Som oplægsholder fortalte kvæg- og strategirådgiver Solvejg Horst Petersen ved ØkologiRådgivning Danmark blandt andet, at relationen til landmændene kan anskues som en arbejdsrelation, og de kan derfor med fordel betragtes som kunder - og behandles ligeså.
- Når man kommer ud til en kunde, som man ikke kender, kan det være svært at indgå i en dialog med et produktivt udfald. Man skal huske, at det er mennesker, vi har med at gøre, og en god relation og tillid er afgørende for succes. Relationen er fundamentet – den kaldes for den strukturelle kobling, som kan forbinde dyrlægen og kunden, og dette kan gøres gennem en fælles sag – det faglige som man mødes om. Tillid fra landmandens side til dyrlægen skal bygges op af den enkelte person selv. Ofte kan en lille succes på ejendommen hjælpe i den rigtige retning med dette. Derfor er arbejdet for dyrlæge i praksis hårdt, indtil gode relationer og tillid er bygget op. Giv ikke op – det bliver nemmere, pointerede hun.
Reflektionen over, hvad du gør med dit næste spørgsmål, er vigtig, da den, der stiller spørgsmålene, har magten til at vælge retningen for dialogen.
Solvejg Horst Petersen
Refleksion
Solvejg Horst Petersen lagde også vægt på, at det kan være vigtigt at give kunden tid og plads til at reflektere, da det tillader, at kunden selv finder frem til løsninger og derved kan fremme eksekveringen på en bestemt problemstilling.
Her er et vigtigt værktøj at være mere optaget af at stille spørgsmål end at komme med svar. Samtidigt er det også vigtigt at være på udkig efter ressourcer frem for at finde fejl. For ifølge Solvejg Horst Petersen forstærker man det, man giver opmærksomhed, og derfor kan det minimere reflektionen hos kunden, hvis der sættes for meget fokus på de dele, der ikke fungerer optimalt.
- Dette betyder dog ikke, at man skal rose til skyerne, men man skal vise nysgerrighed overfor, hvilke kompetencer på ejendommen det er, der er nødvendige for, at visse ting lykkes. Reflektionen over, hvad du gør med dit næste spørgsmål, er vigtig, da den, der stiller spørgsmålene, har magten til at vælge retningen for dialogen, sagde Solvejg Horst Petersen og tilføjede, at det rent praktisk kan være en god idé at skære ind til benet, hvorefter man giver kunden tid til at tænke og svare på spørgsmålet fx ved næste besøg.
Pauser er nemlig et effektivt værktøj, og det har en læringsskabende virkning på modtageren. Samtidigt er det at lytte også et godt redskab – ikke blot til de ord, der bliver sagt, men også tonefald og det, der netop ikke bliver sagt, lød det fra Solvejg Horst Petersen.
Rådgivning
Solvejg Horst Petersen kom ind på, at man som praktiserende dyrlæge har nogle forskellige typer af opgaver. Man har sine serviceopgaver, ekspertbistand og rådgivning. Serviceopgaverne er praktiske opgaver såsom kastration eller repro-tjek, hvorimod ekspertbistand er den viden, man som dyrlæge bidrager med. Rådgivningen er en opgave, som handler om at skabe forandring og at vejlede andre i at navigere i en bestemt problemstilling. Som Anne Katrine Aagaard fra Faggruppe Kvægs bestyrelse sagde: Man kan arbejde med at mestre den produktive dialog med kunden resten af sine arbejdsår, og man skal nok nå at lære den praktiske del af arbejdet.
Serviceopgaverne kommer der altså hurtigt styr på, men ens rådgivningsevner er under konstant udvikling. Rådgivning er kunsten at kunne hjælpe, og man skal huske som praktiserende dyrlæge, at det er dyrene, man er der for, men det er kunden, man skal hjælpe. Derfor skal man først og fremmest finde kunden, hvor han/hun er, og begynde rådgivningen det sted, hvor deres perspektiv befinder sig. Solvejg Horst Petersen understregede, at vi som dyrlæger har to ben at stå på – det faglige og det metodiske. Det faglige får vi med fra studiet, og det metodiske er forståelsen af de mennesker, man arbejder med, og kompetencer, som kan skabe forandring.
Håndtering af modstand
Som ny dyrlæge kan man godt opleve modstand fra kunden, og dette kan håndteres på forskellig vis. Modstand mod forandring kan være tegn på manglende overskud både tidsmæssigt og på det mentale plan. Det kan også skyldes misforståelse eller mangel på tillid til dyrlægen og en lang række andre faktorer.
Ifølge Solvejg Horst Petersen kan det være en god indgangsvinkel kun at implementere én ting ad gangen, så det ikke bliver uoverskueligt for kunden. Samtidigt kan det være godt at holde på de mange argumenter for at ændre på noget, da det kan skabe et behov hos kunden for at forsvare det. Man kan med fordel også være ærlig om sine faglige styrker og mangler for at undgå at skabe mistillid. Modstand er et udtryk for, at kunden har noget vigtigt at sige, som endnu ikke er blevet hørt.
- Dette må du respektere og interessere dig for, sagde Solvejg Horst Petersen, der også huskede på, at kunden har den praktiske erfaring i sit virke, og dyrlægen har den teoretiske – og sammen står man rigtig stærkt.
