Universitetshospitalet for Familiedyr ønsker, at nyuddannede dyrlæger skal kunne bidrage med ny klinisk viden på deres arbejdspladser til inspiration for deres kollegaer.
- Det er også en vigtig del af vores funktion som universitetshospital, fortæller Merete Holst Nissen.
Hun opfordrer til dialog med aftagerne, altså de kommende arbejdsgivere, ligesom hun også understreger vigtigheden af det fortsatte henvisnings- og vagtsamarbejde med de privatpraktiserende kolleger.
- Det tætte samarbejde er uvurderligt for uddannelsen. Det ruster de studerende til den virkelighed, de kommer ud til.
Fra klinik til leder
Jeg fik opfordringen, mandatet og opbakningen til at udføre opgaven. Sådan cirka beskriver Merete, hvordan hun i januar 2011 begyndte som konstitueret hospitalschef på Universitetshospitalet for Familiedyr. Hendes forgænger, Geoffrey Houser, var den første til at beklæde stillingen, som voksede fra at være leder for klinikdyrlægerne til hospitalschef i takt med, at hospitalet blev større, og medarbejderstaben blev udvidet. Han bestred posten som hospitalschef i næsten otte år.
Merete Holst Nissen er dyrlæge fra 1997 og uddannet på det, der dengang hed den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Hendes karriere begyndte på Sallingvej Dyreklinik i Vanløse, hvor hendes interesse for øjensygdomme blev vakt, da hendes daværende chef var en del af dyrlæge-øjenpanelet.
Hendes karriere fortsatte på universitetet i 2004, hvor hun selv begyndte som klinikdyrlæge under Geoffrey Houser og siden var amanuensis og seniordyrlæge. Hendes interesseområder var almen medicin og øjensygdomme, og hun nåede også at være øjenpanelaspirant i nogle år med det sigte, at hun ville løfte oftalmologien på hospitalet ved at blive øjenpaneldyrlæge.
Vi får lov at sætte det første kliniske aftryk på Danmarks kommende dyrlægestand, og vi gør, hvad vi kan, for at de bliver de bedst mulige.
Imens Merete var konstitueret hospitalschef, havde hun orlov fra sin tidligere stilling. Hun var i tvivl om, hvorvidt hun mentalt var klar til at skifte den kliniske vej ud med en lederkarriere. Det er hun slet ikke længere. En diplomuddannelse i ledelse fra Professionshøjskolen Metropol fik tændt hendes faglige lederambitioner, så i 2013 blev konstitueret strøget fra hendes titel. Siden 2018 har hun været i gang med en fleksibel masteruddannelse i offentlig ledelse på CBS.
Merete Holst Nissen ser ledelse som en selvstændig faglig profession, som er af stor vigtighed for at skabe fundamentet for arbejdsglæde og trivsel for medarbejderne.
- Det er jo igennem dem, men skal skabe sine resultater som leder. Medarbejderne er uden sammenligning den vigtigste ressource, en arbejdsplads har, og derfor kan god ledelse ikke overvurderes, siger hun.
En gang imellem kan Merete dog godt savne det kliniske arbejde.
- Men et valg er også et fravalg. Og sådan er det, når man fravælger den kliniske løbebane på det niveau, som der er på et universitet. Så sakker man hurtigt bagud. Men oftalmologien har jeg stadig et stort hjerte for, og jeg håber og ønsker, at Universitetshospitalet får mulighed for at få en øjendyrlæge eller øjenpaneldyrlæge i medarbejderstaben. Vi mangler en specialist til det område. Det blev jo så ikke mig, da karrieren pludselig tog en uventet drejning.
Organisationen
På Universitetshospitalet for Familiedyr er der i alt ansat 65 dyrlæger organiseret i fire sektioner. Hospitalssektionen er Merete Holst Nissen leder for. Den består af klinikdyrlæger og veterinærsygeplejersker. Der er 10 klinikdyrlæger ansat ad gangen i 3-årige stillinger. De gennemgår et internship de første to år af ansættelsen. Derudover er der 34 veterinærsygeplejersker, hvoraf den ene udelukkende arbejder med ledelse. Hospitalet uddanner også veterinærsygeplejerskeelever, og der igangsættes seks nye elevforløb årligt.
