Dimittender på jobjagt

Dimittender i en del akademiske brancher har det sidste år haft svært ved at lande deres første job på et »corona-disrupted« arbejdsmarked. Men foreløbig er der ikke noget, som tyder på, at det generelt gælder de nyuddannede dyrlæger og jordbrugsakademikere, som har haft godt med stillingsopslag at vælge imellem.

Billedet er dog ikke entydigt, for nogle markeder blomstrer, fordi der opstår nye behov, mens andre er i krise. Hvis man derfor har specialiseret i en retning på uddannelsen, som tilfældigvis rammer ind i et af de områder, der har været ramt af nedlukningerne, kan man stå med et problem.

Eksempelvis er det nu på 8. måned, at jobsøgningen ikke har givet pote for Line Enemark, der blev færdig med sin kandidat i Animal Science i september måned sidste år. 60-70 dedikerede ansøgninger har hun vel bag sig uden at være kommet til jobsamtale.

I begyndelsen var afslagene ikke det store problem. Pyt, i næste uge skal det nok lykkes, tænkte hun. Men nu er det ikke sjovt længere.

De sidste par måneder er hun begyndt at spørge sig selv, om det er hende, der gør noget galt.

- Jeg har søgt job i hele landet og synes ikke, jeg har været kræsen. Så jeg har måttet analysere lidt på, hvorfor de fleste af mine studiekammerater, der blev færdige samtidig med mig, er i job i dag. Det kan næsten kun være mine ansøgninger, den er gal med. Der er bare ikke noget, som tyder på, at jeg skriver dem forkert. For jeg har sammenlignet dem med de ansøgninger, mine venner har fået job på. De har kigget mine ansøgninger igennem og sagt god for dem. Jeg har også trukket på A-kassen for at få noget sparring, siger Line Enemark, som er nået frem til, at problemet ligger et andet sted. 

- Mit primære interesseområde, som jeg har skrevet speciale om, er eksotiske dyr. Jeg var i forvejen godt klar over, at det er noget af en niche at specialisere sig indenfor, for herhjemme findes dyrene kun i zoologiske haver. Men helt galt er det jo gået på grund af corona. Man ansætter ikke nye medarbejdere for tiden, fordi der ikke har været mange besøgende det sidste år. 

Jeg har også stor interesse for kæledyr og kvæg og har generelt stor viden om ernæring. Så det er ikke sådan, at jeg ikke kan finde jobs, som jeg føler mig kvalificeret til at søge. Jeg har bare indtil videre tabt til dem, der har specialiseret sig i noget, som rammer helt plet, siger Line Enemark, der midlertidigt har parkeret drømmen om at arbejde i en zoologisk have.

- Den tanke er på bero, indtil verden er mere normal igen. Nu drejer det sig bare om at komme i job. Og lige nu er jeg fuld af håb, for jeg skal til min første jobsamtale på mandag. Jeg må ærligt indrømme, at jeg er lidt nervøs, for jeg har kæmpet så hårdt for overhovedet at komme til en samtale. Så hele weekenden er sat af til at læse op på det firma, siger Line Enemark. 

Den enes brød

Ifølge seniorkonsulent i Addvalue, Søren Øllgaard Skadhede, er det en kæmpe fordel, hvis nyuddannede er på forkant med, hvor markedet bevæger sig hen.

- Den enes brød den andens død - det er den barske udvikling, vi er vidne til for tiden. Som nyuddannet står man sig godt ved at følge intenst med i den. Man behøves blot at læse erhvervssiderne i fx Børsen, Jyllandsposten og Berlingske Tidende for at kunne konstatere, at det hele ikke er forfærdeligt. Her støder man på de virksomheder og brancher, hvor det går godt.

Man kan også ret nemt orientere sig om, hvilke brancher der er i vækst på jobcentrene, hvor branchekodesøgninger i databaserne giver et hurtigt overblik over, hvor der er arbejde at få, siger Søren Øllgaard Skadhede, som afholder jobsøgningskurset »Potenial in action« for nyuddannede akademikere.

Her har han kunnet konstatere, at hans kursister under coronaen i sjælden grad har fået jobs, der nærmest opstår ud af det blå.

- Det hele går så stærkt nu, at virksomhederne selv har svært ved at overskue udviklingen. Derfor siger jeg om og om igen til mine kursister, at de også skal søge uopfordret. Rigtig mange nye behov opstår uden, at virksomhederne selv får øje på dem. Vi har talrige eksempler på unge, der får job i virksomheder, som egentlig ikke havde tænkt på at ansætte nogen. De har bare fået et godt tilbud. »Jamen det lyder da som en god idé, du har …. nå, kan du det? Det lyder da spændende«. Specielt de små og mellemstore virksomheder er i gang med en omstilling, som de ofte selv ikke rigtig ved, hvad går ud på. Den unge akademiker kan blive nøglen til en omstilling, som de ikke selv har fået øje på, siger Søren Øllgaard Skadhede.

