Annonce Banner Banner Banner

»Vi skal hele tiden være i sync med det samfund, som vi er en del af og leverer værdi til«

Fødevarestyrelsen 1. marts tog Charlotte Vilstrup over som ny veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen. Her er hun på hjemmebane og klar til at tage fat på beredskabsplaner, en klimadagsorden, et nyt syn på brugen af antibiotika og meget andet. Og som en mærkesag ønsker hun stor åbenhed og brugerinvolveringer i arbejdet.

CV 7 Bs © Pia Rindom
Interview

Noget af det bedste, Charlotte Vilstrup ved efter en lang arbejdsdag på kontoret i Glostrup, det er at tage hunden i snor, gå ud i den mørke aften og så lige slukke for pandelampen og kigge op på himmelen over Guldborgsund hjemme på Falster

- Nå ja, vi er bare her, siger Fødevarestyrelsens nye veterinærdirektør med et stort smil og skuldrene helt nede.

- Det er godt at sætte tingene i perspektiv og holde fokus, for vi har haft mere end ualmindeligt travlt i de senere år, hvor vi har været involveret i COVID-19-situationen helt fra begyndelsen. Først med forsyningssikkerhed og fødevarer, så kom de syge mink og alt det, der fulgte i kølvandet. Det er klart, at det har påvirket hele Fødevarestyrelsen, men særligt meget med udgangspunkt i veterinærområdet, fordi det er os, der har været i vælten.

Udover at være dyrlæge er Fødevarestyrelsens nye veterinærdirektør master i offentlig ledelse, hvilket har hjulpet hende til at få en god forståelse af den store samfundsmæssige opgave, der er i Fødevarestyrelsens virke, men også i forhold til at være leder og kunne agere i en politiske kontekst og til at blive direktør for størstedelen af de mange dygtige dyrlæger og alle de mange andre fagligheder i Fødevarestyrelsen.

- Vi har et hav af spændende og udviklende opgaver – ikke mindst for dyrlæger, og der er et unikt fagligt fællesskab. Vi er jo Danmarks største arbejdsplads for dyrlæger, så der er virkelig mange forskellige muligheder for hver dag at gå på arbejde og gøre en forskel som dyrlæge hos os.

Og med mange forskellige jobs i Fødevarestyrelsen kender Charlotte næsten hver en krog og mange af de interesseorganisationer, brancheorganisationer, virksomheder og andre interessenter, som Fødevarestyrelsen samarbejder med, hvilket gør, at hun selv synes, at hun har et ret godt blik for, hvem Fødevarestyrelsen er sat i verden for. Så da muligheden bød sig, følte hun sig også klar til at kaste sig ud i at være veterinærdirektør, hvilket er en stol, hun er glad for at være havnet i. Her glæder hun sig til at være med til at sætte retning på de mange opgaver, der er i Fødevarestyrelsens regi.

Udvikling af beredskabet

En af de store opgaver, der venter på veterinærdirektørens skrivebord, er en fortsat styrkelse og udvikling af beredskabet.

Vi er klar. Det var vi også i forhold til minkkrisen, selvom vi fortsat er præget af eftervirkningerne.

- Med flere udfordringer med dyresygdomme som vi har set i fx corona i mink, aviær influenza og et større udbrud af fiskesygdommen IHN, er der ingen tvivl om, at et fortsat stærkt og robust beredskab har en høj prioritet i Fødevarestyrelsen, siger Charlotte Vilstrup og tilføjer:

- Vi er i fuld gang med at lære af de erfaringer, vi har fået i de seneste år og arbejder med, hvordan vi kan blive endnu bedre til at takle de udfordringer, vi oplever – også på veterinærområdet.

Og med det mener hun fx, at Fødevarestyrelsen skal være endnu bedre til at organisere sig og have tingene på plads, før beredskabssituationen opstår.

- Det er en af de ting, vi har fundet ud af med minkkrisen. Vi har sådan set altid haft omfattende beredskabsplaner, og de er langt hen ad vejen rigtig gode. Men med de erfaringer vi har nu, skal de opdateres, og vi skal fortsat øve os. Det arbejde er vi i gang med.

