»Det er nok det sted, hvor det er nemmest at se meningen med sit arbejde«

Udsigten fejler ikke noget fra kontoret på første sal i den prominente gamle stationsbygning på Korsør Havn, hvor Mette Kirkeskov Sie slog sig ned den 1. december 2021 som chef for VeterinærØst. FødevareØst holder til i samme hus, og tilsammen dækker de to enheder et geografisk område, der stækker sig fra Lillebæltsbroen i vest til Bornholm i øst.

Fra kontoret i Veterinærafdelingen styrer Mette og hendes medarbejdere beredskabsindsatsen, når fuglinfluenza rammer landet eller som senest Newcastle disease. Målet er at standse ulykken og undgå smittespredning til gavn for dyrevelfærden og den danske milliardeksport af æg, kød og kyllinger, men også at formidle til dem, sygdommene rammer, hvad de kan gøre her og nu og på længere sigt for at tage sig af deres dyr, så de ikke bliver syge.

Beredskabsindsatsen er kun en af mange opgaver i den samlede portefølje af opgaver, der under ét kan komprimeres til at sikre dyresundhed, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed.

- Der er rigtig mange opgaver, der ligger under de overskrifter. Den ene er synet af levende dyr forud for eksport, og så er det tilsynsopgaven, der primært handler om dyrevelfærd, men den handler også om medicinforbrug og dermed risikoen for resistensudvikling, hygiejne, mærkning og registrering. Det er de daglige opgaver. Og så er der beredskabsindsatsen, som er vokset gevaldigt, selvom vi tager minkene ud.

Mette forklarer, at tidligere var der et udbrud måske en gang hvert andet år, hvor der i dag alene inden for de sidste 9 måneder i det område VeterinærØst dækker, har været seks udbrud af fugleinfluenza og et udbrud med Newcastle disease.

Hvad der er årsagen til dette, ved Mette ikke, men hun peger på, at det måske kan bunde i klimaforandringer, og at trækfugle har et andet mønster, og sæsonen bliver længere.

- Hvor vi før havde et ret klart billede af, at udbruddene kom forår og efterår i den kolde periode, så ser vi dem nu på alle tider af året.

Klar til at rykke ud

Den uforudsigelighed, der ligger i at løse en beredskabsopgave, som man aldrig ved, hvornår kommer, er noget, man som leder er nødt til at være opmærksom på, fortæller Mette.

- Det er en øvelse i sig selv at forberede medarbejderne på, at de er ansat i beredskabsorganisation. Det betyder, at du til enhver tid skal være klar til at rykke ud. Når det er sagt, så er det jo ikke sådan, at jeg har brug for alle medarbejdere på en gang, men vi har i hvert fald lært, at det er vigtigt sådan meget konkret at kunne sige til medarbejderne: »Du har denne her rolle de næste to dage, og så bliver du afløst«. Lige så snart der er en beredskabssituation, bliver man nemlig hevet ud af sit daglige arbejde, forklarer Mette.

- Vi har stadig drift, vi ikke kan løbe fra, men vi kan skrue helt ned til et minimum, og det bliver på bekostning af vores tilsyn, som vi skal lave på et andet tidspunkt.

Kalenderbingo

I alt er der samlet 50 medarbejdere i et administrativt team og fire faglige teams i VeterinærØst. Hovedfokus i de faglige teams er på kvæg og små drøvtyggere samt mærkning og registrering, grise og medicin, heste og animalske produkter, samt på fjerkræ, hunde og katte og zoologiske haver.

Selv om VeterinærØst på landkortet dækker over et stort område, er enheden kun halv størrelse af de to enheder, der dækker Jylland. Men det gør ikke den ledelsesmæssige opgave mindre, fortæller Mette.

- Hver dag gælder det om at få brugt ressourcerne rigtigt i forhold til, hvor folk bor, og hvor vi har opgaver på dagen. Det er en kæmpe planlægningsopgave, som det administrative team varetager. Det er totalt kalenderbingo og ikke mindst erfaring, der gør, at vi kan få enderne til at mødes på den bedst mulige måde.

- Det er en distancearbejdsplads, men vi er altid fire dyrlæger plus det administrative team, mig om min gode mellemledere på kontoret. Folk skiftes til at have kontorvagter, og mange kigger også forbi i dagligdagen til teammøder, så jeg synes, at vi ser hinanden tit, selvom de fleste er på farten det meste af tiden.

Et ufrivilligt karriereskift

Mette Kirkeskov Sie blev dyrlæge i 2002 og begyndte som mange andre dyrlæger karrieren i klinisk praksis. Et job hun var glad for, men det blev kun til to år, fordi hun blev allergisk over for stort set alt. Hun kunne hverken arbejde med hunde, katte, heste eller kvæg, og hun blev også allergisk overfor støv – så grise var heller ikke supergodt.

- Lige da jeg fik dommen, tænkte jeg »shit«, nu har jeg brugt 5,5 år på noget, jeg ikke kan bruge til noget. Jeg kunne tage antihistamin morgen, middag og aften, men jeg blev helt vildt træt og besluttede derfor, at jeg måtte gøre noget andet.

Der gik heldigvis ikke lang tid, før verdenen åbnede sig igen. Det blev i første omgang et spring til Grønland, hvor Mette fik en stilling i Hjemmestyret som embedsdyrlæge. Her var hun i 1,5 år og kom derefter til Landbrug & Fødevarer, hvor hun blev ansat til at sikre landbrugets interesser i forhold til alle de forhandlinger, der på daværende tidspunkt foregik omkring Animal Health Law. Her var hun frem til 2014, indtil hun hoppede videre til Fødevarestyrelsen.

