Den 23. april 2020 tog en af vores besætninger kontakt til os, da de oplevede markant nedsat ædelyst i deres sohold. På dette tidspunkt var det udelukkende i farestalden, at søerne var gået fra foderet. De havde ikke feber, kun ganske få søer fik forhøjet temperatur, og generelt var der ikke tegn på sygdom.
Der blev målt krybestrøm i besætningen, og i første omgang antog vi, at dette kunne være en medvirkende årsag. Søerne blev straks reduceret i foder og fik tildelt smågrisefoder på gulvet for at lokke dem i gang med at æde igen. Besætningen hjemmeblander fodret og fodrer med både tør- og vådfoder.
Den 26. april kom meddelelsen om, at poltene i flere sektioner havde mistet ædelysten, og dagen efter, den 27. april, var der begyndende hoste i poltestalden. På dette tidspunkt var op mod 80 pct. af søerne i farestalden holdt op med at æde. De drak som normalt, måske en anelse mere. Samme dag blev der indført betinget status for lungelidelse på grund af hoste.
Tre polte blev obduceret med fund af diffuse forandringer på lungerne, ingen fortætninger eller fibrinbelægninger. 27 blodprøver blev udtaget og undersøgt for Actinobacillus pleuropneumoniae (AP), Mycoplasma og Porcin reproduktions- og respirationssygdom (PRRS) som vanligt ved betinget status for lungelidelser. Tre sæt lunger blev sendt til Laboratoriet for Svinesygdomme i Kjellerup og blev undersøgt efter laboratoriets skøn. Der blev ikke påvist agens, heller ikke på PCR for PCV2, P. Multocida og M. Hyorhinis. Ethacillin og smertestillende behandling havde nogenlunde effekt hos polte med hoste.
Under et second opinion-besøg den 4. maj blev der udtaget 11 blodprøver til PRRS, influenza og PCV2 2021og 25 næsesvabere til influenzadiagnostik. Alle analyser var med negativt svar. Lunge fra en pattegris blev sendt til DTU med påvisning af massiv forekomst af P. Multocida.
Den 7. maj kom besked om, at der inden for de sidste par døgn havde været fem kastninger på forskellige kuld og forskellige tidspunkter i drægtigheden. Der var fortsat markant nedsat ædelyst hos søerne, poltene samt i løbeafdelingen.
Sodødeligheden fortsætter med at stige
Den 12. maj bemærkede besætningen, at poltene fik næseblod og blodsprængte øjne. Sodødeligheden var nu steget markant og var oppe på 15-20 pct. På dette tidspunkt rundede besætningen 20 kastninger.
35 blodprøver blev udtaget til AP, PRRS og Mycoplasma-diagnostik på Laboratoriet for Svinesygdomme i Kjellerup. Syv rebtest blev sendt til DTU og var negative for PCV2, influenza og PRRS. Der blev udtaget yderligere 28 blodprøver til PRRS PCR-undersøgelse på Statens Serum Institut, da besætningen nu var påvirket af reproduktionsmæssige udfordringer, mælkemangel og øget dødelighed blandt søer, polte og pattegrise. Ligeledes indsendte vi en lunge fra en polt til PRRS-diagnostik. Alle prøver var negative. Lungen havde forandringer forenelige med viræmi eller toksisk påvirkning. Efter samtaler med seniordyrlæge Svend Haugegaard fra Laboratoriet for Svinesygdomme i Kjellerup besluttede vi at sende prøver fra lungen til histopatologisk undersøgelse på Center for Diagnostik DTU for at se forandringerne på celleniveau. Vi kom ikke en agens eller en diagnose nærmere ved obduktioner.
Den 15. maj udtog vi yderligere 25 næsesvabere til influenzadiagnostik i fare- og klimastald. Prøverne var alle negative. På dette tidspunkt blev fire polte/søer obduceret for at se efter tegn på indre blødninger, forenelige med afrikansk svinepest (ASF). Der var intet at bemærke ved obduktionerne på nær blege, svulne hydronefrotisk-lignende nyrer. En mistanke om ASF blev derfor ikke rejst.
Tre polte blev aflivet med bedøvelse i hjertet. Disse blev kørt til Laboratoriet for Svinesygdomme i Kjellerup, som udtog relevant materiale til histopatologi på Center for Diagnostik DTU.
Besætningen var nu oppe på 43 døde polte, gylte og søer. Der var fortsat meget få dyr med feber samtidig med fravær af andre tegn på egentlig infektion. Søerne spiste nu i varierende grad, men maksimalt 75 pct. af vedligeholdelsesrationen.
