Antibiotikaforbruget hos malkekvæg er primært rettet mod behandling af mastitis. Hvis forbruget skal reduceres, er mastitisbehandling et naturligt sted at fokusere. Den veterinære myndighedsbetjening fra DK-VET inkluderer i sundhedsstyringsprojektet ACROBAT derfor også tre ph.d.-projekter med fokus på mastitis.
Kronisk mastitis er en af de største udfordringer, idet mange køer med kronisk mastitis ikke skal behandles. Men hvilke er behandlingskrævende, kan man identificere disse, og hvorfor er mastitis ikke behandlingskrævende hos nogle køer? Og hvis man behandler, hvilken behandlingsstrategi er så den mest effektive? Disse spørgsmål er måske simple og så alligevel komplicerede.
I projektet »ACROBAT: Reduktion i forbruget af antibiotika til kvæg og fjerkræ« undersøges det, hvordan antibiotikaforbruget til kvæg og fjerkræ kan reduceres. Dels med fokus på fjerkræ, som vil blive belyst i en senere notits her i bladet, dels med fokus på håndtering af pneumoni hos kalve (belyses også senere) og dels via tre ph.d.-projekter om mastitis.
Det første ACROBAT mastitis-ph.d.-projekt har fokus på, hvorvidt der kan dannes biofilm, hvor denne eventuelt sidder og om der er specifikke patogener, som danner biofilm? Projektet udføres med Regitze Pedersen som ph.d.-studerende, og hun har været på slagterier for at hente yvere fra køer med kronisk mastitis.
De foreløbige resultater viser, at der findes aggregater i nogle køer, men de mere detaljerede analyser mangler. Et andet ph.d.-projekt centreres om behandling af mastitis, hvor først behandlingsstrategier i Danmark er blevet afdækket. Disse ser umiddelbart ud til at være meget praksisafhængige, og mange er ikke nødvendigvis baseret på publiceret litteratur, men måske i højere grad på strategier, der er arvet og udviklet over mange år. Derfor vil projektet med ph.d.-studerende Jensine Wilm arbejde mod at identificere evidensbaserede behandlingsstrategier, dels baseret på litteraturen, dels baseret på data fra egne feltstudier.
Slutteligt har ph.d.-studerende Maj Henningsen fokus på at bruge en big-data-tilgang til at identificere de kronisk smittede køer, hvor behandling ikke synes at virke. Hun har brugt kvægdatabasedata fra en periode på 10 år, og ved at lave modeller, der kan analysere rutinemæssigt indsamlede celletalsdata, kan hun sammenligne forskellige grupper af dyr. Fx dem, der er positive eller negative for specifikke mastitispatogener påvist med PCR. Eller specifikke grupper i en besætning, eller måske helt ned på dyreniveau; hvilke »celletalsprofiler« kan føre til henholdsvis høj eller lav behandlingseffektivitet?
Når først en model er opbygget og valideret, kan den lettere anvendes til at besvare en række forskellige forskningsspørgsmål og bidrage til at evaluere de i Danmark hidtil anvendte behandlingsstrategier, med henblik på at identificere dem, der giver lavt antibiotikaforbrug og samtidig bidrager til høj behandlingseffektivitet.
De tre ph.d.-studerende forventes at blive færdige med deres ph.d.-afhandlinger i 2023, og resultaterne vil blive formidlet både i videnskabelige tidsskrifter og bredere til bl.a. praktiserende kvægdyrlæger.
Læs mere om ACROBAT: Reduktion i forbruget af antibiotika til kvæg og fjerkræ > ivh.ku.dk > Forskning > Dyrevelfærd- og sygdomsbekæmpelse > Projektside
