Lektor i veterinær og komparativ onkologi Maja Louise Arendt, Institut for Klinisk Veterinærmedicin, KU SUND, er for kort tid siden blevet mor til sit tredje barn og er derfor lige nu på deltidsbarsel. Barslen afholder hende dog ikke fra at få noget arbejde fra hånden på computeren i hendes hjem i Sydsverige, deriblandt også en snak med mig.
Maja Louise Arendt blev dyrlæge i 2005 på sin nuværende arbejdsplads. Hendes første ansættelse var på University of Glasgow, hvor hun blev ph.d. indenfor genterapi med projektet »Telomerase targeted cancer gene therapy«. Efter dette gennemførte hun et internship, ligeledes på University of Glasgow. Med dette i sin faglige bagage arbejdede hun i lidt over et år på Universitetshospitalet for Familiedyr, først som klinikveterinær og senere som seniordyrlæge i intern medicin og veterinær klinisk patologi. Derefter var tiden inde til yderligere forskning – der denne gang foregik i Uppsala, hvor Maja fik en PostDoc-stilling i komparativ genetik.
I perioden 2013-2017 var Maja ansat som resident i onkologi for familiedyr. Denne gang på University of Cambridge. Efter afsluttet eksamen opnåede hun sin europæiske specialisttitel som diplomat i klinisk onkologi hos familiedyr (DipECVIM-CA (oncology). Onkologi hos eksotiske hobbydyr er omfattet af andre specialer.
Som diplomat skal man hvert femte år dokumentere sin fortsatte aktivitet indenfor specialet. Det betyder, at man skal tage del i kliniske aktiviteter, man skal deltage i konferencer samt publicere og vejlede. Alt dette gør Maja Louise Arendt nu på Universitetshospitalet for Familiedyr, hvor de nu er tre diplomater. De to andre er professor Annemarie T. Kristensen og adjunkt Bettina Børresen. Sidstnævnte er i øvrigt den første dansk uddannede diplomat indenfor onkologi. Derudover tæller gruppen en resident: Pernille Holst, en seniordyrlæge: Christina Schøier og to ph.d.-studerende: Sophie Agger og Monica Nielsen.
Maja Louise Arendt er hovedvejleder for de to sidstnævnte, der på hvert deres felt søger molekylære diagnostiske onkologiske biomarkører. Til onkologiafdelingen på Universitetshospitalet for Familiedyr er også tilknyttet to special-serviceveterinærsygeplejersker med en særlig interesse for onkologi samt en forskningsveterinærsygeplejerske.
Maja Louise Arendt.
Masser af bolde i luften
Maja Louise Arendts arbejdstid i Sektion for Medicin, Onkologi og Veterinær Klinisk Patologi, Institut for Klinisk Veterinærmedicin fordeler sig imellem forskning, vejledning, og undervisning af dyrlæge- og masterstuderende og ikke mindst det kliniske arbejde.
Majas forskning fokuserer på, hvorfor og hvordan cancer opstår, og som hun forklarer, så leverer genetikken jo mange af byggestenene for udviklingen af cancer.
- Det kliniske grundlag for forskningsarbejdet er blod- og tumorvævsprøver fra cancerpatienter. Fra disse prøver kan hele genomet sekvenseres. Herefter følger de mange timers bioinformatiske computeranalyser, fortæller hun.
Bioinformatik betegner den type forskning, hvor Maja via sekventeringsdata kortlægger, hvilke forandringer der sker i selve cancercellerne.
- En stor del af tiden benytter jeg også på at søge svar på, hvorfor de forskellige cancertyper opstår. Findes der genetiske eller racemæssige risikofaktorer? Den komparative del af min forskning sker i samarbejde med forskere både fra Uppsala i Sverige og fra Sanger Institute i Storbritannien.