Tag telefonen og ring

Tina Simonsen afsluttede uddannelsen i veterinærmedicin i januar 2020 og er allerede i fuld gang i hendes drømmejob i en hestepraksis. Præcis det job, som hendes uddannelsesforløb lagde op til.

Hun anbefaler kraftigt, at dimittender tager telefonen og ringer ud i verden, så snart de er færdige med uddannelsen.

- Virksomheder tager generelt godt mod henvendelser, hvor man spørger ind til arbejdet. Og man har selv brug for at blive skarpere, fordi man kommer fra en verden af akademisk opgaveløsning. På arbejdsmarkedet er det meget vigtigt, at man bliver god til at tale helt nede på jorden med meget forskellige mennesker. Den kompetence vil der også blive lagt vægt på til en jobsamtale. Arbejdsgiverne er ligeglade med, hvor mange 12-taller, du har i bagagen. Brænder du for det, og kan du kan finde ud af at kommunikere? Det er de udslagsgivende faktorer. Så man kan lige så godt komme i gang med det samme med at tage telefonen og ringe folk op, mener Tina Simonsen, som ikke kom helt nemt til sit drømmejob.

For hestepraksisser er der ikke mange af i Danmark, og stillingerne bliver som regel ikke slået op. Man skal kende nogen, der kender nogen.

- Jeg indså ret hurtigt, at jeg skulle åbne for andre muligheder end den, jeg foretrak. Så da der dukkede et barselsvikariat op i en blandet praksis, kastede jeg mig bare ud i det. Vikariatet blev forlænget, men efter et år stod det klart, at det altså er heste, jeg skal arbejde med. Så jeg tog chancen og sagde jobbet op inden, jeg havde fået et nyt.

Men der skulle ikke gå mere end en måned, før Tina Simonsen kom til samtale og fik drømmejobbet.

- Som nyuddannet skal man ikke være bange for at prøve noget andet end det, man egentlig helst vil. For bare det at få tag i arbejdsmarkedet stiller jo én meget stærkere, når man skal videre i karrieren. Det gælder om at få opbygget en realistisk selvtillid. Man må fx ikke glemme, at man kommer med en lang uddannelse bag sig, så man ved rigtig meget. Det kan være, at man skal grave lidt dybt i hukommelsen ind imellem for at aktivere sin viden. Men man skal huske på, at man kommer med ny viden, hvilket arbejdsgiveren er interesseret i. Så man er noget værd, og man har noget at have det i. Det giver mange fordele, hvis det er ens udgangspunkt.

I jobbet såvel som i jobsøgningen er det vigtigt, at man aflægger sig den eventuelle angst for at begå fejl, man måtte have udviklet på uddannelsen og i livet, mener Tina Simonsen.

- Selvom man har en stor viden, er der så meget, man ikke ved, når man er i sit første job. Langt den mest effektive måde at håndtere udfordringerne er at spørge. Man skal ikke ind og shine fra start. Der er ingen krav om perfektion til en nyuddannet nyansat. Man skal skabe relationer og være nysgerrig. Så hvis man ikke kan lægge de store ambitioner, man havde på uddannelsen fra sig i begyndelsen, så kan man få det rigtig svært. Hvis man fra start går efter at blive stjerne-kirurg, gør man det ikke nemt for sig selv. Man kan altid bygge store ambitioner på hen ad vejen. Det er mit indtryk, at der er en del, som brænder ud på den konto, siger Tina Simonsen.

Den motiverende faktor

Den gode nyhed er, at erhvervslivet er ved at få øjnene op for de unge akademikere, vurderer Søren Øllgaard Skadhede.

- Alene forestillingen i virksomhederne om, hvad unge akademikere koster, har været med til at bremse udviklingen. Mange tror stadig, at de skal have en månedsløn på 50.000 kr., mens sandheden er, at de som regel koster nogenlunde deres alder - mellem 27- og 30 tusind kr. om måneden. De store virksomheder har for længst fundet ud af, at unge akademikere kan være god økonomi. Men dem er kun 1.000 af i Danmark, mens der er flere hundrede tusind små og mellemstore virksomheder.

- Hvad er det, der driver mig? Hvilken effekt skaber jeg? Det er to meget vigtige spørgsmål, som dimittender må stille sig selv, hvis de vil henvende sig til det vildtvoksende vækstmarked i mindre virksomheder, påpeger Søren Øllgaard Skadhede.

- Mange af de unge akademikere er ikke klar over, hvad der er deres egen motiverende faktor. De vil måske gerne redde klimaet, men har ikke taget stilling til, hvilken funktion inden for bæredygtighed, som lige netop passer til deres kompetencer. Hvordan er det jeg, der har samme uddannelse som de 80 andre, der netop er blevet færdige, skaber resultater? Hvis du tager 10 unge med den samme uddannelse og beder dem om at udføre den samme opgave, vil resultatet blive vidt forskelligt. Det ved arbejdsgiverne godt, og derfor er det så vigtigt, at du er i stand til at forklare, hvilket resultat netop du kan levere, siger Søren Øllgaard Skadhede.