De resterende dyrlæger på hospitalet er ansat i tre videnskabelige sektioner: Sektion for Intern medicin, Onkologi og Klinisk patologi under ledelse af professor Annemarie Thuri Kristensen, Sektion for Kirurgi, Neurologi og Kardiologi under ledelse af professor Jørgen Koch og endelig Sektion for Veterinær Billeddiagnostik under ledelse af professor Fintan McEvoy.
- Dyrlægerne i disse sektioner er delvist skemalagt i hospitalet og har derudover øvrige opgaver med forskning, undervisning, masteruddannelse og ledelse af veterinære kurser. Hvert år roterer mellem 400-450 dyrlægestuderende rundt på hospitalet, hvor de modtager klinisk undervisning inden for de forskellige fagområder. Det er vigtigt for os, at de studerende føler, at det er deres hospital. Vi er til for dem, og ikke omvendt. Vi bestræber os meget på at få skabt et godt læringsmiljø i en tryg ramme, forklarer hospitalschefen.
Hver dag er en ny dag
En typisk arbejdsdag som hospitalschef på Universitetshospitalet for Familiedyr findes i virkeligheden ikke. For Meretes arbejdsdage varierer meget, men arbejdsopgaverne består overordnet set i at sikre en god og smidig daglig drift og medvirke til en løbende udvikling af hospitalet.
- Dette indebærer blandt andet, at alle stillinger er besat til at opretholde en døgnbemandet 24/7 drift, samt at alle arbejdsopgaver bliver varetaget hver dag, og at der er patienter til rådighed til undervisningen. Undervisning, forskning og hospitalsdrift er vævet ind i hinanden som en matrixstruktur, og det er helt umuligt at skille ad, hvornår vi gør hvad, fortæller hun.
Patienterne bidrager alle til undervisningen og mange også til forskningen – og de bidrager jo derudover alle økonomisk, da ejerne betaler for behandlingen. Årligt har hospitalet godt 19.000 patientforløb.
Undervisning og forskning
Undervisningen bliver løbende udviklet og videreudviklet, fortæller Merete Holst Nissen.
- På grund af diversiteten i patienternes sygdomme og behandlingsforløb modtager hver enkelt studerende heller ikke præcist den samme kliniske undervisning på Universitetshospitalet for Familiedyr, men de ser et udsnit, som er så stort, at vi kan stå inde for, at det klæder dem på til praksis. Lige præcis læring og didaktik er der kommet meget fokus på i løbet af det seneste årti, siger Merete og forklarer, at et af de meget synlige beviser herpå er, hvad der i daglig tale kaldes »bamselab«.
Bamselaboratoriet, hvor de studerende trænes i kirurgiske færdigheder, blev udviklet af lektor, ph.d., Rikke Langebæk.
- Hun fik med sin forskning tydeliggjort vigtigheden af at lære trinvist samt at eliminere frygten fra læringsprocessen. Det øger læringen og udbyttet markant. Med denne viden som fundament er der kommet langt større fokus på pædagogisk læring. Adjunkter skal gennemgå et pædagogikum, og med jævne intervaller afholdes der også pædagogiske seminarer for klinik- og seniordyrlæger. Disse tiltag roses meget af underviserne og giver dem inspiration til at videreudvikle deres klinikundervisning.
Det ligger Merete Holst Nissen meget på sinde, at færdiguddannede dyrlæger kan se tilbage på en lærerig og udviklende tid på Universitetshospitalet for Familiedyr.
- Vi giver dem så mange kliniske færdigheder, som det nu er muligt, i den korte tid, vi har glæden af at have dem i hospitalet. Samtidig opfordrer vi dem til at tage frivillige vagter ud over deres obligatoriske klinikkurser, fortæller hun.
