Danske natur- og rewildingprojekter er i vækst og er blevet en væsentlig del af regeringens aktuelle miljø- og værdipolitik. Og i de seneste uger og måneder har medieomtalen af naturparker, naturforvaltning og også dyrevelfærd været massiv. Den øgede interesse for at sikre biodiversitet og bevare heterogene økosystemer hilser vi også i Den Danske Dyrlægeforening velkommen. Men det er vigtigt for os at understrege, at der ikke må gås på kompromis med dyrenes sundhed, levevilkår og velfærd i bestræbelserne på at genskabe bæredygtige økosystemer og genindføre udvalgte arter. Det er vigtigt, at vi husker at skelne mellem biller og sommerfugle og så kreaturer, heste, vildsvin og okser.
Det er vigtigt, at vi husker at skelne mellem biller og sommerfugle og så kreaturer, heste, vildsvin og okser.
Både blandt forskere med forskellige fagligheder, blandt praktikere og politikere brydes holdningerne til rewildingprojekter. Det gælder i Danmark og det gælder internationalt. Kompleksiteten er stor, metoderne mange og målsætningerne ikke altid knivskarpe. Men det er evident, at ændringer af habitater også betyder ændringer af dyrenes levevilkår og sundhed. Det giver en række udfordringer, som helt overordnet handler om, i hvilket omfang vi som mennesker er forpligtede til at sikre dyrenes levevilkår og bidrage med tilskudsfoder og sygdomsbekæmpelse, når det skønnes nødvendigt. Eller om dyrene skal betragtes som vilde og bør overlades til »survival of the fittest«.
I februar 2021 sendte miljøministeriet et lovforslag om etablering af naturnationalparker i høring. Et lovforslag, som blandt andet indebærer en mulighed for undtagelser fra visse af dyrevelfærdslovens regler og dermed også indebærer risici for dyrenes sundhed og velfærd. På den baggrund har Den Danske Dyrlægeforening udarbejdet et høringssvar og har fremsat sine kritiske synspunkter i et møde med miljøminister Lea Wermelin. Vi har efter dialogmøder med dyrlæger involverede i rewildingprojekter udarbejdet et politikpapir med DDDs holdinger til sådanne projekter.
Vores vigtigste pointe er, at dyr, som lever bag hegn i naturplejeprojekterne, ikke kan betragtes som vilde dyr. Også selv om landområderne er relativt store. Det er vores opfattelse, at bag hegn må dyr altid betragtes som være farmede dyr, og det indebærer et ejeransvar for tilsyn samt dyrlægetilsynspligt.
Vi mener, at projekterne skal følges af forvaltningsplaner og projektplaner, der blandt andet beskriver, hvor meget dyrene må tabe sig, inden der skal gribes ind, og hvordan de tilses i stressperioder med kulde, tørke og fødsler. Desuden er det vigtigt, at der følger forskningskroner med, så vi kan blive klogere på sådanne projekter. På den måde kan de blive til gavn både for dyrene og for biodiversiteten.
