Sygdomsbekæmpelse gennem 250 år

Veterinærskolens aktiviteter har fra første færd favnet meget bredt og omfattet en lang række grundvidenskabelige og anvendelsesorienterede discipliner. Der har været forsket og undervist på mange biologiske niveauer (molekyler, celler, organer, enkeltdyr, besætninger og landsomfattende bekæmpelsesprogrammer samt bidrag til internationale programmer). Aktiviteterne har desuden været karakteriseret ved at omfatte en lang række forskellige dyrearter.

Ud over forskning og undervisning har Veterinærskolens aktiviteter de senere år også omfattet den veterinære myndighedsbetjening. Sidstnævnte aktivitet har dog også historisk været en del af veterinærskolens aktiviteter. Ved Veterinærskolens oprettelse i 1773 blev det således pålagt P.C. Abildgaard at rådgive embedsmænd i veterinære spørgsmål (1).

Tyngden af de faglige aktiviteter har igennem de 250 år i høj grad været præget af samfundets domesticering af dyrearter, hvor mennesker har bragt dyr under deres kontrol og omsorg (3). Nogle af de vigtigste formål med domesticering har inden for landbrugsdyr været produktion af fødevarer, beklædning og naturpleje samt tidligere anvendelse som trækkraft; inden for hobby- eller familiedyr har formålet været brug i konkurrencer samt anvendelse som selskabsdyr. Og endelig har et stort antal dyrearter været anvendt i forskningen. De faglige tilgange til disse forskellige formål har selvsagt været påvirket af den teknologiske udvikling, samfundets generelle økonomi og ikke mindst hensyn til fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og senest også bæredygtighed.

I denne lille oversigt er sygdomsbekæmpelse det gennemgående tema, da emnet danner en rød tråd i veterinærhistorien. Vi runder af med eksempler på nuværende aktiviteter og en beskrivelse af, hvordan vi i dag ser store potentialer i, at de veterinære hovedområder er blevet mere samlet.

Baggrunden for oprettelse af veterinærskolen

Den nok mest fremhævede årsag til oprettelse af verdens første veterinærskole i Lyon i 1762 var kvægpestens hærgen i Europa. Flere medicinske kandidater, herunder P. C. Abildgaard blev umiddelbart herefter sendt til Frankrig for at blive uddannet i veterinærmedicin (6). I Danmark anføres den direkte foranledning at være udbrud af en alvorlig smitsom sygdom blandt heste i de kongelige stalde i vinteren 1771-1772. Sygdommen medførte høj dødelighed. Abildgaard blev tilkaldt, og sygdommen kom hurtigt under kontrol, hvorved de resterende heste blev reddet (2).

Bekæmpelsen af smitsomme husdyrsygdomme var således udgangspunktet for Veterinærskolens oprettelse og har som nævnt været en rød tråd i aktiviteterne sidenhen.

Den videre udvikling af bekæmpelsesprogrammer

Kvægpesten blev ret hurtigt udryddet ved den såkaldte »stamping out«-metode, i øvrigt længe før man kendte årsagen til sygdommen. Stamping out betyder ganske enkelt, at dyr i angrebne besætninger aflives og destrueres. I 2011 blev kvægpesten erklæret for globalt udryddet - i øvrigt som den første dyresygdom (11). Man kan sige, at kvægpesten blev indledningen til en lang række af succesfulde udryddelsesprogrammer for smitsomme sygdomme blandt husdyr i Danmark - brucellose, kvægtuberkulose, enzootisk leukose, mund- og klovsyge, infektiøs bovin rhinotracheitis, aujeszkys sygdom, kogalskab og senest bovin virusdiarré for blot at nævne nogle eksempler.

Som nævnt blev kvægpesten udryddet længe før, man kendte til årsagen, og det er således et godt eksempel på, at man kan handle på et ikke fuldt oplyst grundlag. Ved andre sygdomme som fx kvægtuberkulose kendte man nok årsagen, men de diagnostiske tests var meget unøjagtige. Alligevel kunne der opstilles teststrategier, så udryddelse var mulig, blandt andet ved den såkaldte Bernhard Bang-metode (8).

