Lars Roepstorff tog udgangspunkt i tre områder, hvor rytteren har direkte indvirkning på hesten og dens bevægelse. Det er:
- Tøjletryk
- Sadeltryk
- Rytterens krop.
Når man taler om tøjletryk under ridning, ønsker rytteren at opnå den gode og lette forbindelse. Men kan de målemetoder, vi har i dag, sige noget om det? Det er forholdsvist enkelt at måle, om der er lige meget tryk i højre og venstre tøjle, og om det gennemsnitlige tryk er let, medium eller hårdt, sagde Lars Roepstorff, som igen satte spørgsmålstegn ved, om vi kan bruge de mål til noget i forhold til at vurdere, hvilken indvirkning det har på hesten. Den foreløbige konklusion fra Lars Roepstorff er, at det er vigtigt, at man får korreleret måling af tryk med hestens gangart, da der er stor forskel på trykket både mellem gangarter, men også mellem discipliner som fx spring og dressur.
Sadeltryk måles ofte med mange tryksensorer fordelt på et område af sadelunderlaget. Det kræver en del kalibrering at få det til at fungere optimalt, betonede Lars Roepstorff. Og data kan være svære at analysere på, da både selve sadlen, rytterens vægt og balance og hestens egne bevægelser har indflydelse på, hvor meget tryk der er under sadlen.
Ved vurdering af om rytterens vægt kan spille ind på hestens bevægelser, kan man tage udgangspunkt i de målinger, der er lavet af sadeltryk. De viser, at maksimalt tryk i skridt er lig med rytterens vægt, i trav er det 2-3 gange rytterens vægt og i galop 3-4 gange rytterens vægt.
Måling af selve rytteren er i de nuværende teknologier markør- eller sensorbaseret. Flere undersøgelser viser, at rytterens symmetri og bevægelighed i bækkenet er vigtig i forhold til påvirkning af hestens bevægelse. Et overraskende fund i undersøgelser af rytterens betydning er, at ryttere, der pronerer på en eller begge fødder, når de går, også vrider skævt i bækkenet, når de sidder i sadlen. Budskabet var på baggrund af disse fund, at det er vigtigt at overveje, om en asymmetri hos hesten kan være udløst af en asymmetri hos rytteren – og ikke nødvendigvis er et resultat af smerte og/eller halthed hos hesten.
Rytterens indvirkning på hesten er et komplekst område, der ud over at kræve analyse af data fra tilgængelige måleteknologier, også går ind over områder som rytterens biomekanik, hvilket vi som dyrlæger ikke er uddannet i.
Efter Lars Roepstorffs oplæg var der afgang til Højgaard Hestehospital til en mini-workshop om brug af apps til bevægelsesanalyse.