Maja forklarer, at der er forskelle imellem mennesker og dyr, hvilket er relevant i forhold til hvilke behandlingstyper, som virker. Netop med henblik på behandling leder Maja Louise Arendt også efter ligheder og forskelle imellem de forskellige veterinære cancertyper med henblik på behandling i form af immunterapi. For tiden er hun involveret i et klinisk studie, som involverer immunterapi til behandling af blandt andet cancer i mundhulen hos hunde.
I mundhulen er de kirurgiske muligheder nogle gange begrænsede af anatomien, og derfor er det vigtigt, at andre muligheder afprøves, ifølge Maja.
En anden ny behandlingsmetode, som Maja og hendes kollega adjunkt Bettina Børresens arbejder med, er FLASH-behandling, som er et samarbejde med forskere i Lund.
- FLASH-behandling er en ny form for strålebehandling, hvor man anvender en enkelt dosis strålebehandling med en meget høj intensitet. Konventionel strålebehandling gives ofte i mange mindre doser hver anden dag i en periode på 3-4 uger. Med flashbehandling undgår man at skulle bedøve patienterne gentagne gange, og håbet er, at effekten og bivirkninger af behandling vil være tilsvarende til konventionel stråleterapi, forklarer Maja Louise Arendt.
Mundhuletumorer
Da cancer, som Maja Louise Arendt udtrykker det, er et uudtømmeligt emne, har vi valgt at dykke ned i mundhuletumorer i denne artikel.
Hos hund er de tre hyppigste maligne tumorformer i mundhulen: Malignt melanom, pladecellekarcinom og fibrosarkom. Desuden, achantomatøs ameloblastom (tidligere kaldet achantomatøs epulis), der, selvom det er en godartet tumorform, stadig er i stand til at invadere knoglevæv, hvorfor der i behandlingen af denne også skal benyttes radikal kirurgi, forklarer Maja Louise Arendt.
På det seneste har hun også bemærket et stigende antal mastcelletumorer i læber og slimhinder ved munden. Om der reelt er tale om en stigning i prævalens, har hun dog ikke noget statistisk grundlag for.
Blandt de mindre hyppige mundhuletumorer hos hund nævner Maja Louise Arendt osteosarkom og chondrosarkom samt pladecellekarcinom lokaliseret i tonsillerne.
- Hos kat er den hyppigst forekommende maligne tumor i mundhulen pladecellecarcinomer efterfulgt af fibrosarkom, som er mere sjælden. Eosinophilt granulom er en differential diagnose for cancer i mundhulen hos kat, da pladecellekarcinomer ofte præsenterer som ulcerationer i mundhulen. Her er god diagnostik helt essentiel, idet prognosen er vidt forskellig, understreger Maja.
Vent og se« er aldrig nogen god diagnostisk tilgang
- »Vent og se« er aldrig nogen god diagnostisk tilgang, slår hun fast, idet tidlig diagnostik er direkte proportionel med, hvor god prognosen er.
I den onkologiske stadieudredning af en mundhuletumor indgår: Størrelsen af den primære tumor, hvorvidt der er spredning til de regionale lymfeknuder samt om der findes fjernmetastaser.
I det daglige arbejde på Universitetshospitalet for Familiedyr arbejder Maja Louise Arendt tæt sammen med Hanne Kortegaard, diplomat i veterinær odontologi. De ser ofte på patienterne sammen og planlægger, hvilken form for udredning og behandling, der er bedst egnet til den enkelte patient.
At stille diagnosen
Cytologi fra mundhulen kan være vanskelig at fortolke, fordi der ofte er en høj grad af inflammation. Derfor foretrækker onkologen mange gange histopatologisk undersøgelse af tumorbiopsier. Men også her kan inflammation besværliggøre diagnosen, og det kan være nødvendigt at rebioptere.
- Det er også værd at bemærke, at biopsier fra orale fibrosarkomer hos hund ofte fejlagtigt besvares som lavgradige eller benigne, fordi de har en lav mitosegrad. Her er tale om en cancerform, som histologisk ser lavgradig ud, men som opfører sig biologisk højgradig, idet den er lokalt invasiv og vanskelig at kontrollere. Der er høj risiko for tilbagevækst efter kirurgi, hvis der ikke opnås tilstrækkeligt brede marginer.
