Annonce Banner Banner Banner

Nyt fra Dansk Veterinær Konsortium:

Danske ræve undersøges for rævens dværgbændelorm (Echinococcus multilocularis)

E. Multilocularis Ræv 1954X10 01 © KU SUND
Notits

Rævens dværgbændelorm er en farlig zoonotisk parasit, som er påvist flere gange i den danske vilde fauna. Hovedværter er især ræve og hunde, men det kan også være mårhunde og andre dyr. Hos mennesker kan parasitten være årsag til alvorlig sygdom.

Baggrund

De voksne orme er op til cirka 4 mm lange og lever i fx rævens tyndtarm og producerer æg, som er fuldt infektive, når de udskilles med fæces. Hvis små gnavere (mellemværter) indtager æggene, frigives larver, som migrerer til leveren, hvor de encysteres. Når gnaverne spises af en ræv, frigives larverne, som etablerer sig i tyndtarmen, hvorved den naturlige livscyklus fuldendes.

Mennesker kan dog utilsigtet komme til at agere mellemvært. Dette kan ske ved at spise fæces-forurenede bær og grøntsager eller via fomitter. Hvis mennesker inficeres, vil der ligesom hos gnaverne dannes forgrenede cancerlignende cyster i leveren. Sygdommen har desværre en lang inkubationstid på op mod 10-15 år, før man får symptomer. Cysterne kan delvist fjernes ved kirurgisk resektion, men da de ofte er recidiverende, kræver humane infektioner for det meste længerevarende eller livslang antiparasitær behandling. 

Man anbefaler derfor regelmæssig antiparasitær behandling af hunde, som går med på jagt. Som dyrlæge har man en vigtig rolle med at informere og rådgive hundeejere omkring smitterisikoen, så man kan undgå humane tilfælde.

Konstatering af infektionen med dværgbændelormen i dyr er anmeldepligtig i Danmark, og Fødevarestyrelsen er forpligtet til at indberette forekomsten i Danmark til EU-kommissionen og World Animal Health Organization (WOAH). 

Igangværende overvågning

Der har tidligere været overvågning af dværgbændelormen i danske ræve. I 2012-2015 fandt man således, at 1,8 procent af de 1.073 undersøgte ræve var positive med en særlig høj lokal prævalens på 28,5 procent positive ræve i Højer og 3,5 procent positive ræve i Grindsted. Som opfølgning har DK-VET i samarbejde med Ålborg Universitet igangsat et nyt flerårigt overvågningsprogram. Målet er at indsamle i alt 900 ræve over en periode på 3-4 år med særlig fokus på det sydlige Jylland.

Indtil videre er 135 ræve blevet undersøgt i 2022-2023, og tre ræve (2,2 procent) var positive. De blev alle skudt syd for Højer, svarende til en lokal forekomst i rævene på 21,4 procent i Tønder kommune, hvilket er lidt lavere end tidligere. Rævene havde også lidt færre orm, end man så i den forrige undersøgelse. Omend resultaterne foreløbigt tyder på, at der forsat er størst risiko for smitte med infektioner med rævens dværgbændelorm i Sønderjylland, er der brug for at undersøge mange flere ræve, for at få stærkere data.

 

Som dyrlæge har man en vigtig rolle med at informere og rådgive hundeejere omkring smitterisikoen med rævens dværgbændelorm, så man kan undgå humane tilfælde.

Flere ræve modtages gerne

Alle, som interesserer sig for og deltager i jagt eller på anden måde har forbindelse til regulering af ræve, inviteres til fortsat at bidrage med indsamling af ræve til undersøgelserne. Vi tager imod ræve fra hele landet, året rundt. Det er vigtigt at medsende dødsårsag (fx skudt eller trafikdræbt), funddato og fundsted (GPS-koordinater eller postnummer), da positive ræve skal kunne henføres til kommuneniveau. Hvis kontaktoplysninger vedlægges, giver vi besked om resultatet. Rævene kan indleveres til Naturstyrelsens enheder, eller afhentning af flere ræve kan koordineres med patologivagten ved KU (https://patologivagten.dk/forskning-og-overvaagning/).  

Helena Mejer1, Rosalina Rotovnik2, Mia Mylin Jensen1, Anne Sofie Vedsted Hammer1, Sussie Pagh3, Stig Milan Thamsborg1  

 1Københavns Universitet, 2Statens Serum Institut, 3Ålborg Universitet