West Nile Virus rykker tættere på med klimaforandringer

Livscyklus

West Nile Virus (WNV) hører under familien Flaviviridae og er en zoonose. Livscyklussen tager afsæt i et reservoir i vilde fugle, der er værter for sygdommen, og med en vektor i form af stikmyg, der fungerer som smittespredere. Pattedyr kan smittes via stikmyg, men pattedyr opformerer kun i beskeden grad virus i kroppen, og de anses som blindgydeværter.

Heste og mennesker er særligt modtagelige overfor WNV, men begge arter udvikler som nævnt kun beskedne mængder vira og kan dermed ikke videregive virus via stikmyg, ligesom fugle kan10. Som vektor fungerer især stikmyg af Culex-slægten til spredning af WNV, hvor Culex pipiens er den mest udbredte Culex-myg i Europa¹⁰.

Virus opformeres og lagres i stikmyggens spytkirtler, hvorved virus overføres til modtagerens blodbane via stikmyggens bid. Det er også via overførsel fra stikmyg, de fleste overførsler til mennesker sker, men sygdommen kan også overføres via blodtransfusion og organtransplantation samt ved overførsel fra mor til barn under graviditeten¹¹. Forudsætningen for opformering af virus i stikmyg er en døgntemperatur på minimum 22°C i mindst 12 døgn⁶. Er disse forudsætninger til stede, overlever virus i naturen i et samspil mellem fugle og stikmyg, og sygdomsudbrud hos heste og mennesker er således sammenhængende med myggesæsonen og opformering af stikmyg særligt i vådområder.

Epidemiologi

Vektorbårne sygdomme er et stigende problem på globalt plan grundet den øgede globalisering og dermed transport over landegrænser af både dyr og mennesker, den øgede samhandel samt klimaforandringerne. Virusset WNV forefindes i adskillige lande på verdensplan og fandtes første gang i Europa i 1960’erne i Frankrig, Portugal og på Cypern¹⁸. Efter en pause på godt 30 år dukkede WNV atter op i Europa i blandt andet Rumænien, Italien, Rusland og Frankrig18. Virusset har bredt sig i Europa og har nærmet sig Danmark, hvor det i 2018 kom så tæt på som Tyskland, idet WNV blev identificeret hos både fugle og heste i Tyskland².

Fra 2013 til 2017 blev der registreret 847 humane tilfælde af WNV i EU fordelt på 13 EU-lande, og i samme periode fandtes 553 WNV-tilfælde hos heste fordelt på otte EU-lande¹⁷. Tilfælde af WNV rapporteres ofte i de samme områder for mennesker og heste¹⁷. I USA spredtes WNV meget hurtigt efter det første tilfælde på østkysten i New York i 1999, hvorefter der fulgte adskillige store udbrud¹⁸. Over en 10-årsperiode oplevede USA 30.000 humane tilfælde af WNV og 12.000 humane dødsfald grundet WNV samt mere end 24.000 tilfælde af WNV hos heste⁵. Virusset har haft et særligt voldsomt forløb i USA både blandt vilde fugle, heste og mennesker¹. Man har endnu ikke verificeret, hvorfor forløbet af WNV har været så meget mere aggressivt USA i forhold til andre lande¹.

Der er beskrevet to genotyper af WNV, hvor genotype 1 er at finde i blandt andet Afrika, Indien og Australien og er yderligere fundet relateret til udbrud i Europa, Middelhavsområdet og i Nordamerika (Canada, USA, Mexico), hvor genotype 2 primært findes i Afrika syd for Sahara og på Madagascar^3,4,18. Genotype 2 har også været identificeret i det sydlige Europa i blandt andet Østrig, Italien, Ungarn, Grækenland¹⁰. Genotype 1 anses generelt for den mest virulente¹⁴, men genotype 2 har også vist potentiale til at forårsage svær sygdom³. Vektorbårne sygdomme forbindes generelt med tropiske og subtropiske områder, men WNV ses i stigende udstrækning også under tempererede klimaforhold⁶.

Virussygdommen WNV er anmeldepligtig i Danmark, hvormed mistanke om sygdommen skal indrapporteres til Fødevarestyrelsen.

Patogenese og symptomer

I svære tilfælde kan WNV føre til encephalitis hos heste. En række vira, der findes i Europa, kan ligeledes forårsage encephalitis hos hest såsom rabies-virus, Equin Herpes-virus og Borna-virus⁹.