Besøg i besætningen
En specialkonsulent fra Ernæring og Sundhed fra SEGES aflagde et besøg i besætningen og gennemgik hele foderanlægget. Der fandtes ingen umiddelbare fejl eller tegn på dårlig hygiejne. Besætningens egen foderkonsulent havde ligeledes gennemgået foderanlægget uden at finde fejl.
Der begyndte at tegne sig et billede af en forgiftning i besætningen. Den måde, vi oplevede forløbet og spredning af symptomer rundt i besætningen på, gav os mistanke til drægtighedsblandingen. I farestalden opstod problemet, der spredte sig til poltestalden med de ældste polte, som også blev fodret med drægtighedsmineraler, og videre til løbeafdeling og drægtighedsstalden.
Figur 1. Fibrose og kalcificering/mineralisering af især karvægge i nyre. (Foto er udlånt af Tim Kåre Jensen, DTU).
Ved hjælp af en tekniker fra SEGES blev der mandag den 25. maj udtaget repræsentative stikprøver af de big bags med mineraler, som stod i besætningen. Der blev foretaget neddelinger af hele big bags, som sikrede repræsentative prøver, og en repræsentant fra producenten af de mineralske foderblandinger deltog. Prøverne blev indsendt til Eurofins Steins Laboratorium.
Massiv forgiftning
Resultaterne viste, at indholdet af vitamin D3 i den mineralske foderblanding til drægtige søer var næsten oppe på 500 gange den anbefalede norm til drægtige søer. Hvis et dyr indtog 1 kg foder, ville grænsen for vitamin D3 faktisk være overskredet med mere end 17.000 pct. Det stod nu klart, at der var tale om en massiv forgiftning med D3-vitamin.
Resultatet af den histopatologiske undersøgelse viste, at et akut forløb var udelukket, samt fibrose og kalcificering/mineralisering af især karvægge i nyre (ses ved pile på figur 1). Ved pilehovederne i figur 2 ses mineralisering af karvæg i bronkiebrusk samt knoglenydannelse.
Undersøgelserne viste altså aflejring af mineraler (knoglenydannelse) i nyre samt lungevæv, hvilket jo absolut ikke er normalt. Forandringerne tyder på en overforsyning af vitamin D. En forgiftning med vitamin D ses typisk i nyre, lunge, hjerte og ventrikel.
Fortsat problemer i stalden
Efter skift til et nyt batch af drægtighedsmineraler begyndte tingene stille og roligt at gå den rigtige vej. Ædelysten blev bedre i alle staldafsnit, og i løbet af juni måned nærmede vi os et normalt niveau for antal løbninger igen.
Udfordringen var dog, at der ikke var nok polte at løbe af, da mange blev mistet under forgiftningen. Ældre søer måtte beholdes og have et kuld mere, inden de kunne udskiftes. Der var fortsat for mange dyr, der skulle aflives, som ikke kunne klare sig i systemet (magre, omløbere/kastere, problemsøer fra farestalden, dyr med dårlige ben mv.). I løbet af sommeren kom der hold til faring med meget få levendefødte, ligesom voldsom pattegrisediarré har været et tilbagevendende problem frem til efteråret 2020. Diagnostik af pattegrisediarré har gentagne gange vist non-hæmolytisk E. coli samt massiv forekomst af Clostridium perfringens type A. Tarmbrandserum har været den eneste effektive behandling sammen med tylosinpræparater på trods af, at Clostridium perfringens type C ikke er blevet konstateret.
Den 24. november 2020 blev der indført betinget status for mistanke om PRRS, da der igen kom kastninger, for tidlige faringer og opblussen af diarré. Alle afklarende prøver var negative.
Mistanken om, at dyrene kunne være kronisk påvirkede af D-vitaminforgiftningen, opstod i denne periode, da der sundhedsmæssigt ikke kom ordentlig ro i besætningen.
Overførsel af råmælksantistoffer blev undersøgt med henblik på både management omkring vaccination og for at se, om søerne og poltene i besætningen faktisk kunne serokonvertere efter vaccination, og om niveauet af antistoffer var tilstrækkeligt i råmælken. Vi kunne ikke påvise mangel på vaccination eller dårlig råmælksforsyning.
Figur 2. Pilene viser mineralisering af karvæg i bronkiebrusk og knoglenydannelse. (Foto er udlånt af Tim Kåre Jensen, DTU).
I december 2020 og januar 2021 var der igen problemer med pattegrisediarré.
