Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening (DA) og Ansatte Dyrlægers Organisation (ADO) har under den samlede paraply i Den Danske Dyrlægeforening ad flere omgang taget temperaturen på trivslen og arbejdsglæden i klinisk praksis.
- Undersøgelserne har været gode indikatorer på, hvilken vej vinden blæser, men der er fortsat mange åbne spørgsmål, der ikke er afklarede, og vi ved ikke nok om, hvor der er behov for at gøre en indsats. Vi hører fx om udbrændthed og stort arbejdspres, men ved reelt ikke, om det skyldes høje forventninger, dårlig ledelse eller noget helt tredje – og det skal vi have klarlagt, fortæller Hanne Knude Palshof, formand for DDD, om baggrunden for, hvorfor DDD – og herunder DA, ADO og faggrupperne – er gået sammen om at få kortlagt trivslen og det psykosociale arbejdsmiljø blandt medarbejdere i klinisk praksis.
For at få det bedst mulige grundlag at arbejde videre fra har DDD hyret Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) til at gennemføre undersøgelsen.
NFA er en forskningsinstitution og sikrer, at undersøgelsen gennemføres professionelt ved hjælp af validerede spørgsmål og analysemetoder. NFA står på helt objektiv grund – og vi er meget glade for, at de vil gennemføre undersøgelsen, som der også kommer et forskningsmæssigt output ud af i form af videnskabelige artikler, siger Hanne Knude Palshof.
Noget for noget
Når DDDs arbejdsmiljøundersøgelse er gennemført, og resultaterne foreligger, er der banet vej for, at Velliv Foreningen sender en pose penge. De penge skal bruges til indsatser, der kan skabe positive forandringer i klinisk praksis, siger Hanne Knude Palshof.
- Velliv Foreningen har samlet set bevilliget 900.000 kroner til projektet »Arbejdsglæde i praksis«. Men det er penge, der først får ben at gå på, når aktørerne i projektet hver især har gennemført og dermed skudt penge i aktiviteter eller indsatser, hvor omdrejningspunktet er forbedring af trivsel og arbejdsglæde. Devisen i Velliv-projektet er noget for noget, forklarer DDD-formanden og tilføjer, at donationen fra Velliv Foreningen derefter skal gå til nye aktiviteter og indsatser, der kan være med til at skabe mere trivsel og arbejdsglæde i klinisk praksis – og her kommer resultaterne fra DDDs arbejdsmiljøundersøgelse til at spille en vigtig rolle.
Christian Kolthoff fra praQtice er tovholder på projektet »Arbejdsglæde i praksis«, der foruden DDD tæller Veterinærsygeplejerskernes Fagforening, kæder og leverandører til branchen.
Indspil fra tænketank
Donationer fra Velliv Foreningen er almennyttige midler, hvilket betyder, at aktiviteterne skal komme alle i målgruppen til gode. Det kan være indsatser, der fx handler om at kunne tackle travlhed, undgå udbrændthed, skabe flow, måle trivslen løbende, løse samarbejdsproblemer, udvikle ledelsen og forbedre arbejdsmiljøet generelt.
Og som et redskab til at komme svarene nærmere i forhold til, hvor »skoen trykker«, og hvordan arbejdsglæden kan forbedres i klinisk praksis, har ADO, DA og Veterinærsygeplejerskernes Fagforening nedsat Tænketank for Arbejdsglæde i Klinisk Praksis (TAK).
Indspil fra tænketanken skal gå hånd i hånd med de resultater, som DDDs arbejdsmiljøundersøgelse leverer samt udfaldet af de øvrige aktiviteter, der har banet vej for Velliv-donationer (se figur).
Valide data
Formanden for Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening, Mikkel Markussen, er rigtig glad for, at der med NFA-undersøgelsen nu er banet vej til at få valide data, som der kan handles på.
- DA bakker klart op om undersøgelsen og opfordrer både arbejdsgivere og alle ansatte i branchen til at deltage og svare ærligt og konstruktivt. DA har tidligere gennemført lignende undersøgelser, fordi vi finder arbejdsglæde og trivsel helt essentielt, hvis vi bæredygtigt og lønsomt skal kunne drive dyrlægevirksomhed i Danmark og fortsat udvikle branchen til glæde for både dyr, klienter og alt personale inklusive ejerne selv, siger Mikkel Markussen.
Også ADOs formand Ida Tingman Møller ser frem til at få et mere validt indblik i arbejdsmiljøet i klinisk praksis.
- Vi ved, at vores kollegaer i flere andre lande er pressede i klinisk praksis, men vi har ikke samme data fra Danmark. Der opstår hurtigt historier om det danske arbejdsmiljø – og de er svære at samle op, når vi reelt ikke ved, hvor udfordringerne er. Jeg ser derfor meget frem til, at vi endelig får valide data, som vi kan arbejde konstruktivt med fremover, siger Ida Tingman Møller.
