Det giver stor faglig mening at være en del af beredskabet

Egentlig holdt Tania Rubin ferie, da det seneste udbrud med den højpatogene fugleinfluenzavirus ramte en besætning med fjerkræ. Men hun afbrød sin ferie og tog ind på kontoret.

- Jeg kommer gerne og deltager i en indsats, selv om jeg holder ferie. Det er fagligt vigtigt at være med, når det sker. Det er under selve indsatsen, at vi får erfaringen, og der er altid noget nyt at lære.

Ud over sit arbejde i Det Veterinære Beredskab i Fødevarestyrelsen er Tania Rubin tilknyttet Team Fjerkræ, og hun er dyreværnsvagt. Begge arbejdsfunktioner har hun måttet overlade til kollegaerne.

- Vi har ikke haft en stille periode i beredskabet det seneste halvandet år. Da vi var færdige med at aflive mink den 17. november, kom fugleinfluenzaen den 18. Vi tog direkte fra minkindsatsen ude vestpå til Randers.

Apparatet går i gang ved mistanken

Det er det helt store apparat, der går i gang, når der foreligger en mistanke om et udbrud af en smitsom sygdom.

- Vi kan modtage en antistofpositiv test fra et laboratorie eller blive kontaktet af en praktiserende dyrlæge eller en dyrlæge i kødkontrollen.

Allerførst skal Tania Rubin og hendes kollegaer informere besætningsejeren og lukke besætningen for al omsætning. Derefter adviseres alle de relevante samarbejdspartnere.

- Vi orienterer alle parter allerede ved mistanken. Det drejer sig om Statens Serum Institut, som analyserer de prøver, vi udtager, Beredskabsstyrelsen, politiet, DAKA, den praktiserende dyrlæge, Landbrug & Fødevarer og kollegaerne i Fødevarestyrelsen. Ved zoonoser informerer vi også Styrelsen for Patientsikkerhed. Og så går vi i gang efter en nøje udarbejdet manual. Samarbejdet med de forskellige instanser fungerer upåklageligt.

Første skridt er at få et overblik over tilkørselsforholdene og bygningerne.

- Vi har en drone til at tage billeder af besætningen. Det sikrer, at vi får helt præcise og aktuelle billeder, som vi kan bruge i den videre planlægning af, hvor vi kan stille containerne, og hvordan vi kan aflive.

Helt stille i stalden

Den seneste indsats, Tania Rubin har deltaget i, var ved et udbrud af fugleinfluenza.

- Det var det højpatogene virus. Smitten spredte sig lynhurtigt i flokken. Når man træder ind i en stald med mange tusind dyr, er de næsten alle sammen døde, og der er helt, helt stille. Det er tungt, men der er ingen tvivl om, at vi skal have aflivet de resterende dyr så hurtigt som muligt for dyrenes skyld.

Som oftest foregår arbejdet i en stor gensidig respekt mellem dyrlægerne og ejeren eller driftslederen.

- Vi har brug for dem i løbet af indsatsen til praktiske opgaver som at slukke for udsugningen og regulere ventilationen. Vi kan være op mod 100 mand under en indsats, og alt foregår hurtigt og effektivt. Undervejs oplever vi en stor taknemmelighed, og langt de fleste ejere og medhjælpere synes, vi agerer professionelt. Deres reaktion kommer typisk, når aflivningerne er overstået, fortæller Tania Rubin.

Økonomien fylder naturligvis, for det er en lang proces, når en besætning falder. Der kan nemt gå fire til seks måneder fra den første mistanke til, at der igen kan sættes dyr ind i stalden, men Tania Rubin og kollegaerne mærker også tit en stor frustration og magtesløshed hos ejerne over, at smitten er kommet ind i besætningen trods en høj grad af smittebeskyttelse.

- Men virus kan slippe ind hvor som helst. Det er nemt at forstå, at der er en høj risiko ved udendørs hønsehold, men vi har haft to meget, meget lukkede besætninger, hvor dyrene alligevel blev smittet med fugleinfluenza.

Lange arbejdsdage

Ud over indsatser ved udbrud af fugleinfluenza har Tania Rubin også været med til at koordinere indsatsen omkring minkene. Da COVID-19 begyndte at sprede sig meget hurtigt, begyndte beredskabsafdelingen at forberede sig på en eventuel politisk beslutning.

- Selvfølgelig gør vi det. Når der bliver trykket på knappen, skal vi i gang med det samme.

Tania Rubin var med hver eneste dag i halvanden måned.

- Vi havde lange arbejdsdage med kun få fridage. Vi startede klokken seks om morgenen og sluttede om aftenen ved ottetiden. Så tog vi tilbage på hotellet og gennemgik dagen og planlagde næste dags indsats.

I enkelte besætninger var det helt op mod 20.000 tæver, der skulle aflives.

- Det er voldsomt og sørgeligt for besætningsejeren, at så mange dyr skal dø, men fagligt er jeg aldrig i tvivl. Jeg har forståelse og medfølelse for ejeren, men jeg forholder mig professionelt til opgaven med at aflive dyrene dyrevelfærdsmæssigt korrekt. Det er jeg garant for.

Voldsom mediebevågenhed

Mens indsatserne mod fugleinfluenza som regel forløber i forholdsvis stilhed fra medierne, var det helt anderledes, da minkene skulle aflives.

- Vi har aldrig tidligere oplevet så stor mediebevågenhed. Alle havde en mening om tingene. Vi fik kameraer lige op i ansigterne og blev mødt af en hel by med bannere. Det var ubehageligt.

Tania Rubin og kollegaerne er meget ærekære med hensyn til deres arbejde og har flere kontrolprocedurer undervejs, der sikrer, at aflivningen foregår forsvarligt.

- I visse medier blev det fremstillet, som om vi ikke aflivede dyrene ordentligt, og at de led unødigt. Det var hårdt for ens faglige stolthed. Men vi ved med os selv, at vi har gjort vores arbejde korrekt. Det giver en god tryghed.

Tania Rubin regner med at arbejde i beredskabet resten af sit arbejdsliv, men hun er glad for, at hun kom med en faglig ballast fra praksis og fra kødkontrollen.

- De to stillinger har givet mig relevante erfaringer med den kliniske vurdering, håndtering af dyrene og ikke mindst kommunikation med ejere og landmænd i kritiske situationer.

Jeg har udviklet mig meget i jobbet, og der er altid nye udfordringer med fx faglig sparring med kollegaerne i praksis og i kødkontrollen, opsporing af smittekæder og kontakt og koordinering med de eksterne samarbejdspartnere. Fx evaluerer vi altid indsatserne med Beredskabsstyrelsen. Der kan være mange tekniske spørgsmål at tage stilling til, når alt skal foregå hurtigst og bedst muligt for dyrene.