Dyreforsikringsselskabet Agria blev grundlagt i Sverige i 1890 med heste og produktionsdyr som målgruppe. Allerede i 1924 tegnede selskabet den første sundheds- og livsforsikring på en hund – og med årene er det blevet til gevaldig mange flere. Så mange, at selskabet siden 1995 har kunnet levere racespecifikke data på hunde og siden også katte, som bruges til forskning i såvel Skandinavien som andre lande.
De racespecifikke sundhedsprofiler kaldet Agria Breed Profiles blev grundlagt i samarbejde med Den Svenske Kennelklub, og omfatter i skrivende stund 180 hunderacer. På Agrias hjemmeside kan man læse om, hvilke almindelige og knapt så almindelige sygdomme racerne chihuahua, schæfer, golden retriever, Jack Russel-terrier, border collie, Cavalier King Charles-spaniel, og gravhund får samt se, om de kommer mere eller mindre til dyrlægen end alle racer i gennemsnit. Information om de resterende 172 racer kan man rekvirere på e-mail via Agrias hjemmeside.
I et studie fra 1998 blev det undersøgt, om de forsikringsdata, som Agria har arkiveret, rent faktisk var repræsentative for dyrehospitaler og -klinikkers patientjournaler. Studiet var baseret på 470 hunde og katte og fandt, at Agrias data er egnede til brug for forskning. I et studie fra 2014 vedrørende epilepsi hos hunde blev Agrias data ligeledes holdt op imod patientjournaler og vurderet som egnet forskningsmateriale.
Studier på hunde
Sammenhængen mellem status på HD (hofteledsdysplasi) vurderet hos Den Svenske Kennelklub og efterfølgende skadesanmeldelser for sygdommen HD hos Agria blev undersøgt for racerne, berner sennen, schæfer, golden retriever, labrador retriever og rottweiler i 2010. Der blev vist en signifikant sammenhæng, og det blev konkluderet, at selektion blandt avlsdyrene baseret på screening for HD forventes at reducere risikoen for kliniske problemer relateret til HD.
I 2011 blev der igangsat et megastudie af flatcoatede retrievere i Sverige. På baggrund af data fra Agria Breed Profiles fremgik det, at kun 52 % flatcoatede retrievere blev over 10 år, hvilket er kortere end for andre hunderacer af samme størrelse. Racen har ligeledes en højere sandsynlighed for at udvikle cancer end andre. I den britiske population viste et studie, at dødsårsagen var cancer hos 50 % af de flatcoatede retrievere.
I takt med at flere danske hunde og katte bliver sundhedsforsikrede, bliver mere data også tilgængelig.
Megastudiet bestod af tre dele. Den første del gik ud på at følge så mange flatcoatede retrievere som muligt født i år 2012 i minimum 10 år. Der blev indsamlet blodprøver til genanalyser samt sundhedsoplysninger om hundene. De genetiske analyser blev sammenholdt med de fænotypiske diagnoser. Blodprøverne blev også anvendt til at akkreditere gentests udviklet i andre lande på den svenske population af flatcoatede retrievere. Anden del af megastudiet var et dødsårsagsregister for flatcoatede retrievere, hvor ejerne selv skulle indberette. Den tredje del var indsamling af data fra flatcoatede retrievere med bekræftede tumores holdt op imod en tumorfri kontrolgruppe på 8 år, her blev ligeledes indsamlet blod til genmateriale samt histopatologiske diagnoser på cancerpatienterne. I skrivende stund er data endnu ikke publiceret, men en status fra 2015 beretter, at det lykkedes af få cirka 35 % af 2012-populationen til at indgå i projektet, der var 55 indberettede dødsårsager samt 70 cancerpatienter og 70 kontrolpatienter. Det bliver spændende at følge det fremtidige arbejde med at få nedbragt cancerincidensen i den svenske population af flatcoatede retrievere.
Studier på katte
Hos katte har Agrias data været anvendt til forskning i diabetes mellitus. Blandt andet fik man bekræftet, at racen burmeser er disponeret for diabetes mellitus, ligesom hankatte generelt får diabetes mellitus oftere end hunkatte, hvilket dog ikke gælder lige netop for burmesere. Endvidere fandtes, som noget nyt, at også racerne russian blue, norsk skovkat og abbysinier har en højere risiko for at udvikle diabetes mellitus end andre racer.
Praktisk anvendelse af data og viden
Så vidt vides er Agria det eneste dyresundhedsforsikringsselskab, som bidrager til forskning. Selskabet bidrager både med data og med økonomisk støtte til konkrete forskningsprojekter. I 2021 blev der ydet 9 millioner svenske kroner fordelt på 15 projekter. Der forskes i veterinærmedicin, genetik og etologi samt kæledyrs mentale, sociale og økonomiske betydning. Målet for Agria og Den Svenske Kennelklubs arbejde er, at forskningsresultaterne skal anvendes i praksis og skabe gode betingelser for vellykket avlsarbejde, bedre dyresundhed og husdyrhold.
På Agrias hjemmeside kan man se videoer om, hvor vigtige vores kæledyr er for os mennesker, og hvor tæt vores trivsel er forbundet med deres trivsel. Ligeledes kan man læse om den store mængde forskning, som generes, og finde en masse faktuel og nyttig viden om sine kæledyr, når man søger rundt på Agrias hjemmeside.
Er der en negativ konsekvens ved at have den viden, som data giver os?
En negativ konsekvens af at få kortlagt racernes sygdomme er, at nogle forsikringsselskaber tager flere forbehold for racespecifikke sygdomme. Eksempelvis dækker mange sundhedsforsikringer ikke for operation for BOAS hos de brachycephale racer, og der er forbehold for allergi hos eksempelvis West Highland white-terriere.
Omvendt kan man også vælge at se forsikringsselskabernes forbehold for at dække sådanne racerelaterede sygdomme som en motivationsfaktor til at avle så raske hunde og katte som muligt. I dette arbejde kan anvendes såvel gentests som øjenlysning, røntgenfotografering for HD, Albueledsarthrose (AA) og OCD (osteochondritis dissicans), konditionstest og eksteriør vurdering som nudelængde og næsebors grad af åbenhed.
Fremtidsperspektiver
I Sverige er 79 % af alle hunde sundhedsforsikrede og 50 % af kattene. I Danmark er andelen af dyr med sundhedsforsikring stigende. I 2011 var 20 % af de danske hunde sundhedsforsikrede, hvor tallet i 2019 var steget til 46 %. For de danske kattes vedkommende var 11 % sundhedsforsikrede i 2016, og procentdelen var steget til 14 i 2019.
I takt med at flere danske hunde og katte bliver sundhedsforsikrede, bliver mere data også tilgængelig. Dette kan forhåbentlig understøtte yderligere forskning specifikt i den danske population til gavn for dennes sundhed. I og med en større andel af danskernes andre kæledyr som kaniner, små gnavere, reptiler og racefugle både kan og rent faktisk bliver sundhedsforsikrede, dukker der måske også sundhedsprofiler op for disse arter og måske delt ud på racer i fremtiden. Ligeledes bliver det interessant at se, om andre forsikringsselskaber i fremtiden ønsker at dele deres data, og om økonomiske midler til forskning bliver en konkurrenceparameter.
Artiklens forfatter har ikke nogen økonomiske eller andre interesser i Agria Dyreforsikring.
