Annonce Banner Banner Banner

Tema: Brug af data

DDD er på vej med et nyt sygdomsregister

Register Et nyt sygdomsregister skal på sigt levere et dokumenteret overblik over sygdomsforekomsten hos heste og familiedyr. Det vil både være til gavn for fremtidig forskning og sikre bedre behandlinger i klinikken.

Shutterstock 1461905948
Interview

I dag er der ingen data at dykke ned i, hvis man vil undersøge, hvordan det står til med hestes og familiedyrenes ve og vel. Men det kan et nyt sygdomsregister, som Dyrlægeforeningen står bag, være med til at ændre på.

Niels Filtenborg-Barnkob, der er medlem af Faggruppe Familiedyrs bestyrelse, mener, at et centralt sygdomsregister vil være det helt rigtige – både til at få det statistiske materiale frem, men også til  at få øje på velfærdsproblemer og i hvilke retninger, dyrlægerne skal rette opmærksomheden sygdomsmæssigt og behandlingsmæssigt.

- Vi har meget lidt overblik over forekomsten af sygdomme blandt smådyr og heste, selvom informationerne faktisk findes i dyrlægernes journaler ude på klinikkerne. Den manglende viden viser sig, når vi bliver spurgt om konkrete tal på sundhedsproblemer eller om årsager til aflivninger i Danmark. Vi har selvfølgelig en god fornemmelse, men ikke konkrete tal, og så er det svært at dokumentere problemernes omfang og udvikling over tid – og derfor vil det være en kæmpe vidensmæssig og forskningsmæssig fordel at have et sygdomsregisterregister, hvor vi kan trække  data, siger Niels Filtenborg-Barnkob, der helt fra begyndelsen har været en af hovedkræfterne på projektet og i dag med formand for Faggruppe Familiedyr Christine Fossing som tovholder på  projektet.

Vigtige succeskriterier

Som et af flere succeskriterier skal sygdomsregisteret være brugervenligt og ikke kræve væsentligt merarbejde.

- Vi skal skabe et grundlag for, at det bliver interessant at være med, slår Niels fast.

Det er også vigtigt, at registreringerne skal være til gavn for klinikken og den samlede stand.

- Både den forretningsmæssige side af sagen og den fælles vidensdeling er vigtige parametre. Den viden, sygdomsregisteret generer, skal helt klart være en viden, der er transparant og til gavn for hele standen, siger Niels, og Christine tilføjer:

- Det er et supergodt værktøj, der både vil støtte og styrke standen og øge fagligheden, fordi det  giver os evnen til at gøre en hel masse ting, som vi ikke har kunnet gøre før nu. Hun pointerer  samtidig, at der går nogle år, før registeret er funktionelt, ved at der kan trækkes data ud. Dette skal  man være forberedt på.

- Data kan ikke trækkes ud af sygdomsregistret fra den ene dag til den anden. Der skal først data ind i registeret, før man kan sammenligne og bruge data. Eksperter siger, at der går op til fem år, før man kan bruge data statistisk og videnskabeligt – og her er det det vigtigt med opbakning fra alle kolleger.

En stor gevinst for klinikken

De data, der skal registreres i sygdomsregisteret, vil være diagnosen, når dyrlægen er færdig med at  age stilling til, hvad dyret fejler, forklarer Niels og tilføjer:

- Derudover skal vi have data for at kunne korrelere noget – det vil sige data som alder, race og køn og formodentlig også chippen, så vi ikke kommer til at lave dobbeltregistrering.

- Det er vigtigt at få informationer ind i databasen. Det gør, at man kan sammenligne sig selv med  andre klinikker. Hvis man fx har en fornemmelse af, at man ser mange dårlige maver – kan man  undersøge, om det passer. Er det værre i år, end det var sidste år? Så det er en måde at benchmarke sig selv, også op mod andre klinikker, fordi man jo kan se, hvor ens egen klinik ligger, siger Christine.

Den viden, sygdomsregisteret generer, skal helt klart være en viden, der er transparant og til gavn for hele standen.

Niels supplerer:

- Hvis der er en høj procentforekomst i forhold til andre klinikker regionalt eller nationalt – kan man jo stille sig det spørgsmål, hvad overser vi her? Der burde jo være lige så høj sygdomsforekomst på naboklinikken som hos os – så hvad kan vi gøre – kan vi give en bedre rådgivning? Det skal gerne  løfte kvaliteten af behandlingerne, og forretningsmæssigt giver det også god mening.

Christine peger også på, at registeret kan give tal på fx avlsproblemer eller sygdomme hos hunde fra udlandet.

- Ser vi hvalpe med øget tendens til sygdomme, og hvilke slags sygdomme ser vi hos hvalpene?

I forskningssammenhæng kan registret også benyttes som et redskab til at opspore et sygdomsudbrud på samme måde, som man kender det fra fødevareberedskabet.

- Hvis vi ser på andre lande med sygdomsregistre fx Norge, kan vi se, at de havde rigtig god brug af deres sygdomsregister i forbindelse med det sygdomsudbrud, der var for et par år siden, hvor flere hunde pludselig døde af en den samme mystiske sygdom. Man fandt aldrig ud af årsagen, men man  fandt ud af, hvor problemet var, så det er ret aktuelt i overvågnings- og forskningssammenhæng, siger Niels.

Status for projektet

Sygdomsregisteret har været længe undervejs. Oprindeligt blevet det søsat som et ViD-projekt med KU i førertrøjen og siden overgik det til DDD.

- Der er gået en del tid med de forberedende faktorer, da det er vigtigt, at forudsætningerne for  investeringen holder, så der er gjort alt for at styre processen så vidt muligt. Faggruppe Familiedyr  har derfor været primusmotor på at få lavet en ordentlig businesscase, så der er klarhed om rammerne for sygdomsregisteret, og så blev det hele kompliceret af, at vi blevet ramt af corona, siger Niels og tilføjer:

- Men hvis processen forløber, som den skal, burde der være mulighed for, at vi inden lang tid kan begynde at indtaste data. Vi arbejder hårdt for, at dette holder, så vores kolleger og vores patienter kan få glæde af dette værdifulde værktøj.