I flere årtier har skiftende regeringer luftet tanken om endnu en dyrlægeuddannelse i Vestdanmark – blot for at lægge den tilbage i skuffen. Men med den nyligt indgåede udflytningsaftale, der er vedtaget med bred opbakning i Folketinget, er 250 års tradition for udelukkende at uddanne dyrlæger i København nu endegyldigt brudt.
Den nye veterinæruddannelse kommer til at høre under Faculty of Technical Sciences, Aarhus Universitet (AU), og campus skal ligge i Foulum, hvor universitetet i forvejen har hovedparten af sin forskning i jordbrug og husdyrvidenskab, og hvor Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ligeledes har til huse.
Det nye campus vil, ud over dyrlægestuderende, også blive hjemsted for studerende indenfor Animal Science og Agrobiologi. Fakultetet forventer et årligt optag på op mod 200 nye studerende i Foulum – heraf 50 dyrlægestuderende. De 180 studerende, der hidtil årligt er blevet optaget i København, reduceres samtidig til 175.
Vi skal ikke have et A- og et B-hold.
Hanne Knude Palshof,
Formand, Den Danske Dyrlægeforening
På Aarhus Universitet har man, siden forslaget til udflytningsaftalen blev fremlagt i sommeren 2021, været i fuld gang med at afsøge mulighederne for at tilrettelægge den nye veterinæruddannelse.
- Vi går til opgaven med ydmyghed og stor ildhu. Det er visionen at skabe en campus og et uddannelsesmiljø, der rummer både det plantebaserede, dyrebaserede og hele fødevaresystemet fra jord til bord, siger dekan på Faculty of Technical Sciences Eskild Holm Nielsen.
Han er ikke i tvivl om, at det giver rigtig god mening med en veterinæruddannelse i Vestdanmark, hvor der er behov for flere dyrlæger.
- Mange finder deres livsledsager i studietiden og er typisk bundet af den landsdel, hvor de bliver uddannet. På denne måde sikrer vi, at demografien ikke bliver skæv allerede ved uddannelsesvalget, siger han.
At skabe en ny veterinæruddannelse har længe været et spørgsmål, der har delt vandene. Den Danske Dyrlægeforening har udtrykt stærk bekymring for, om den høje faglige kvalitet i Danmarks veterinære uddannelses- og forskningsmiljø ville blive svækket. Og det er fortsat i fokus, siger formand for DDD Hanne Knude Palshof.
- Vi går positivt ind i det, og det er godt, at politikerne giver mulighed for, at vi kan uddanne flere dyrlæger. Men vi skal sørge for, at kvaliteten af de to uddannelser er den samme. Vi skal ikke have et A- og et B-hold, og på sigt er det vigtigt, at den nye uddannelse, ligesom den i København, også opnår den europæiske EAEVE-akkreditering, slår hun fast.
Vil samarbejde med privat praksis
De nuværende rammer i Foulum, hvor der i forvejen forskes i produktionsdyr og heste, giver gode muligheder for at inddrage stordyr i undervisningen. Men når det gælder det praksisnære aspekt, og især arbejdet med familiedyr, står Aarhus Universitet overfor en stor udfordring, lyder det fra lederen af Skolen for Veterinærmedicin og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet, Charlotte Reinhard Bjørnvad.
- Vi har jo en styrke i at råde over Universitetshospitalet for Store Husdyr og Universitetshospitalet for Familiedyr, som er bygget op over en lang årrække. Man må ikke underkende, hvor vigtigt det er at sikre et tilstrækkeligt og varieret patientmateriale til undervisningen, siger hun.
Formanden for Den Danske Dyrlægeforening ser samme udfordring i Foulum, hvis målet er at skabe en helhedsuddannelse, der også dækker familie- og hobbydyrene.
- Jeg kan stadig være bekymret for, om politikerne ved, hvad en dyrlæge er nu til dags, eller om de primært har et billede af os som James Herriot i gummistøvler. Målt i beskæftigede er familie- og hobbydyrsområdet tre gange så stort som området for produktionsdyr, og hertil kommer beskæftigede indenfor life science, administration og forskning, pointerer hun.
Det er et intensivt studie, hvor man skal nå at lære rigtig meget på 5,5 år. Det kræver nogle fagligt kapable undervisere.
