Aftagerne af de illegale hunde kan blive ført bag lyset og er derfor uvidende om ulovlighederne. Det kan fx være forfalskede pas, vaccinationspapirer, certifikater eller dokumenter med urigtige oplysninger om dyrets sundhedstilstand eller alder. I værste fald med risiko for folkesundheden, hvis dyret er bærer af alvorlige sygdomme såsom rabies. Og for tidlig fravænning fra moren kan føre til, at den nye ejer får en hvalp, som udvikler adfærdsmæssige forstyrrelser.
Det forklarede Lene Kristensen fra Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold.
Det er ikke lovreguleret, men Fødevarestyrelsen oplyser, at det er muligt, at dyrlæger kan anmelde illegalt importerede hunde. Det er imidlertid ikke nemt for hverken dyrlæge eller hundeejer at anmelde bagmændene, når de dermed også risikerer, at Fødevarestyrelsen træffer en afgørelse om, at den illegalt importerede hvalp enten skal returneres eller aflives.
Fødevarestyrelsen tilbyder derfor dyrlæger og andre at kunne foretage anonyme anmeldelser, der bidrager til, at de illegale importører opspores. Anmeldelserne kan ske på www.fvst.dk / kontakt Fødevarestyrelsen.
- Det er et dilemma, at ingen af os kan give hundeejeren garanti for, at en illegalt importeret hund ikke aflives. Dyrlæger skal ikke agere politibetjente, men vi vil meget gerne have fat i al den dokumentation, der kan bidrage til at finde de illegale importører. Hvis I vil hjælpe os, kan I med ejerens samtykke tage billeder af de dokumenter, som ejeren kommer med, og sende dem ind til os – også anonymt, foreslog Lene Kristensen.
Fødevarestyrelsen foretager i forhold til hunden en veterinærfaglig risikovurdering og træffer på den baggrund afgørelse om det videre forløb. I forhold til hunden er der tre håndteringsmuligheder den ansvarlige for flytningen/indførslen kan præsenteres for: a) tilbagesendelse af dyret, b) anbringe dyret i karantæne, dvs. dyret holdes isoleret under offentligt tilsyn, indtil kravene for flytningen/indførslen er opfyldt eller c) som sidste udvej, hvis a) og b) ikke er mulig – aflive dyret. Det er ikke en opgave for den praktiserende dyrlæge at træffe afgørelse om, hvad der skal ske med hunden.
- Jeg har ikke den forkromede løsning i forhold til at standse ulovlighederne, erkendte Lene Kristensen og fortsatte:
- Det kræver, at alle instanser – også på tværs af EU samarbejder, hvis vi skal komme den illegale handel til livs, og målet er at afsløre og standse de illegale importører bag den organiserede handel med hund.
Omfattende kriminelt handelsområde i Europa
Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold har siden 2015 gennemført en kontinuerlig indsats mod ulovlig handel og opdræt af hunde, herunder ulovlig import. Sammen med politiet tager de sig primært af sager, hvor Fødevarestyrelsen har mistanke om, at der bevidst og systematisk sker omgåelse af reglerne for kommerciel indførsel af hunde til Danmark og erhvervsmæssig handel med hunde. Reglerne, som blandt andet afhænger af eksportland, hunderace og alderen på hunden, findes på Fødevarestyrelsen hjemmeside.
Den ulovlig handel med hunde kan være en del af et større netværk af alvorlig og organiseret kriminalitet på tværs af landegrænser, sagde Lene Kristensen, som ofte oplever tilbagevendende operatører og svindlere, der forklæder deres kommercielle flytning af hunde til en ikke-kommerciel, idet de udnytter kæledyrsforordningen, som tillader kæledyrsejere at rejse med op til fem dyr ad gangen.
Hundene kan være ledsaget af falske dokumenter eller mangle de ledsagedokumenter, som kræves i forbindelse med kommerciel indførsel, herunder bl.a. et dyresundhedscertifikat. Disse certifikater indgår i en fælles EU-database i forbindelse med samhandel og import bl.a. af levende dyr. Via dette system er der mulighed for at kontakte andre medlemslande, hvis en kompetent myndighed får mistanke om, at der foregår illegal handel med hunde i afsenderlandet.
I 2021 var hunde og katte det emne, som medlemslandene sendte flest notifikationer på.
I 2021 fik Veterinærrejseholdet 106 henvendelser udefra om ulovlig omsætning af hunde, hvoraf de 69 handlede om indførsel/import. Henvendelserne kommer fra digitale handelssider, borgere, dyrlæger, dyreorganisationer, Toldstyrelsen og politiet.
I forhold til retssystemet er der eksempler på, at domme for illegal import og salg af hunde løber op i på 60.000-100.000 kr.
Man spørger: Hvorfor ikke også gå målrettet efter at straffe køberne af de illegalt importerede hunde, der er forudsætningen for, at ulovlighederne kan ske – man må jo heller ikke købe hælervarer?
- Ved at gå efter køberne opstår imidlertid et andet dilemma, da køberne er vigtige vidner i hundehandel-sagerne, men kan ikke afvise, at det er et instrument, som vil blive anvendt i fremtiden, lød vurderingen fra Lene Kristensen.
