Avlsrelaterede velfærdsproblemer hos hunde er fortsat… et problem

Den 25. oktober holdt Videnscenter for Dyrevelfærd endnu engang offentligt seminar og inviterede til diskussion. Denne gang om mulige løsninger på avlsrelaterede velfærdsproblemer hos hunde. En mærkesag for Faggruppe Familiedyr i Den Danske Dyrlægeforening, som derfor naturligvis var repræsenteret i salen og paneldebatten.

Problemernes omfang og årsager

Professor Merete Fredholm pegede på, at der i avlen af racehunde er stor fare for, at den effektive population er eller hurtigt bliver alt for lille. Optimalt set skal der være lige mange hanner og tæver i populationen, der avles på, for at sikre en god genetisk variation.

Merete pegede også på DNA-teknologiens velsignelse og samtidig forbandelse; teknologien gør det »nemt« at finde specifikke mutationer, men er de af væsentlig betydning for sygdom? I raceavl er der ofte ikke råd til at sortere alle bærere af et specifikt gen fra. Det kan give anledning til nye problemer relateret til indavl, som eksempelvis nedsat levealder, nedsat frugtbarhed og øget sygdomsforekomst. DNA-test skal derfor bruges og tolkes med stor omtanke.

Lovgivningsmæssige initiativer eller mangel på samme

Den danske dyrevelfærdslov var i 2019 i høring. Her ønskede Den Danske Dyrlægeforening i sit høringssvar, at der fortsat skulle være en bemyndigelse til fødevareministeren til at forbyde usund avl. Det blev heldigvis efterkommet, men endnu står denne mulighed uudnyttet hen. Anderledes ser det dog ud i andre lande, som vi sammenligner os med.

Det kunne adjunkt Iben Meyer, KU SUND, fortælle om på baggrund af et studie, hvor lovgivning blev sammenlignet på tværs af flere lande. Flere lande har generelle lovformuleringer imod usund avl på defekter/egenskaber, der påvirker dyret (i visse tilfælde specifikt hunde) negativt, mens Holland har indført ny lovgivning, som fx retter sig specifikt mod fransk bulldog og andre fladnæsede racer. I tillæg har hollænderne udviklet en udførlig guide, der er baseret på »trafiklys-systemet« (se nedenfor).

Når der lovgives, opstår der dog naturligt andre spørgsmål: Hvem skal håndhæve loven, og hvilke effekter og afledte konsekvenser er der?

Hollandske erfaringer

Det havde assistant professor Marjan van Hagen fra Utrecht University i Holland et bud på. Historisk set har Holland både lov og vejledning på området, men i 2017 satte den daværende minister på området sig for, at der skulle skub i tingene og kontaktede derfor genetikere for hjælp.

Fokus blev lagt på de brachycephale racer og deres fysiske karakteristika, hvor genetikerne til sammenligning tog udgangspunkt i, hvordan en sund hund ville være (med reference til ulven). De udviklede blandt andet trafiklys-systemet, som skal tjene som understøttende redskab til at sikre avl af sundere individer – »back to normal«.

En af udfordringerne har dog været, at der er meget lidt variation i de eksisterende racepopulationer, mens en racekrydsning allerede i første generation af afkom kan vise markante forbedringer i fx craniofascial-ratio. Derfor kan en åbning af stambøgerne komme på tale.

Hollandske avlere skal ifølge lovgivningen kunne bevise, at de gør en indsats, og dyrlæger er forpligtede til at udføre BOAS-score og helt undlade inseminering eller at rådgive om fertilitet og planlagte kejsersnit, hvis den pågældende hund ikke opfylder kriterierne for at indgå i avl.

En anden udfordring er, at der ses en stigende import af hunde, der ikke lever op til kravene – det er nemlig ikke på nuværende tidspunkt ulovligt at importere fladnæsede hunde. Samtidig har Holland som resten af Europa mærket en stigende illegal import – blandt andet som følge af markedskræfterne under corona-pandemien.

Andre initiativer

Heldigvis har vi i Danmark tradition for dialog og samarbejde på tværs af interesser, og der er andre muligheder end at lovgive sig ud af avlsrelaterede velfærdsproblemer – det gav lektor Camilla S. Bruun fra KU SUND et indblik i.