Charlotte Reinhard Bjørnvad,
Leder, Veterinærskolen på KU
Dekan Eskild Holm Nielsen nikker genkendende til udfordringen, som Aarhus Universitet blandt andet forventer at løse ved en såkaldt distribueret model, hvor man i forhold til smådyr og heste vil samarbejde med private praksis i Jylland. Hvilke, og på hvilke vilkår er fortsat noget, der skal afklares.
- Jeg er sikker på, de private aktører vil bidrage positivt, blandt andet fordi det vil give dem en øget adgang til nye talenter. Det er en model, der findes på veterinæruddannelser andre steder i Europa, blandt andet i England, som vi vil lade os inspirere af, forklarer han og tilføjer, at det også er en fordel for de studerende, at de på den måde får en tidlig berøring med jobmarkedet.
Dygtige undervisere ønskes
Værd at tage med i betragtningerne er også, at det praksisnære ikke kun handler om adgang til praksis og patienter, påminder Hanne Knude Palshof.
- Den distribuerede model har også den udfordring, at underviserne i de private praksis skal besidde evnerne og rammerne til at undervise, og det er ikke noget, man skaber fra dag et, siger formanden for Den Danske Dyrlægeforening.
At have dygtige undervisere til rådighed er i det hele taget en forudsætning for at skabe en veterinæruddannelse af høj kvalitet.
- Det er et intensivt studie, hvor man skal nå at lære rigtig meget på 5,5 år. Det kræver nogle fagligt kapable undervisere, lyder det samstemmende fra Veterinærskolens leder, Charlotte Reinhard Bjørnvad.
Fra sin stol på Københavns Universitet oplever hun, hvor svært det kan være at rekruttere dygtige specialister til undervisning og forskning. Det sker blandt andet i konstant konkurrence med mere velbetalte jobs i det private.
- At de i forvejen små faglige miljøer nu skal spredes ud på to lokationer, kan betyde, at det bliver endnu sværere at rekruttere, frygter hun.
Lige nu skal vi koncentrere os om læseplaner og pædagogiske aktiviteter og sørge for, at de studerende bliver integreret på campus.
Eskild Holm Nielsen,
Dekan, Faculty of Technical Sciences, Aarhus Universitet (AU)
Dekan Eskild Holm Nielsen er dog ikke bekymret for den del, men ser det tværtimod som en potentiel fordel, at de faglige miljøer er til stede flere steder i landet.
- At vi nu får to dyrlægeuddannelser, er en styrke for et land som Danmark. Også i forhold til at tiltrække internationale kapaciteter og forskere. Der er også nogle, der har præferencer for at bo mere lokalt i stedet for i en storby, vurderer han.
Studiemiljøet er vigtigt
- Efter første semester har veterinæruddannelsen i København, på trods af sine høje krav til de studerende, en lav gennemførelsestid og en høj gennemførelsesprocent. Det skyldes ikke mindst et godt studiemiljø med alt, hvad dertil hører af traditioner og fester. At få skabt et tilsvarende godt studiemiljø er også et afgørende parameter for den nye uddannelse, mener Hanne Knude Palshof.
For at sikre netop gode forhold for de studerende og et godt studiemiljø har Aarhus Universitet været i løbende dialog med Viborg Kommune. Viborg er nærmeste store by, og her er opbakningen fra politikerne stor, oplever dekan Eskild Holm Nielsen.
- Viborg vil gøre alt for at vise, at den er en spændende studieby. Der kommer boliggaranti og busdrift direkte til Foulum. Og så vil vi skabe et studiemiljø, der er knyttet an på, at de studerende er til stede på campus hele dagen på en mere integreret måde. Det er en unik mulighed i forhold til at designe læringsmiljøet og progressionen i uddannelsen, forsikrer dekanen.
Med studiestart allerede i september 2023 er der fortsat meget, der skal nå af falde på plads. Derfor er det også for tidligt at tale om det faktum, at Danmark snart har én veterinæruddannelse med den europæiske EAEVE-akkreditering og én uden, mener han.
- Lige nu skal vi koncentrere os om læseplaner og pædagogiske aktiviteter og sørge for, at de studerende bliver integreret på campus. Men det er vigtigt for mig at understrege, at det er målsætningen at skabe en fuld og hel veterinæruddannelse. Vi vil lade os inspirere både af København og af andre europæiske veterinæruddannelser og tage det bedste fra de verdener, vi lader os inspirere af.