Opdragelse eller regulering
Forbrugerkampagner mod illegal import af hunde slår tilsyneladende ikke særlig godt igennem. Professor i Bioetik på Københavns Universitet Peter Sandøe gjorde i diskussionen gældende, at mange nok slet ikke tænker i de baner, når de fredag aften sidder foran tv og keder sig og i stedet går på nettet og køber en hund. Det er jo ikke mange, der går til dyrlægen og spørger om lov til at købe en hund. De kommer typisk først til dyrlægen, når de har anskaffet en. Folk vil have hvalpe her og nu, og tålmodigheden er ofte for lille til at bestille og vente på en hvalp fra en dansk opdrætter.
Der er ifølge Peter Sandøe et behov for at få lovgivning, som regulerer salget af hvalpe på nettet, således at det fx bliver gjort mere transparent, hvor hundene kommer fra.
- Det er der andre lande, der har gjort. Vi har i Danmark lovgivning om kommerciel handel med og opdræt af hunde, men den stammer fra en tid, hvor der ikke var noget, der hed internettet, sagde Peter Sandøe.
Han opfordrede de tilstedeværende repræsentanter for Fødevarestyrelsen til at bringe forslaget videre til den ansvarlige minister (Rasmus Prehn).
I sit indlæg på mødet præsenterede Peter Sandøe aktuel viden om, hvor danske hunde kommer fra. En kort version af indlægget er gengivet andet steds i dette nummer af DVT, og en længere version findes på DVTs hjemmeside. Af særlig relevans for mødets emne kunne han blandt andet dokumentere, at der i de senere år er sket en stærk stigning af antallet af hunde, som bliver importeret til Danmark, at hovedparten af importen flyver under radaren i forhold til EUs system til registrering af handel med dyr over grænser, TRACES, og at omkring en tredjedel af de danske hundeejere, da de købte deres hund, ikke fysisk så moderen til hvalpen.
Onlinehandel fremmer illegal handel
Den europæiske onlinehandel med hvalpe estimeres ifølge chefdyrlæge i Dyreværnet Rikke Christensen-Lee til at være næsten 1,5 milliarder euro værd om året. Næsten 2,4 millioner hunde handles hvert år på tværs af de store europæiske klassificerede websteder, der reklamerer for hunde.
- Efterspørgslen efter hvalpe er højere end nogensinde, fortjenstmargenerne for illegale handlende er enorme, risikoen for retsforfølgelse er lav og straffene utilstrækkelige. De fleste af hvalpene fra østeuropæiske lande tilbydes via internettet med søde billeder og falske detaljer, som skjuler den deprimerende virkelighed for disse dyr, sagde hun.
Enhver, hvor som helst i verden, kan oprette en konto på et rubrikannoncewebsted og sælge en hvalp for derefter at forsvinde sporløst, hvilket efterlader købere med syge dyr og store veterinærregninger. På grund af mangel på sporbarhed forårsaget af utilstrækkelig regulering af online-kæledyrshandel er der i øjeblikket ingen måde at kende den nøjagtige oprindelse af eventuelle hvalpe, der sælges online i Europa. Målet må derfor være at gøre kæledyrshandel til en gennemsigtig og ansvarlig handel ved at gøre de opdrættere og sælgere, der sælger online, sporbare og derfor ansvarlige for deres forretninger.
- Det gør altid indtryk på os, når vi hos Dyreværnet får indleveret en hund uden kendt historie. Det gør sig især gældende, når det handler om de hunde og hvalpe, der er importeret fra Østeuropa, fordi vi hidtil kun har kunnet gisne om, hvilken opvækst de startede deres liv under, nævnte Rikke Christensen-Lee som begrundelse for, at Dyreværnet gik undercover og undersøgte hvalpemarkedet i Polen og i Rumænien.
Filmene om de kummerlige forhold kan se på dyrevaernet.dk.
Alarmklokkerne bør ringe, når en annonce i Gul og Gratis har denne ordlyd.
Tips til dyrlægen
Også Dyrlægeforeningen bakker op om arbejdet med at forebygge og bekæmpe den ulovlige omsætning af hvalpe.
Christine Fossing, som er formand for Faggruppe Familiedyr, roser samarbejdet med Fødevarestyrelsen omkring de dyrlægefaglige problemstillinger ved den illegale import. Arbejdet foregår både i politiske fora nationalt og internationalt samt omkring nationale kampagner til kommende hundeejere.
- Jeg vil også gerne opfordre alle dyrlæger til at deltage i den aktuelle landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, hvor vi ser på, om der er sammenhæng mellem hvalpes sundhedsstatus og deres herkomst. Undersøgelsens resultater vil indgå i Den Danske Dyrlægeforenings videre samarbejde med blandt andre Rigspolitiet og Fødevarestyrelsen og forhåbentlig også bidrage til, at hvalpekøbere bliver mere opmærksomme på at anskaffe sunde hvalpe fra gode opdræt.
- Find spørgeskemaet på hjemmesiden. Det er yderst vigtigt, at vi får indsamlet data, lød opfordringen fra Christina Fossing.
De praktiserende dyrlæger opfordres også til at hente konkrete tips til, hvordan de kan styrke indsatsen mod ulovlighederne i pjecen fra 2021 »Information til dyrlæger – Ulovlig omsætning af hunde«.
Kommende hundeejere kan hente nyttige informationer på siderne: klartilhund.dk.