Hos heste er inkubationstiden for WNV fra 2 til 15 dage. Der kan identificeres IgM-antistoffer i blodet ca. 7-10 dage efter infektion hos heste og ca. 3-8 dage efter infektion hos mennesker¹⁰.

Det kliniske forløb hos heste varierer fra ingen symptomer til svære neurologiske symptomer, der kommer til udtryk som feber, nedsat syn, ataksi, gåen i cirkler, tænderskæren, synkebesvær, savlen, hovedpressen, muskelsvaghed, parese i bagparten og kramper. Cirka 10 procent af hestene udvikler neurologiske symptomer på grund af encephalitis, meningitis eller myelitis^7,12,13, og sygdommen er fatal for cirka en tredjedel af disse¹⁰. Heste, der restituerer sig efter et WNV-sygdomsforløb, vil ofte have varige mén.

Fugle opformerer generelt en stor mængde vira, og de mest modtagelige arter – blandt andre spurvefugle – dør, inden de når at udvikle neurologiske symptomer. Andre fugle, der udvikler sygdommen, får neurologiske symptomer og dør indenfor 1-2 dage. Hos mennesker udvikler ca. 20 procent influenzalignende symptomer i form af feber, hovedpine, muskel- og ledømhed, og under 1 procent udvikler svære neurologiske symptomer som følge af encephalitis, myelitis eller meningitis, hvilket særligt rammer ældre og immunsupprimerede personer^7,8,12. Sygdommen resulterer i livslang immunitet hos heste og mennesker⁶, men et kompromitteret immunforsvar kan dog reducere effekten af immuniteten.

Diagnostik

Diagnosticering af WNV-infektion tager afsæt i symptombilledet, men verificeres endeligt ved hjælp af laboratoriediagnostik, da de kliniske fund ikke er patognomoniske for WNV-infektion. Laboratorieundersøgelse foretages på blod eller urin, hvor det anbefales at undersøge for WNV på begge dele. Virusset er at finde i en længere periode i urinen end i blodet efter infektionens etablering. Der udtages EDTA-blod (5 ml) under den akutte febrile fase, eller der opsamles urin længere fremme i forløbet. En PCR-undersøgelse er at foretrække på EDTA-blod fremfor serum, da virusmængden er lavere i serum¹⁶.

Forebyggelse og terapi

Siden 2008 har der været en vaccine mod WNV til rådighed til heste i EU, som kan forebygge WNV. Vaccinen gives som to basisvaccinationer med 1 måneds interval, og dernæst vaccineres hesten årligt^9,17. I Europa er følgende vacciner tilgængelige: Equip WNV fra Zoetis, Equilis West Nile fra MSD og Proteq West Nile fra Boehringer Ingelheim⁹. Der foreligger for nuværende ikke opgørelser over, hvor udbredt vaccination mod WNV er i Europa¹⁷.

Der findes ingen målrettet terapi mod WNV, hvormed kun støtteterapi er mulig.

Overvågning

I 2011 etablerede Danmark et overvågningsprogram for WNV. I dag ligger det under Dansk Veterinær Konsortium (DK-VET), der er et  samarbejde mellem Københavns Universitet (KU) og Statens Serum Institut (SSI). Dansk Veterinær Konsortium samarbejder med Fødevarestyrelsen og Ringmærkningscentralen under Statens Naturhistoriske Museum i dette overvågningsprogram. Overvågningen tager afsæt i undersøgelser af fugle- og stikmyg-populationen i Danmark og er delvis flettet sammen med overvågningen af aviær influenza. Indtil nu er der ikke identificeret WNV hos fjerkræ og stikmyg i Danmark, men hos trækfugle er der fundet antistoffer mod WNV hos 1-6 procent af bestanden i Danmark¹⁵.

I Kroatien, Grækenland, Rumænien og Spanien foretages regelmæssige serologiske screeninger for overvågning af heste i forhold til WNV¹⁷.

Konklusion

Verden undergår klimaændringer, og også i Danmark ændres klimaet mod det varmere. Dette skaber gunstige forhold for blandt andet stikmyg, som er vektoren for WNV, og som står for overførslen af WNV fra fugle til både heste og mennesker. Senest har man kunnet følge WNVs »vandring« op gennem Europa med det hidtil mest nordlige fund i Tyskland. Det er derfor forventeligt, at WNV før eller siden også finder til Danmark. Overvågningen af WNV er for længst iværksat, og den praktiserende dyrlæge skal have in mente at medinddrage denne anmeldepligtige sygdom i sit differentialdiagnostiske repertoire. Sygdommen er anmeldepligtig.