Her spiller Dansk Kennelklub en rolle i at sikre, at visse kriterier opfyldes, for at hunde kan indgå i avlen, samt at medvirke til at sikre en tilstrækkelig stor avlspopulation. Forskning og evidens er en vigtig faktor for blandt andet at klarlægge, hvordan forskellige sygdomme nedarves, og hvilke tests og undersøgelser der giver mening at anvende i praksis.

Det er ikke kun sort i sort

Professor Lisbeth Høier Olsen, KU SUND, og Cavalier-klubben kom med dagens lyspunkt, idet det faktisk er lykkedes at forbedre hjertesundheden (forekomsten af Myxomatous Mitral Valve Disease - MMVD) hos netop denne race ved en målrettet fælles indsats gennem flere årtier. Klubben har beholdt avlsrestriktionerne på hjerteundersøgelse, og der er indsamlet en stor mængde viden og resultater om tusindvis af hunde af netop denne race. Samtidig foregår over halvdelen af den danske avl af Cavalier King Charles spaniels i regi af Dansk Kennelklub (DKK), i modsætning til en del andre populære racer, hvor hovedparten af avlen foregår uden stambog.

Avlsprogrammet indeholder kriterier for undersøgelse og klassificering for hjertelidelsen, der danner grundlag for, hvorvidt hunden kan godkendes til avl. Resultaterne er gode, da der ses en reduktion af forekomsten af MMVD baseret på avlsprogrammet, hvor der i DKK-regi er udelukket mellem 5-8 procent pr. år fra avlen, og det vurderes, at opdrætterne er forblevet i klubben for at støtte op om indsatsen. Der arbejdes rent forskningsmæssigt på at udvikle en gentest for MMVD, som forhåbentligt bliver et brugbart supplement til auskultation og scanning.

Målet er færre hunde med BOAS

Der er også nye initiativer på vej, som skal fremme avl af hunde uden vejrtrækningsproblemer. Seniordyrlæge Ragnhild Skogstrøm Gundersen, KU SUND, udfører luftvejskirurgi og har derfor et stort erfaringsgrundlag med denne type patienter. BOAS (Brachycephalic Obstrictive Airway Syndrome) er et komplekst syndrom, der rammer nogle af de brachycephale hunde, fordi deres kranieformation er væsentlig forkortet i forhold til »prototypen« på en hund. Og sjældent er løsningen enkel på et komplekst problem. Alligevel har Ranghild et bud på, hvilke initiativer der kan bringe os tættere på målet; med inspiration fra England, vil der inden for nær fremtid oprettes en uddannelse for dyrlæger, der bliver i stand til at screene for BOAS og forhåbentlig danne et tilstrækkeligt grundlag for avlsarbejdet mod en sundere population.

Uddannelsen bliver til i tæt samarbejde mellem Københavns Universitet, Den Danske Dyrlægeforening og DKK og kan blive en succes, hvis den møder opbakning, at man sikrer vidensdeling og en målrettet indsats i opdrættet – både inden- og udenfor kennelklubben. Det sidste er vigtigt, da fx kun 12 % af franske bulldogs i Danmark har en stambog fra DKK.

Samarbejde er vejen frem

Afslutningen på en informativ dag bød på paneldebat med deltagelse af formand for DDDs Faggruppe Familiedyr, Christine Fossing, formand for Dansk Kennel Klub, Jørgen Hindse, og Jens Jokumsen fra Dyrenes Beskyttelse. I panelet var der bred enighed om, at samarbejde og vidensdeling er vejen frem – også med embedsværket i Fødevarestyrelsen.

Der var også stort fokus på, hvordan man sikrer en tilstrækkelig stor avlspopulation, og hvordan dyreejerne spiller en markant rolle i efterspørgslen og marFOTO KU SUND kedskræfterne, og dermed et skiftende verdensbillede – også inden for opdræt af hunde. Panelet udtrykte også bred enighed om, at der er brug for en intensiveret indsats på området, og med en kommende ny minister på posten er muligheden der endnu engang for at bringe Danmark på højde med lande, som vi ynder at sammenligne os med.

Du kan se indlæg fra seminaret her: ViD seminar 2022 - Avl af racehunde