- Det kan øge deres kliniske erfaring. Det er travle vagter, og der er ikke så mange studerende ad gangen, så der er rig mulighed for træning. Men vi oplever også, at de er hårdt spændt for i deres studie. Der er ikke meget overskud til at tage flere vagter, ud over dem, som er obligatoriske for dem.
Hospitalschefen mener, at det er meget vigtigt, at et universitetshospital kan ansætte og fastholde talenter og specialister.
- Vores forskning skal prioriteres lige så højt som vores undervisning, for ellers kan vi ikke give de studerende den evidensbaserede undervisning, som er et varemærke for et universitet. Og det skal vi kunne. Vi har hele tiden større og mindre forskningsprojekter i gang, og vi inddrager de nyeste forskningsresultater i undervisningen.
Mange andre opgaver
Arbejdet som hospitalschef handler også om at være med til at sikre et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø igennem instituttets lokale arbejdsmiljøudvalg (LAMU) samt at bidrage til det gode samarbejde mellem ledelsen og medarbejdere i instituttets lokale samarbejdsudvalg (LSU).
På grund af diversiteten i patienternes sygdomme og behandlingsforløb modtager hver enkelt studerende heller ikke præcist den samme kliniske undervisning.
I de senere år har der været forskellige fusioner af institutterne under KU, og Universitetshospitalet for Familiedyr er nu en del af Institut for Klinisk Veterinærmedicin, hvor de er sammen med Universitetshospitalet for Store Husdyr og de videnskabelige sektioner, som hører dertil.
På den internationale bane er veterinæruddannelsen og hermed Universitetshospitalet for Familiedyr medlem af The European Association of Establishments for Veterinary Education (EAEVE) ligesom cirka 105 andre veterinæruddannelser i Europa og dertil Japan og Israel. Medlemskabet gør international udveksling af studerende lettere. Denne sommer har fem udenlandske studerende deltaget i undervisningen på Universitetshospitalet for Familiedyr, og nogenlunde det samme antal danske studerende deltog i undervisningen på udenlandske universitetshospitaler.
COVID-19-udfordringer
Angreb af skimmelsvamp i dele af hospitalet har fyldt meget de sidste år. Og så stødte COVID-19-pandemien til oveni. Det har været nogle store udfordringer, som til tider har givet Merete Holst Nissens arbejde karakter af brandslukning.
- Den 11. marts lukkede det offentlige Danmark som bekendt ned. Alle dyrlægestuderende blev i den forbindelse hjemsendt. På Universitetshospitalet for Familiedyr lukkede mange specialistfunktioner ned til et minimum, og medarbejderne opretholdt derefter på skift i de efterfølgende måneder et døgnåbent udvidet nødberedskab for at sikre, at familiedyrene i regionen fortsat kunne få den nødvendige akutbehandling. Henvisningerne og alle ikke-hastende undersøgelser og behandlinger blev sat i bero. Mange af dyrlægerne fortsatte deres arbejde hjemme fra stuerne, hvor al den undervisning, som det var muligt, i hast blev omlagt til en digital version. Det var en gigantisk ledelsesopgave og en kæmpe omlægning for alle vores medarbejderne, fortæller Merete Holst Nissen.
- Jeg tror vi alle havde en meget stejl læringskurve i de måneder. En af de sidste dage i april fik vi lov at tage de første studerende tilbage på hospitalet, og kort efter vendte de øvrige også retur. Det spredte en feststemning på hospitalet, og flagene blev hængt op rundt omkring. Vi fandt ud af, hvor tomt hospitalet er, når vi over så mange uger mangler vores studerende. Det har vi ikke prøvet tidligere. Det var dog ikke den hverdag, som de havde forladt den 11. marts, men en hverdag med en lang række smitteforebyggende tiltag med sprit i litervis, mundbind, handsker, god afstand, begrænset ejerkontakt og optagelse af anamneser i de fri.
