I Danmark er der kun få opdræt med karper til konsum og lystfiskeri. De fleste kender karper som prydfisk i havedamme eller haveudstillinger, men karper er også et yndet fangstmål for lystfiskere i danske søer, og flere put and take-søer specialiserer sig i karper (især almindelig og spejlkarpe). Det betyder også import af både koi karper og andre karper for at opfylde disse behov. Udover de lovomfattede sygdomme forårsaget af Koi herpes virus (KHV) og Spring Viremia of Carp virus (SVCV) er der dukket et virus op, som kan give sygdom, nemlig Carp Edema virus (CEV).
Sygdom forårsaget af infektion med Cyprinid herpes virus 3 også kaldet Koi herpes virus (KHV) er kategoriseret i gruppe E i den nye dyrehelselov - dvs. ingen specifikke krav om overvågning fra EU, men medlemsstaterne kan selv beslutte, om der skal være overvågnings- og kontrolprogrammer.
Her i Danmark er der passiv overvågning. Mistanke om og fund af KHV er anmeldepligtig.
Sygdommen er kun set i varianter af almindelig karpe og koi karper. Infektionen er frygtet blandt ejere af koi karper pga. høj dødelighed. Sygdommen ses typisk ved temperaturer over 16°C, og alle aldersgrupper kan rammes.
Koi karpe-forhandlere i Danmark køber primært koi karper fra Japan. Efter karantæne og inden salg testes nogle få fisk hos DTU Aqua. Normalt er der nogle få mistankesager om året, og KHV påvises af og til. I vinteren 2018 oplevede Japan udbrud af KHV hos flere opdrættere, og dette påvirkede også danske koiforhandlere. I 2021 har vi fundet to tilfælde af KHV (en havedam med syge koi karper og en put and take-sø med karper og høj dødelighed).
Forårsviræmi hos karper (SVC) er en sygdom hos fisk i karpefamilien, som skyldes en rhabdovirus infektion. SVC er omfattet af et nationalt bekæmpelsesprogram i Danmark. Sygdommen kan også give høj dødelighed. Sygdommen ses typisk ved temperaturer på mellem 10-17°C. SVC-virus er ikke påvist i Danmark siden 2003, hvor virus blev påvist i importerede koi karper.
Carp edema virus (CEV) er et poxvirus, som dukkede op i Japan i 1970’erne og siden har spredt sig til Asien, Nordamerika og Europa. I Europa blev CEV først påvist i England i 2009 og siden i mange andre lande i Europa.
Sygdom forårsaget af CEV kaldes Koi sleeping disease (KSD), fordi de syge fisk ofte ligger lethargiske på bunden og kun kan aktiveres i kort tid. Indfaldne øjne, områder med ødem i huden, især omkring munden og basis af finnerne, er andre kliniske tegn. Men den mest karakteristiske forandring er opsvulmede sammenklistrede filamenter i gællerne og nekrose, som ligner forandringerne ved KHV-sygdom. Derfor er KSD en vigtig differentialdiagnose til KHV-sygdom, men KSD kan også ses ved lavere temperaturer. Forandringerne i gællerne forårsager nedsat iltoptag og en langsom død. Nogle fisk vil, mens de har kræfter, søge at stå i strømmende vand for at forsøge at få mere ilt.
Ved mistanke om CEV-infektioner bør gællerne indsendes til undersøgelse på DTU Aqua. I Danmark blev CEV påvist første gang i juni 2019 fra et sygdomsudbrud i en havedam med koi karper, hvor der også blev påvist KHV, men i forskellige fisk. I 2021 blev CEV påvist ved to større sygdomsudbrud, i hhv. koikarper og almindelige karper.