Ofte forklarer Maja Louise Arendt dyreejere, at såret i munden på deres dyr svarer til toppen af isbjerget. Derfor er billeddiagnostik også et vigtigt diagnostisk redskab i udredningen af mundhuletumorer, herunder ultralyd og CT. CT er den modalitet, som er mest sensitiv for knogledestruktion, ligesom det tredimensionelle billede giver bedst mulighed for kirurgisk planlægning. Desuden benyttes CT til undersøgelse for regionale eller fjernmetastaser.
Ifølge Maja er prognosen for mundhuletumorer generelt dårligere hos katte end hos hunde. Dels opdages de ofte på et mere fremskredent stadie, dels tolerer katte kæbekirurgi dårligere end hunde. Endelig er kirurgi med marginer på op til flere centimeter mere vanskelige at opnå.
Terapi
Kirurgi er fortsat den terapiform, som kurerer flest cancerpatienter, fortæller Maja Louise Arendt.
- I nogle tilfælde anvender vi kemo- eller stråleterapi i kombination med kirurgi, og i andre tilfælde står de alene, eventuelt som palliativ terapi. For tiden er konventionel strålebehandling ikke muligt i Danmark, oplyser hun, men når grænserne igen åbner, kan patienter henvises til stråleterapi flere steder i Tyskland, Schweiz samt i England.
Den tidligere nævnte stråleterapi i Lund foregår i forskningsmæssig sammenhæng, og her er det muligt at hunde og katte fra Danmark kan tilbydes behandling, hvis de passer ind i studiets inklusionskriterier.
Som noget nyt kan der til nogle patienter med mundhuletumorer tilbydes elektroporationsbehandling. Det er primært resident i onkologi Pernille Holst, som arbejder med behandlingen.
I Cambridge benyttede Maja Louise Arendt sig af en DNA-vaccine til at forebygge spredning af maligne melanomer. Vaccinen består af et stykke cirkulært DNA, som injiceres under huden ved hjælp af en speciel nålefri injektionsmetode. Herefter udtrykkes det cirkulære DNA, som koder for det humane tyrosinase gen, i muskel og immunceller. Dette udløser et immunrespons, der leder til at immunsystemet kan angribe melanomcellerne, som udtrykker hundens tyrosinase gen. Vaccinen er desværre ikke godkendt i EU.
Flere familiedyr behandles
På spørgsmålet om, hvorfor den veterinære onkologi er vokset så meget de senere år, svarer Maja Louise Arendt, at danske dyreejere har både et ønske om og det økonomiske overskud til at få deres familiedyr behandlet.
- De er bedre oplyst om, hvilke behandlingsmuligheder der findes, både fra de danske onkologi-certificerede dyrlæger, fra deres egne dyrlæger, samt fra tv og sociale medier. Dyrene bliver ældre i takt med, at vi veterinært er blevet bedre til at forebygge og behandle andre sygdomme. Vi ser derfor mere cancer. I forhold til mundhuletumorer er det i dag sådan, at der udføres langt mere tandarbejde på hunde og katte end tidligere, hvilket fører til tidligere opdagelse af tumorer.
Via sine erfaringer fra Sverige oplever Maja, at de svenske familiedyrsejere måske er mere proaktive i deres tilgang til cancer hos deres hunde og katte, hvilket nok også bunder i, at et flertal af patienterne er sundhedsforsikrede. Hun tror, at danske hunde- og katteejere vil bevæge sig i den samme retning.
Afslutningsvist vil Maja Louise Arendt gøre opmærksom på, at hun gerne står til rådighed for kolleger med rådgivning om onkologiske patienter. Hun kan kontaktes på maja.arendt@sund.ku.dk.