Erfaringerne fra eksempler på sygdomsbekæmpelse er søgt samlet i en systematisk tilgang med hensyn til beslutningsprocessen om iværksættelse af programmer (4). Landvindinger inden for molekylærdiagnostiske metoder har givet betydelige fremskridt både med hensyn til sikkerhed i de diagnostiske undersøgelser og ikke mindst smitteopsporing (se næste afsnit). Endvidere arbejdes der forebyggende med opstilling af modeller for smittespredning og risikoanalyser for både eksisterende og eksotiske sygdomme samt agens såsom salmonella, porcin reproduktions og respiratorisk syndrom, mund- og klovsyge, svinepest og fugleinfluenza (se senere).

Mikrobiologiske landvindinger

På trods af nogen succes med at kontrollere smitsomme sygdomme uden kendskab til det bagvedliggende agens afstedkom accepten af mikroorganismer som årsag til sygdomme på meget store erkendelser inden for infektiøse sygdomme. I slutning af 1800-tallet foretog Robert Koch og Louis Pasteur de første banebrydende eksperimenter med mikrobiologiske infektioner og introducerede de definitioner, som vi stadig bruger til at adskille sygdomsfremkaldende mikroorganismer fra harmløse.

En ny verden åbnede sig. På den hjemlige front var det især Berhard Bang, som beskrev brucellose (særligt Brucella abortus) og kvægtuberkulose (Mycobacterium bovis), og hans assistent Carl Oluf Jensen, som bidrog med en lang række mikrobiologiske undersøgelser, herunder af mælke- og smørfordærvere, kværke og knuderosen hos svin (7).

C. O. Jensen beklædte adskillige vigtige hverv inden for veterinærstanden og blev også den første direktør for Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskoles Serumlaboratorium i 1908. Med den bedre forståelse af smitstofferne kom også ambitioner om at forebygge og kontrollere en lang række infektionssygdomme, som var kendte, men kun i meget begrænset omfang kunne håndteres. Landbohøjskolens serumlaboratoriums betydning var derfor afgørende for sundhedstilstanden af Danmarks husdyrhold. I 1932 blev serumlaboratoriet selvstændigt som Statens Veterinære Serumlaboratorium, men de forsknings- og uddannelsesmæssige bånd forblev tætte imellem de to institutioner.

Den mikrobiologiske diagnostik var i en lang årrække hovedsageligt baseret på mikroskopi (parasitologi), omfattende forgæringsmetoder (bakteriologi) samt serologi (virologi). De fænotypiske metoder gav betydeligt bedre indsigt i de epidemiologiske sammenhænge, men anvendelse af DNA-baserede teknikker, først molekylære typningsmetoder ved brug af restriktionsenzymer og senere DNA-sekventering, revolutionerede i 1980’erne denne tilgang.

På Landbohøjskolen startede udviklingen inden for DNA-baserede teknikker til smitteopsporing og epidemiologiske udredninger også på det tidspunkt. Senest har sekventering af hele genomer endnu en gang ændret det mikrobiologiske felt og afløst de fleste fænotypiske metoder, hvilket også har bidraget til langt bedre muligheder for udveksling af data, nationalt som internationalt.

Strukturudviklingen i husdyrholdet og teknologisk udvikling

Gennem de seneste 250 år er der på flere punkter sket betydelige ændringer i dyreholdet, hvilket også har haft betydning for sygdomsbekæmpelse. Der har været store fluktuationer i antal dyr og besætninger. Især industrialiseringen af landbruget betød en kraftig reduktion i antal arbejdsheste, fra cirka 600.000 efter 2. verdenskrig til cirka 80.000 30 år senere.

Blandt produktionsdyrene er der sket en stor reduktion i antal besætninger, som til gengæld er blevet meget større og mere komplekse.

Industrialiseringen betyder også, at dyrene passes af meget færre mennesker, og overvågning af produktion og sundhed sker i høj grad via automatiske registreringer og processering af store mængder data. Og endelig er der blandt produktionsdyrene sket en stor stigning i eksporten, hvilket stiller store krav til sygdomsbekæmpelse og dokumentation for frihed for bestemte sygdomme.

