Som en del af myndighedsberedskabet har vi i 2020 gennemført en undersøgelse af potentielt zoonotiske parasitter i en række udvalgte ferskvandslokaliteter i Danmark. Vi har specielt fokuseret på forekomsten i danske søer af fugleschistosomer indenfor slægten Trichobilharzia, som benytter sig af lungesnegle (almindelig og stor mosesnegl) som mellemværter. Disse parasitter tilhører gruppen af blodikter, der i det adulte stadium tager ophold i fuglens karsystem. Parasitlarverne kan imidlertid penetrere menneskets hud og fremkalde cercariel dermatitis (swimmer’s itch).
Analysen har vist, at de fleste undersøgte danske ferskvandssøer kan udgøre en potentiel risiko for infektion – både for fugle og mennesker – og klimaforandringer giver ikke håb for en forbedring i de kommende år.
Blodikternes livscyklus
Visse arter indenfor slægten Trichobilharizia forekommer i fugle-tarmens karsystem, mens mindst en art foretrækker fuglens nasale mucosa. Iktelarverne benævnt cercarier (Figur 1), som afgives fra mellemværten (snegle), vil i naturen gennemtrænge huden på vandfugle, såsom gråand, og efterfølgende migrere til det foretrukne organ for at kønsmodnes, parre sig og producere æg, der afgives til omgivelserne. Ægget klækkes, og miracidie-larven, som trænger ud af schistosom-ægget, lokaliserer en mellemværtssnegl, som inficeres og efterfølgende udvikler nye larvestadier kaldet sporocyster. Det er disse, som producerer de fritlevende cercarier, der kan penetrere huden på slutvært eller eventuelt mennesker, som kommer i kontakt med vand fra biotopen (Figur 3).
Figur 1. Cercarie (larve af ikte) trængt ud af mellemværten Lymnaea stagnalis (stor mosesnegl). SEM af K. Buchmann og J. Bresciani.
Infektionen i menneskets hud fremkalder på kort tid et kløende udslæt, cercariel dermatitis (Figur 2). Denne hudlidelse benævnes også »svømmekløe« på dansk eller »swimmer’s itch« på engelsk og kan være ganske invaliderende. Det menes, at fugleparasitterne, som penetrerer, vil dø relativt hurtigt i menneskets hud og således ikke fremkalde en langvarig infektion. Den inflammatoriske reaktion i huden er dog forbundet med smerte og kløen og kan både hos børn og voksne vare ved i mere end en måned efter kontakten og være behandlingskrævende (4).
Figur 2. Cercariel dermatitis (swimmer’s itch) på underarm. Foto: K. Buchmann.
Klima
Forekomst af fugleschistosomer er ikke nyt for Danmark (3, 2), men varme somre trækker badegæster til bade- og svømmefaciliteter i ferskvandssøer, hvorved hyppigheden af kontakt mellem mennesker og parasit forøges. Desuden har vi vist, at afgivelse af infektive cercarier fra snegle-mellemværterne er temperaturafhængig, hvilket kan forklare, at vi i de seneste år med varme somre har registreret et betydeligt antal humane infektioner også på de danske breddegrader (1). De igangværende klimaændringer må forventes at forøge infektionsrisikoen i de kommende år, idet sneglebårne infektioner generelt fremmes af temperaturstigninger (6).
Også sygdomsfremkaldende for fugle
De pågældende parasitter er også sygdomsfremkaldende hos hovedværten. Gråanden, som hyppigt bærer disse infektioner, får symptomer, der i en vis grad svarer til menneskets bilharziose, der fremkaldes af blodikter indenfor slægten Schistosoma. En af Danmarks navnkundige zoologer Carl J. Wesenberg-Lund observerede i årene 1931 og 1932, at mosesnegle i nogle få biotoper, blandt andet damme i Hørsholms have, afgav cercarier, som han benævnte Cercaria ocellata. Han mistænkte, at de kunne fremkalde sygdom hos mennesker og ligeledes hos fugle. Han fik i de år en konkret henvendelse fra et andeopdræt med syge ænder, men henviste tilfældet til den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, som dog til Wesenbergs fortrydelse ikke vendte tilbage på henvendelsen (5).
Figur 3. Livscyklus for fuglens blodikter (fugleschistosom). Illustration af K. Buchmann.
Svar efter 88 år
På vegne af veterinærskolen må vi beklage det sene svar, men vi kan efter vore felt- og laboratorieundersøgelser i 2020 bekræfte, at parasitterne i Hørsholms slotshave, afgivet af almindelig og stor mosesnegl, er af arterne Trichobilharzia frankii og T. regenti. Vi kan desuden bekræfte, at parasitterne fremkalder sygdom i både fugle og mennesker. Endeligt må vi vurdere i lyset af klimaændringerne, at vi også i de kommende år vil se en del infektioner i både fugle og mennesker hvorfor en fortsat overvågning vil være særdeles hensigtsmæssig.