Samarbejde med sundhedsmyndigheder

- En anden ting, vi har lært, er, at vi skal være endnu bedre til at tale med vores interessenter og andre myndigheder i fredstid. Med COVID-19 har vi for alvor set, hvordan sygdom hos dyr er noget, vi kan blive syge af, så det er vigtigt, at vi har et godt samarbejde med sundhedsmyndighederne og en fælles forståelse og ved, hvad hinanden gør.

- Vi har faktisk lige haft det første sættemøde med DK-VET, Styrelsen for Patientsikkerhed og SSI, hvor vi prøver sammen at kigge på de udfordringer, der er i forhold til de ikke fødevarebårne zoonoser. Vi har et lignende godt samarbejde mellem myndigheder og universiteter på fødevareområdet – og det er lidt med baggrund i den måde at arbejde på, vi prøver at få et samarbejde på benene, så vi kommer lidt tættere på humane og veterinære kompetencer og viden i fredstid. »Er der noget på vej, som kan smitte mellem dyr og mennesker og på en måde, vi ikke har set før, og hvordan håndterer vi så det«? Vi skal også have lavet beredskabsplaner for sygdom x, for vi havde jo ikke forestillet os, at COVID-19 og mink kunne udløse en krise af den størrelse.

- Målet med denne gruppe er, at vi får endnu bedre kendskab til hinanden, og det, vi arbejder med, og hvad vi hver især kan være bekymret for. Her i Fødevarestyrelsen vil vi jo også gerne have forståelse for, hvis der er noget, som de humane myndigheder ikke synes, er bekymrende. Alting er en prioritering, og hvis vi kan være fælles om at lave prioriteringen, så vi i hvert fald ved, hvad hinanden tænker – så vil det være en fordel, siger Charlotte Vilstrup.

Vi er klar

Hvor klar er Fødevarestyrelsen til de truende udfordringer?

- Vi er klar. Det var vi også i forhold til minkkrisen, selvom vi fortsat er præget af eftervirkningerne og fx har enkelte sygemeldte medarbejdere, så fik vi jo håndteret krisen, siger Charlotte Vilstrup og tilføjer, at læringen af minkkrisen har været stejl på mange områder – fx hvordan man bortskaffer dyr.

- Det har altid stået i beredskabsplanerne, at aflivede dyr skal kunne graves ned. Nu fandt vi ud af, at det ikke var helt så simpelt, så vi har nu fået lavet en bortskaffelsesanalyse, der gør os meget klarere på, hvad vi kan, og hvordan vi gør. Det betyder, at vi nu har nogle modeller, vi kan begynde at bruge. Vi arbejder hele tiden på at blive mere klar, men vi vil altid være klar på det niveau, vi er, understreger veterinærdirektøren, der dog inderligt håber, at Fødevarestyrelsen kan få lidt ro på beredskabsudfordringerne ovenpå minkkrisen og de mange udbrud af fugleinfluenza og fiskesygdommen IHN, som også har lagt beslag på Styrelsen i de sidste par år.

Klimadagsorden

Bæredygtighed er en grundsten i alle Fødevarestyrelsen områder, og det skal vi også levere ind til, forklarer Charlotte Vilstrup.

- Vi skal fx se på fortolkningen af biproduktforordningen, og om reglerne på sigt skal ændres, så vi undgår spild i fødevarekæden og kan udnytte flere produkter til fx foder eller til biogas.

Jeg køber ikke, at et lavt antibiotikaforbrug, fx hvis man underbehandler, nødvendigvis er et korrekt antibiotikaforbrug.

- Det er 1 til 1 ind i klimadagsordenen, men for mig er bæredygtighed også god dyresundhed, ansvarligt antibiotikaforbrug og god dyrevelfærd. Bæredygtighed i forhold til regeringens målsætning om fordobling af det økologiske areal frem mod 2030 er fx også et område, vores arbejde, taler ind i og skal bidrage til. Og så skal madspild og fødevaretab i hele kæden fra jord til bord have opmærksomhed. Både om det er grise, der dør i besætningerne, eller kød, der går til spilde på slagterierne – måske kan det bruges til noget andet.

Mere sammenhæng og åbenhed

Det værste, der kan ske, er, at vi ikke fornyer os, svarer Charlotte Vilstrup prompte, da jeg spørger, om der er brug for at modernisere Fødevarestyrelsen set fra den stol, hun nu sidder på.