Den 18. januar blev der indført betinget status i besætningen for mistanke om lungelidelse, da der var udbredt hoste i klima-, polte- og drægtighedsstalden i besætningen, fire kastninger hen over weekenden, enkelte tidlige faringer, flere dødfødte/let massererede grise ved flere søer samt feber. Blodprøver blev udtaget og undersøgt for PRRS ved PCR og antistoftest, alle var negative. En polt blev aflivet, og en lunge blev sendt til Laboratoriet for Svinesygdomme i Kjellerup, hvor den blev undersøgt for influenza og Mycoplasma (luftvejspakke) med negativt resultat. Dog var der massiv forekomst af Streptococcus suis type 7. I klimastalden var der en øget frekvens af hjernehindebetændelse, ledbetændelse og sepsis. Der blev udtaget tre pools med influenzasvabere med negativt resultat.
Mistanke om kroniske skader
På baggrund af mistanke om senfølger/kroniske skader på organer efter forgiftning med D-vitamin i foråret 2020 blev der udtaget 11 blodprøver fra dyr, som vi vidste havde været til stede i besætningen under forgiftningen. Enkelte havde ikke været forgiftet, men blev taget med som kontroldyr. Blodprøverne blev sendt til analyse for nyreprofil på Laboratoriet Biocheck i Leipzig.
Resultatet var generelt forhøjet niveau af kalium (7,3-9,7 mmol/l mod normalt 4,0-5,0), for lavt natrium (132-139 mmol/L mod normalt 140-160) og forhøjet kreatinin (1,7-2,1 mg/dl mod normalt 0,5-1,5). Dette indikerede, at nyrerne var belastede hos disse dyr.
Efter samtale med Svend Haugegaard fra Laboratorium for Svinesygdomme blev det besluttet at sende nyrer, lunger og hjerter fra udvalgte søer til histopatologisk undersøgelse på Center for Diagnostik DTU i februar 2021. Desværre var det kun lunger fra seks søer, der bliver udtaget på slagteriet til udvidet sundhedskontrol, men de blev alligevel sendt til histopatologisk undersøgelse på DTU.
Den 9. marts 2021 modtog vi svaret fra DTU. Dette blev sammenholdt med de histopatologiske fund fra besætningen i foråret 2020. Nu blev der set tilsvarende lungelæsioner, men med langt mildere forandringer i form af lungebetændelse. Karakteristisk for lungelæsionerne i februar 2021 var, at der var et stærkt nedsat alveolært areal, hvilket kunne medføre en mulig nedsættelse af grisenes iltoptagelse. Persistensen af de alveolære konglomerater må anses for at være en kronisk skade som følge af den i besætningen stillede diagnose: vitamin D-forgiftning (se figur 3 og 4).
Figur 3. Tab af alveoler med dannelse af større alveolære konglomerater, hvorved det samlede overfladeareal af alveolerne nedsættes, og iltoptagelsen falder. (Kilde og fotos: DTU/Tim Kåre Jensen).
Figur 4. Tab af alveoler med dannelse af større alveolære konglomerater, hvorved det samlede overfladeareal af alveolerne nedsættes, og iltoptagelsen falder. (Kilde og fotos: DTU/Tim Kåre Jensen).
Det stod nu klart for os, at de dyr, som blev forgiftet i foråret 2020, vil være påvirket hele livet. Det var afgørende med dette laboratoriesvar, idet vi nu måtte erkende, at alle forgiftede dyr skal skiftes ud, før vi kan forvente, at besætningen kommer tilbage til et normalt og stabilt produktions- og sundhedsmæssigt niveau.
Lærerig case
Som praktiserende dyrlæger i besætningen har dette været en meget udfordrende case. Symptomerne i begyndelsen af forløbet ledte os i retning af infektion i luftvejene, men snart blev det klart, at der var fravær af flere typiske infektionsparametre. Høj dødelighed, mange kastninger og et kapløb med tiden tvang os til at tænke bredt differentialdiagnostisk og gøre brug af kontakter på Laboratoriet for Svinesygdomme i Kjellerup og andre afdelinger i SEGES.
Andre praktiserende dyrlæger kan have stået i lignende situationer uden at finde en forklaring på symptomer forenelige med dem, der er beskrevet i casen her. Vi håber, den kan inspirere til at tænke alternativt og til at benytte de diagnostiske muligheder, vi ikke bruger hver dag såsom histopatologi.
Alle, der har været involveret i casen, skal have en kæmpe tak for at give deres besyv med.