- Den kliniske undervisning, som var blevet aflyst under nedlukningen, og som ikke kunne afløses online, blev indhentet og gennemført over sommerferien. Så det blev hospitalets travleste måneder nogen sinde, samtidig med at alle skulle afvikle ferie. Det tror jeg ikke, vi har lyst til at prøve igen, hvis vi kan undgå det, fortæller Merete Holst Nissen.
- Vi kan som alle andre se tilbage på et meget anderledes 2020 og må også erkende, at det har sat sine tydelige spor hos os alle. Men det er med stor glæde og stolthed over medarbejdernes håndtering, engagement og hårde arbejde, at vi ser tilbage – velvidende, at vi jo fortsat ikke helt er på den anden side endnu. Der er fortsat mange coronarelaterede forhindringer i hverdagens planlægning. Men vi kan stå inde for, at de kandidater, som ramte deres kliniske rotationer i 2020, er blevet lige så godt uddannet, som tidligere og kommende dyrlægestuderende er det. Og det var det vigtigste mål for os.
Døgnåbent alle ugens dage
I 2013 begyndte universitetshospitalet at have døgnbemanding med dyrlægerne. De næste fire år fungerede det med tilkald af veterinærsygeplejersker, inden den faggruppe i 2017 også blev omlagt til døgnbemanding.
- Vi har skrevet kontrakt med 17 klinikker og hospitaler om vagtsamarbejde. Det er en god ramme for den gensidige forpligtigelse og aftale og samarbejdspartnernes garanti for, hvad de kan forvente af os. Vi har igennem et stykke tid været i den situation, at vi har svært ved at følge med efterspørgslen på dyrlægehjælp i vagterne, og så må vi prioritere vagtsamarbejdspartnerne og hospitalets egne patienter først. Det er ikke nemt for medarbejderne at skulle afvise og videresende. Vores oplevelse er, at der er for få døgnåbne dyrehospitaler og -klinikker i regionen til at imødekomme det antal dyr, som har behov for akut hjælp. Det giver et meget stort pres på de få, som har åbent.
- Vagtarbejdets vigtighed i forhold til patienterne og deres ejere er åbenlyst, men derudover sikrer det også en tættere kontakt til erhvervet, og det giver de studerende dag-et-kompetencer inden for akutmedicin. De studerende er glade for vagterne, fordi de ofte får mere hands-on end i dagtiden, og for klinikdyrlægerne, som varetager vagterne, er de en uundværlig ressource.
På hospitalschefens ønskeliste kunne dog stadig stå, at de studerende fik endnu mere klinisk tid på hospitalet i løbet af deres studietid.
- Dyrlægefaget er jo på flere områder et håndværk, og det kan ikke trænes andre steder end i det kliniske miljø, siger hun.
En helt speciel arbejdsplads
Universitetshospitalet for Familiedyrs arbejde er specielt på den måde, at det er en virksomhed i et universitetsmiljø.
- Vi konkurrerer på lige markedsvilkår med de omkringliggende private klinikker og hospitaler. Dyreejerne betaler markedspris for undersøgelser og behandlinger. Det er kun neutralisationer, vi tilbyder til en billigere pris, for at sikre nok undervisningsmateriale til at kunne uddanne de studerende, forklarer Merete Holst Nissen.
Men samtidig er vilkårene helt anderledes end privat praksis, forklarer Merete.
- Klinisk uddannelse er omkostningstungt i forhold til uddannelser, som alene kan gennemføres i klasser og auditorier. De faldende bevillinger til uddannelser, som rulles ud i disse år, rammer os ekstra hårdt. Uden det store tilskud, som hospitalsdriften bidrager med, ville det ikke gå. Den er i høj grad med til at finansiere uddannelsen.
- Universitetshospitalet er en fantastisk arbejdsplads med dyrlæger og veterinærsygeplejersker, som virkelig brænder for uddannelsen og forskningen og for at give den ypperste behandling til patienterne. Det er et meget inspirerende miljø at få lov at være en del af. Vi får lov at sætte det første kliniske aftryk på Danmarks kommende dyrlægestand, og vi gør, hvad vi kan, for at de bliver de bedst mulige, slutter Merete Holst Nissen.