Det ligger veterinærdirektøren meget på sinde både at skabe mere sammenhæng på tværs af organisationen, og at der kommer mere åbenhed omkring Fødevarestyrelsens arbejde med mere brugerinvolvering i forhold til Styrelsens interessenter.

- På den måde kan vi få så mange som muligt med ombord undervejs, imens vi udvikler løsningerne. I dag er der virkelige mange stemmer – ikke mindst på bæredygtighedsområdet – og der er mange måder at have dyr på. Vi skal hele tiden være i sync med det samfund, som vi er en del af og leverer værdi til, og der er derfor behov for, at vi udvikler os hele tiden.

Charlotte Vilstrup peger også på behovet for flere digitale løsninger, som gør det nemmere for de brugere, Fødevarestyrelsen betjener.

– Jeg vil rigtig gerne modernisere, så vi bliver digitalt tilgængelige 24/7. Vi kan og ved så meget, og det er ærgerligt, hvis det ikke er tilgængeligt efter almindelig arbejdstids ophør.

Lægemiddelforordningen

I forhold veterinærlægemiddelforordningen og taklingen af den frustration, som dyrlægerne oplever, har Charlotte Vilstrup ikke løsningerne, men hun vil rigtig gerne have en dialog med dyrlægerne.

- Dialogen blev til at begynde med, så vidt jeg kunne bedømme, lidt unuanceret. Vi har heldigvis nu fået en rigtig god og konstruktiv dialog med DDD om udfordringerne med fortolkningen af veterinærlægemiddelforordningen, og i hvilke helt konkrete tilfælde dyrlægen eventuelt kan fravige SPC’et. Og så har vi faktisk foreslået en tilpasset formulering af denne bestemmelse i forordningen. Om det fører til en ændring, er uvist – men uanset hvad skal vi fortsat have en god dialog med vores interessenter.

Veterinærdirektøren er dog skarp på, at antibiotika skal bruges korrekt.

- Som dyrlæge må jeg sige, at det er vigtigt at arbejde for et ansvarligt antibiotikaforbrug. Jeg køber ikke, at et lavt antibiotikaforbrug, fx hvis man underbehandler, nødvendigvis er et korrekt antibiotikaforbrug. Det ved vi fagligt udmærket godt – så jeg synes også, at der er nogle faglige skismaer.

Hun medgiver, at der er en mulighed for, at den nye forordning kan medføre et større antibiotikaforbrug i Danmark.

- Det må tiden vise – vi vil følge det tæt. Men veterinærlægemiddelforordningens formål er blandt andet at opnå et ansvarligt antibiotikaforbrug i hele EU. Antibiotikaresistens er en global udfordring, så her indgår Danmark også i den helt store sammenhæng.

- Vi er i mange år i Danmark gået fokuseret efter at nedbringe antibiotikaforbruget fx med Gult kort-ordningen. Måske skal vi fremover se bredere på det, så vi ikke alene sikrer et lavt antibiotikaforbrug, men først og fremmest et ansvarligt antibiotikaforbrug. Det skal vi have forskningsbaseret viden om som grundlag for en eventuel fremtidig regulering.

Vi er ikke en ø

Hvad glæder du dig allermest til i dit nye job?

- Jeg er allerede glad, og jeg glæder mig til at være med til at sætte retning sammen med de mange virkelig dygtige, søde og sjove mennesker, der er i Fødevarestyrelsen, ikke kun på veterinærområdet, men i hele butikken.

- Vi arbejder på nogle supervigtige dagsordener, og ofte er der et stort engagement om de sager, vi har – det glæder jeg mig til at arbejde i.

- Vi har været igennem en ordentlig tur, og det har påvirket os. Vi skal trække al den læring, vi kan, ud af det. Vi skal passe godt på hinanden, så vi netop kan være klar næste gang, vi bliver udfordret.

- Vi skal også kigge ud i verden – vi er ikke på nogen måde en ø, og vi kan mærke konsekvenserne, når vi bliver ramt. Der er så mange opgaver at tage fat i. Det er en stor maskine, men det er godt nok også et spændende sted at være, siger Fødevarestyrelsens nye veterinærdirektør.