Men eftersom vi er dyrlæger, har vi valgt at gå mere undersøgende til værks end blot at gisne. Derfor benyttede vi torsdag aften på årsmødet til at samle et bredt panel af dyrlæger for at høre deres bud på og ønsker til fremtidige dyrlægers kvalifikationer – og hvad det kræver af uddannelsen. Og det var en debat, der naturligvis også centrerede sig omkring den nye dyrlægeuddannelse på AU Viborg.
Panelet og hele debatten kan du se på vores hjemmeside – og det bør du gøre, for det er en virkelig god debat – men der er lige et par pointer, jeg gerne vil fremhæve her. For hvilke krav stiller arbejdsgiverne egentlig til de kommende dyrlæger?
Både Søren Alexandersen (SSI) og Per Spindler (LMST) deltog i debatten, og deres ønsker var overraskende enslydende: Bliv ved med at gøre det, I gør! De satte pris på uddannelsens høje akademiske niveau, store bredde og fokus på både at tænke og arbejde tværfagligt – hvilket også er noget af det, der gør dyrlæger uundværlige i begge institutioner. De repræsenterer arbejdspladser, som i fremtiden vil beskæftige endnu flere dyrlæger.
Fremtidens dyrlæger udvikler sig i samspil med det omgivende samfund, og her fylder den klassiske produktionsdyrspraksis stadig mindre i forhold til områder som familiedyr, industrien, One Health - herunder Fødevarestyrelsen og Lægemiddelstyrelsen, samt områder, vi slet ikke har set endnu.
Samtidig er det forventeligt, at dyrlægefaget ligesom andre brancher vil opleve en tiltagende grad af specialisering – uanset hvilken gren af faget der er tale om. Og her står vi overfor en udfordring, for mængden af specialister er ikke stor i Danmark, og EAEVE-akkrediteringen stiller krav om, at der skal være mange specialister til rådighed på uddannelserne.
Vi er nødt til at sikre, at fremtidens dyrlæger får redskaberne til at arbejde i en svær verden.
DDD er desuden bekymret i forhold til den distribuerede model, som planlægges på den nye dyrlægeuddannelse i Viborg. Vi er nødt til at sikre, at fremtidens dyrlæger får redskaberne til at arbejde i en svær verden. Netop derfor er det meget vigtigt altid at have dyrlægeuddannelsens høje akademiske niveau for øje. For det er ikke »bare« håndværk, men derimod en syntetisering af en meget bred vifte af viden og færdigheder, der skal i spil. For dyrlæger skal, med den akademiske uddannelse de har, kunne indsamle, forstå, evaluere og konkludere på biologiske data.
Den viden kan og skal kunne anvendes meget bredt – og derfor er det også utroligt vigtigt, at den nye uddannelse i Foulum favner og fokuserer på dette aspekt.
Dyrlægestudiet er ikke en »mesterlæreuddannelse«. Håndværket kan man få lært, der hvor man kommer hen, men den akademiske arbejdsmetode, den skal tilegnes på studiet.