Blandt sports- og familiedyr (især heste, hunde og katte) er der de senere år sket en stigning i popularitet. Eksempelvis anslås, at hestepopulationen er oppe på 200.000 og flere end 600.000 familier holder hund.

I mange år har der været stigende fokus på økologisk produktion, hvor der blandt andet er krav om, at dyr skal have adgang til udendørs arealer. Og senest er der åbnet for muligheder for rewilding, som sigter mod bevarelse og genopretning af store områder med vild natur.

De forskellige udviklingstendenser med ændringer i dyretæthed, flytninger og udegående dyr har stor betydning for smitterisiko og dermed sygdomsbekæmpelse. Der opstår ind imellem dilemmaer mellem til tider modsatrettede hensyn, da udegående dyr i nogle tilfælde øger risikoen for smitteudveksling med vilde dyr, men samtidig giver frisk luft og mere plads ofte mindre smittepres for andre smitstoffer. Der er derfor i høj grad behov for helhedsorienterede betragtninger og samfundsmæssige prioriteringer.

Bekæmpelsen af husdyrsygdomme har også været kendetegnet ved et meget tæt samarbejde mellem blandt andre landbrugsorganisationer, de praktiserende dyrlæger, universiteter og offentlige myndigheder. Der er ikke tvivl om, at det unikke samarbejde mellem forskellige interessenter i Danmark har bidraget til hurtig og effektiv sygdomserkendelse, generering af viden inden for smittebeskyttelse og teststrategier mv., udsættelse af dyr og efterfølgende kontrol. Åbenheden imellem brancher, organiseringen af data og ikke mindst koordinering af de mange data i et bekæmpelsesprogram har været afgørende (se næste afsnit).

Informationsteknologi og big data

I sygdomsbekæmpelse er det meget vigtigt at holde styr på vores dyr, det vil sige at vide, hvor de befinder sig, hvordan de flyttes, hvad de er smittet med, hvilke behandlinger de får og så videre. Et godt eksempel på udviklingen af et registreringssystem er Kvægdatabasen. Det er svært at sige præcist, hvornår den blev etableret. Stambogsføringen blev indført i 1881 og ydelseskontrollen i 1895. Det var et omfattende arbejde med trykte stambogsføringer, som senere i 1980’erne blev overført til elektroniske databaser. Registreringerne havde således i begyndelsen fokus på avl og produktion, men i dag indeholder Kvægdatabasen information både på dyr- og besætningsniveau fra en lang række kilder: Mejerier, slagterier, praktiserende dyrlæger, inseminører, klovbeskærere mv., og nutidens elektroniske muligheder betyder, at der hurtigt kan trækkes information ud til forskellige formål.

Kvægdatabasen er ejet af erhvervet, men er i et vist omfang koordineret med de »offentlige registre« blandt andet CHR-registret og VetStat.

De offentlige eller lovbestemte registre indeholder information om lokalisationer, dyreflytninger, medicinforbrug, kødkontrol, lovovertrædelser mv. Desuden er der databaser om laboratoriediagnostik både på nationale laboratorier og brancheejede laboratorier.

I modelleringer over smittespredning samt ved risikovurderinger er det vigtigt at kunne samle den forskelligartede information om lokaliteter, dyreflytninger, laboratorieresultater og så videre – gerne så man kan få en tidsaktuel analyse. Det kan være en udfordring i en tid med store krav til datasikkerhed og databeskyttelse.

Veterinær folkesundhed og One Health

Veterinærer i Danmark har siden erhvervets etablering haft en nøglerolle i forhold til fødevarebårne sygdomme og sygdomme, der kan smitte imellem dyr og mennesker, zoonoserne. I de tidlige år afhjalp varmebehandling af mælk og andre produkter en meget stor del af problemerne. I 1990’erne, hvor der blev registreret en kraftig stigning i fødevarebårne salmonellainfektioner, blev Zoonosecentret etableret, og der blev igangsat omfattende handlingsplaner med interventioner i alle led af produktionskæden fra jord til bord. Handleplanerne resulterede i, at dele af den animalske produktion som fx danske konsumæg fik status af salmonellafri.