- Jeg tror jeg bare, at det voksede lidt på mig, at det kunne være spændende også at prøve at sidde på den anden side af bordet. Det var mit udgangspunkt efter ni år i Landbrug & Fødevarer. Og det var også fordi, jeg tiltagende havde lyst til at arbejde med ledelse, og det var der ikke umiddelbart mulighed for hos Landbrug & Fødevarer.

Skiftet til Fødevarestyrelsen

Mette blev ansat i veterinærmedicinsektionen i Kontor for Dyrevelfærd og Veterinærmedicin, hvor hun ret koncentreret kom til at arbejde med antibiotikapolitik og den differentierede Gult kort-ordning.

Skiftet til Fødevarestyrelsen åbnede også meget snart den dør, Mette søgte i forhold til ledelse. Hun fik ansvaret for det statslige dyrevelfærdsmærke – det tekniske set up, forhandlinger og kampagner.

- Jeg overtog opgaven fra Poul Ottesen, der startede det op på grise. Det blev min opgave at udvide til kvæg og kylling. Jeg var meget benovet over at komme til at arbejde med dyrevelfærdsmærket. Der var masser af bevågenhed og masser af samarbejde med en lang række interessenter, jeg i forvejen kendte rigtig godt – blandt andet fra min tid i Landbrug & Fødevarer. Jeg fik også oplevelsen, at selvom jeg arbejdede med antibiotika – var den, der vidste alt om det og stod for ministerbetjeningen – så kunne jeg også andet, fortæller Mette.

Mette var også så heldig, at hun sammen med fire andre dyrlæger blev tilbudt at komme med i et særligt talentforløb, der skulle klæde dem på til lederopgaven.

– Det var virkelig godt, og det gav mig endnu mere lyst til at arbejde med ledelse, fortæller Mette, der kort tid efter fik muligheden i egen afdeling, hvor hun først blev konstitueret og siden fik stillingen som sektionsleder for veterinærmedicinsektionen, hvor den altoverskyggende opgave på daværende tidspunkt var at få det nye VetStat sat på skinner.

– Det var lidt specielt, for jeg blev leder for mine gamle kolleger, men de tog godt imod mig. VetStat var et meget stort projekt, og der var stor politisk bevågenhed, fordi det var en del af veterinærforliget. Det var superspændende at arbejde med, men fra en anden position som leder. Jeg havde meget mere beslutningskraft, ligesom jeg var den, projektlederen havde sparring med, men ikke længere i rollen som den fagligt dygtige. Det var jeg meget bevidst om.

Var det svært?

- Jeg tror, det er sværere i andre dyrlægers øjne at se deres leder som andet end dyrlæge. Det kan jeg også se her i min nye stilling. Jeg skal nok tage det ansvar, jeg nu skal tage, men medarbejderne skal også tage ansvar for deres faglighed. Det kan godt være, at der er to muligheder, og så skal jeg nok være med til at vælge. Det synes jeg jo bare, er spændende at arbejde med – også at udfordre folk, få dem til at vokse og til at tage det ansvar og rent faktisk blive stolte.

At brænde for sagen

Af alle de forskellige ting, du har lavet – hvad er det, der tænder dig i dit arbejde?

- At jeg kan finde mening med mit arbejde. I første omgang med mig selv og over for min familie – at jeg kan forsvare de mange timer, jeg lægger i mit job. Og det kan jeg. Uanset hvem jeg taler med ved et selskab eller i sociale sammenhænge, så er det bare nemt at forklare meningen med det, vi laver, konstaterer Mette.

- Og så er jeg også drevet af at tage et ansvar og forvalte det på en ordentlig måde. Mit motto er: »Jo stærkere du er – og der er ingen tvivl om, at en titel gør en stærk – jo sødere skal du også være«. Hver eneste dag skal jeg være bevidst om, at alle ser mig som chefen. Det betyder, at jeg endnu mere skal behandle folk ordentligt. Egentlig er det ikke noget, jeg tænker over, men jeg kan godt lide at minde mig selv om det.

- Jeg synes også, at det er et privilegie, at jeg som persontype er en idérig og udviklende type. Det gør det ekstra sjovt at få nogen med på en rejse og til at se, at det, vi sætter i gang, selv om det kan ligne et stort kaos, rent faktisk bliver til noget, der giver sindssygt god mening.

Familie og arbejde i balance

Hvordan hænger Mette-privat sammen med Mette-arbejdsliv? 

- Den beslutning, jeg har truffet om at arbejde her, er en lille smule besværlig, eftersom jeg bor i København. Så jeg har hver dag 1 time og 10 minutter hver vej til og fra arbejde, og jeg kører i bil, fordi togturen ville tage det dobbelte. Men det gør, at jeg har masser af tid til både at koble på og koble af, så når jeg kommer hjem, er jeg til stede.

- Jeg bor alene med min datter på 12 år. Hun er på skift hos mig og sin far, så jeg benytter mig af at bruge mere tid på arbejde i de uger, hvor hun ikke er her. Der er selvfølgelig noget, jeg ikke kan styre, og det er beredskabet. Men jeg har heldigvis et kæmpe netværk og familie, der kan træde til, hvis det er nødvendigt. Jeg har også en kæreste, der hjælper. Der er masser af muligheder, og på den måder føler jeg ikke, at det er svært.