minutter
At blive dyrlæge er også noget, man skal lære med hænderne, understreger Jens Bech Andersen. Han betoner flere gange betegnelsen »skills-rum«, som noget af det, der har høj prioritet at etablere. Rummene skal være tilgængelige for de studerende, når de har tid og lyst til at øve sig på færdigheder såsom syning og blodprøvetagning på fantommodeller.
- Vi kommer i det hele taget til at lægge stor vægt på det, vi kalder »præ-kliniske faciliteter«. Det vil sige alle de ting, vi har mulighed for at lære de studerende, inden de kommer ud i praksis under den distribuerede model. De vil kort sagt være klædt godt på, inden de møder virkeligheden, forklarer Charlotte Lauridsen.
Vi bevæger os gennem rødstensbygningerne, hvor administrationspersonalet og forskerne har deres kontorer, og passerer laboratorier, hvor der i dag også sidder både kandidat- og ph.d-studerende fra studierne i blandt andet husdyrvidenskab. Forbi rottestalden, hvor Charlotte Lauridsen selv har udført flere studier om økologiske fødevarer. Og en operationsstue, hvor der også kommer læger for at øve sig i operationsteknikker på grise.
Vi træder udenfor, hvor Jens Bech Andersen peger i retning af det, der kommer til at rumme ridehus, omklædning, hestestald, skills-rum og andre præ-kliniske faciliteter. Der er ikke langt fra laboratorier til levende dyr. Eller fra et auditorium til hands-on anatomiundervisning.
- Man kan stå ved det levende dyr og være i laboratoriet to-tre minutter senere. Det bliver fantastisk givende på den måde at kunne integrere teorien i det praksisnære. Du kan sidde i et undervisningslokale og tale om håndtering af et dyr og gå direkte ud for at prøve det af i praksis hos os, forklarer Charlotte Lauridsen.
Budskabet skal nå de unge
Faciliteterne på Campus Viborg understreger samtidig det, hun flere gange har pointeret over for dem, der er skeptiske i forhold til, om det kan lade sig gøre at tiltrække dygtige, specialiserede undervisere til det midtjyske.
- Vi har i forvejen et stærkt og veletableret forskningsmiljø, som helt sikkert vil komme de studerende til gode. Ikke kun i forhold til de undervisere, vi kan tiltrække, men også i forhold til, at de studerende kan kigge med og lære af de spændende og internationalt anerkendte forskningsaktiviteter, der er så mange af her, slår hun fast.
Af alle opgaver på hendes bord lige nu er det faktisk kommunikation, hun ser som den største udfordring, siger hun. Til efteråret 2024 optages der 30 studerende, og derfra øges det gradvist mod 100 om året, mens dyrevidenskab har pladser til 50 studerende om året. Det er mange unge mennesker, der skal tiltrækkes.
- Vi skal ud at fortælle dem, at de nu kan læse til dyrlæge i Jylland. At man kommer til at få de samme kompetencer som ved at tage dyrlægeuddannelsen i København – og at det også gælder på området for familiedyr. Forskellen er, at vores studerende skal ud i private praksis for lære om syge dyr, og hvordan man kurerer dem. Og at vi har fokus på den integrerede undervisningsform på vores uddannelser. Det kræver en stor indsats at nå de unge med de budskaber, men heldigvis har Aarhus Universitet, stor ekspertise og erfaring med det, afrunder Charlotte Lauridsen.