Et andet område, antibiotikaresistens fremkommet af selektion af resistente bakterier efter brug af antibiotika, har fået stigende betydning på grund af udsigten til manglende behandlingseffekt både veterinært og humant. Igen viste samarbejde på tværs af interessenter og faggrupper vejen, da man i 1995 begyndte at monitorere forbruget af antibiotika og forekomsten af antibiotikaresistente bakterier i »the Danish Integrated Antimicrobial Resistance Monitoring and Research Programme« (DANMAP). DANMAP har over årene høstet stor international anerkendelse og tjent som inspiration for myndigheder verden over.

Antibiotikaresistens og zoonotiske sygdomme – og i nyere tid også udfordringerne omkring bæredygtighed af fødevareproduktionen – har medført en stigende erkendelse af vigtigheden af, at eksperter fra forskellige fagdiscipliner mødes og udveksler erfaring og viden, og tværdisciplinært samarbejde er helt nødvendigt for at løse de store samfundsudfordringer indenfor disse områder.

For at vise dette til vores studerende, samundervises i dag læge- og dyrlægestuderende i et lille fælles undervisningsforløb med fokus på zoonoser og antibiotikaresistens. Erfaringerne er gode. Studerende og undervisere ser nye perspektiver, og den helt afgørende gensidige forståelse af muligheder og begrænsninger øges og baner vejen for fremtidige tiltag, der går på tværs af miljø, dyr og mennesker.

Den globale udvikling

I de første mange år af veterinærhistorien har der været fokus på, at dyrene skulle øge deres produktion til gavn for mennesker. Senere kom der krav til dyrevelfærd, som giver dilemmaer i forhold til den høje produktion og opstaldningsforhold. Senest er klimaforandringer og bæredygtighed kommet meget højt på dagsordenen.

Med hensyn til sygdomsbekæmpelse har især klimaforandringer stor betydning. Det danske klima er igennem de senere år blevet mere vådt og varmt. Det giver mulighed for favorisering af smittespredning fra de arter, vi allerede har, samt også for etablering af insekt- og flåtarter, som vi ikke normalt har i Danmark. Flere af disse har potentiale som vektorer for en række sygdomme, inklusive zoonotiske sygdomme. Hertil kommer globaliseringen i form af øget turisme samt flytninger af dyr og varer, som introducerer vektorer og agens i højt tempo.

En samlet koordineret indsats

Som sagt har det været afgørende med en samlet indsats med deltagelse af alle relevante parter: Landbrugsorganisationer, dyreejerorganisationer, de praktiserende dyrlæger, universiteter, medicinalindustri og offentlige myndigheder.

Med hensyn til den forskningsmæssige indsats har mange af de faglige aktiviteter historisk set fundet sted både på flere forskellige sektorforskningsinstitutioner og universiteter. Med beslutningen om, at den forskningsbaserede myndighedsbetjening fra 2020 skulle varetages af Dansk Veterinær Konsortium (DK-VET), er der dels sket en større samling af den danske veterinære ekspertise, ligesom der er etableret formelt tæt samarbejde og koordinering mellem veterinær- og humanmedicin (9, 10). DK-VET er således et formelt samarbejde mellem Københavns Universitet og Statens Serum Institut (SSI) om ydelser under den veterinære myndighedsaftale med Fødevareministeriet. Sygdomme hos fisk, krebsdyr og to-skallede bløddyr varetages i samarbejde med DTU Aqua.

Som omtalt af Nørrung et al., 2018 (10) giver DK-VET konstellationen mulighed for »ét samlet og stærkt veterinært universitetsmiljø samt en på globalt plan unik One Health-diagnostisk enhed på SSI«. Denne mulighed er i høj grad opnået. Som et af de første steder i verden udføres fx diagnostik og overvågning af influenzavira hos dyr og mennesker nu af den samme enhed på SSI, hvilket sikrer optimal koordinering og udveksling af data mellem det veterinær- og humanmedicinske område. Samtidig er både den veterinære forskning, undervisning og myndighedsrådgivning blevet styrket ved at være samlet i ét veterinært universitetsmiljø, som er blandt de stærkeste i verden.

Hvad byder fremtiden på?

Den historiske gennemgang har vist betydningen af viden inden for en lang række emner såsom diagnostik, smittespredning, risikoanalyse, brug af databaser, klimaforandringer, vektorer og mange andre. Vi afslutter med et lille udpluk af nogle forskningsaktiviteter, som beskriver, hvordan vi i dag prøver at udbygge vores viden om de komplekse problemstillinger ikke mindst i samarbejde med kolleger på øvrige institutioner.

Inden for smittespredning er der aktiviteter både i laboratoriet og i felten. Der er således udført forsøg med overlevelse af afrikansk svinepestvirus og inaktivering i foder, halm og fæces. Der er indsamlet insekter fra Litauen og Rumænien, og fra insekter fra Litauen blev der fundet virus i blodmåltider. Der er udført eksponeringsforsøg af insektlarver (melorme og sorte soldaterfluer) med forskellige vira. I særlige smittebeskyttede staldfaciliteter (BLS 3-facilitet) i Barcelona er der udført fodringsforsøg af grise med larver eksponeret for svinepestvirus

Der laves epidemiologisk opfølgning på udbrud af fugleinfluenza for at identificere risikofaktorer. Virus fra besætningsudbrud og virus fra alle vilde fugle er sekventeret og anvendt til at identificere smitteruter.

På modelleringssiden er der udført en statistisk analyse af risikofaktorer for forekomst af fugleinfluenza, og det er fundet, at der blandt andet er øget risiko for smitte til ænder i forhold til andre arter samt højere risiko for at finde virus ved vådområder og langs kysten. Derudover er der bygget en tidsserie-model baseret på tilgængelige WOAH-data fra det meste af Europa. Denne model estimerer den ugentlige risiko for aviær influenzaudbrud i hvert land baseret på risikoestimater for endemiske og epidemiske udbrud.

Der er omfattende arbejde i gang for at udbygge sygdomsspredningsmodeller, især for de meget alvorlige sygdomme mund og klovsyge, svinepest og fugleinfluenza, hvor der søges udviklet en mere generisk modelleringsplatform, som kan bruges på tværs af sygdomme i stedet for, at hver sygdom så at sige har sin egen model. Der er endvidere etableret samarbejde i EU med henblik på at udbygge den europæiske mund- og klovsyge-model.

Vi har forskellige aktiviteter inden for forskning i udvikling af vacciner og andre potentielle alternativer til antibiotika, der også er vigtige elementer i sygdomsbekæmpelse.

Der er på veterinærskolen en omfattende forskningsaktivitet omkring nedbringelse af antibiotikaforbrug samt muligheder for og mekanismer omkring udvikling af antibiotikaresistens. Denne forskning er i udbredt grad rettet imod et One Health-perspektiv. Den store fokusering på One Health-problemer har til dels været på bekostning af forskning i rent veterinære problemstillinger. I erkendelse heraf er vi pt. i gang med at tilslutte os et EU-partnerskab om forskning i sygdomme og velfærdsproblemer i husdyrproduktion, et kæmpe forskningsinitiativ, der primært fokuserer på veterinære- og dyrevelfærdsaspekter.

I forhold til den øgede interesse for anvendelse af dyr til landskabspleje undersøges brug af storgræsning nærmere med hensyn til parasitforekomst, og der er lavet regelmæssige prøvetagninger af dyr samt miljøprøver for parasitter. Der screenes gødningsprøver for at generere basisdata og erfaring med artsdiversitet og smitteniveauer. Der er planlagt indsamling af regelmæssige prøver for at monitorere generel smitteudvikling i parasitinfektionerne og udvikling af non-invasive analysemetoder, så man kan sikre høj sundhed uden at skulle håndtere dyrene. Endvidere undersøges der for zoonotiske parasitter i opdrættede og vilde fisk.

De veterinære kompetencer anvendes i høj grad også til at undersøge problemstillinger vedr. sygdomme hos mennesker. For eksempel anvendes grise som modeller for influenzainfektioner hos mennesker, for kroniske tarminfektioner og for udvikling af bedre knogleimplantater.

Mht. databaser er der udviklet systemer og arbejdsgange, der letter en sikker adgang til data fra forskellige kilder. Dette gælder således både data fra branchen samt lovbestemte databaser.