Annonce Banner Banner Banner

Der må være grænser for arbejdstid

Arbejdstid Der er for få aftaler omkring skæve arbejdstider for dyrlæger ansat i Fødevarestyrelsen og en manglende fælles forståelse af, hvad det vil sige at stå til rådighed. Den offentlige overenskomst er ikke fulgt med udviklingen, mener tillidsrepræsentant.

20050531 090153 Pf 11Mb

10-12 timer lange arbejdsdage på samlestederne er ikke ualmindeligt og skyldes ifølge tillidsrepræsentant Lars Holst Pedersen en voldsom stigning i antallet af grise, der eksporteres, og kravene til kontrol og dokumentation. »Men hvis tingene gentager sig over en lang periode, er de ikke længere force majeure, så begynder det mere at ligne endnu en dag på kontoret«, siger han.

© Lars Skaaning/Ritzau Scanpix
Interview

Når vi taler om »det grænseløse arbejdsmarked«, tænker vi som regel på medarbejdere, der tager deres computer med hjem og tjekker mails om aftenen. Men det er en anden form for grænseløshed, der med tiltagende styrke henover de sidste 5-10 år kendetegner den måde, dyrlægerne i Fødevarestyrelsen arbejder på. Udviklingen er gået markant i retning af opgaver, der ligger på skæve tider, fordi mange dyrlæger er frontpersonale, der er udsat for uforudsigelighed og har særlige forpligtigelser.

Det handler om kontrolopgaver på samlestederne i forbindelse med eksport af grise. Det kan være uanmeldte kontrolbesøg i fødevarebutikker og i restaurationsbranchen, hvor det ikke nytter noget at dukke op indenfor normal arbejdstid. Kontrollen skal være repræsentativ og foretages, når restauranten er fyldt med gæster, også i weekender. Det kan være arbejde med ulovlig handel med hunde, der gør, at man bliver nødt til at opsøge folk privat, hvilket man bedst gør udenfor de normale arbejdstider. Det kan være et firma, der ønsker at eksportere ornesæd søndag formiddag, så der skal underskrives certifikater. Det kan være weekendarbejde på et hestemarked Kristi Himmelfartsdag. Eller andre former for weekendarrangementer, hvor dyrlægen bliver bedt om at holde telefonen åben, fordi der kan opstå noget.

Forude venter Brexit. Storbritanniens udtræden af EU vil medføre væsentligt øgede krav om sundhedscertificering ved eksport og import af blandt andet fødevarer. Et arbejde, der forventeligt ikke vil kunne rummes indenfor normal arbejdstid. Det er opgavetyper på skæve tider, der altid har været en del af arbejdet i Fødevarestyrelsen, men som der er kommet mange flere af, vurderer tillidsrepræsentant på Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold, Lars Holst Pedersen.

- Arbejdet som dyrlæge er blevet langt mere uforudsigeligt, og arbejdsmængden er vokset, uden at der er tilført nok ekstra ressourcer - og uden at overenskomsten er fulgt med. Det betyder, at dyrlægerne oftere skal arbejde over eller med kort varsel får besked på at møde op på steder, der kan være langt fra hjemmeadressen. Dette bliver honoreret med normal timesats, forklarer Lars Holst Pedersen.

Det må være muligt for Fødevarestyrelsen at tilrettelægge vores arbejde på en måde, så vi også kan tilrettelægge vores fritid.

Anette Langvad Jensen

- Det ligger i aftalen om rådighedspligten, at ledelsen akut kan trække på dyrlægerne 20 timer hvert kvartal. Selve rådighedspligten kommer ikke så tit i direkte anvendelse, men det betyder ikke, at man kan undslå sig at stå til rådighed. Man kan tværtimod diskutere, om det i virkeligheden ikke er blevet til, at vi skal stå til rådighed 24/7 uden ekstrabetaling for arbejde på skæve tidspunkter.

Force majeure

Da Lars Holst Pedersen første gang bliver ringet op af DVT, måtte han udskyde interviewet, fordi han netop var vendt hjem fra to døgns arbejde med at aflive mink. To belastende døgn, som han lige skal komme sig over.

Her er der i den grad tale om den form for force majeure, som rådighedspligten lægger op til. Men meget ofte er de »særlige omstændigheder«, der skal til, for at rådigheden berettiget kan komme i anvendelse, i virkeligheden opgaver, som er forventelige, og som man kunne have planlagt sig ud af, så de indgik i de normale rammer for arbejdstilrettelæggelsen, mener Lars Holst Pedersen.

- Men hvis tingene gentager sig over en lang periode, er de ikke længere force majeure, så begynder det mere at ligne endnu en dag på kontoret.

Den voldsomme stigning i antallet og omfanget af arbejdsopgaver med eksport af primært grise er et godt eksempel. Det er ikke usædvanligt, at folk arbejder 10-12 timer i streg på samlestederne. Blandt andet fordi antallet af grise, der eksporteres, og kravene til kontrol og dokumentation har været voldsomt stigende de sidste år. Og man kan altså først tage hjem, når den sidste gris er kørt afsted. Det har givet problemer med både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

- Derfor er det positivt, at DDD og Fødevarestyrelsen har indgået en lokalaftale om honorering af arbejde på skæve tidspunkter ved eksportarbejde. Den forhindrer dog ikke, at dyrlægerne i visse tilfælde kun honoreres med normal timetakst, selv om arbejdet færdiggøres efter kl. 17, siger Lars Holst Pedersen.

Der bliver faktisk gjort noget i øjeblikket for, at dyrlæger kan få en mere normal og forudsigelig arbejdsdag på eksportdage, fortæller han.

- Udfordringerne ved eksportarbejdet er erkendt af Fødevarestyrelsens ledelse. Der har derfor været nedsat en arbejdsgruppe under samarbejdsudvalget for Fødevare og Veterinær med deltagelse af repræsentanter for ledelse, TR, AMR og andre medarbejdere. Resultatet er blandt andet et princippapir fra Fødevarestyrelsen fra august i år om tilrettelæggelse af arbejde ved eksporter, der peger i den rigtige retning. Men så kom coronaen, og minkforløbet og tog dagsordenen.

Implementeringen af principperne kan man håbe på kommer i gang igen snarest, siger Lars Holst Pedersen.

Enhedsomkostninger

Når dyrlæge i HK Scan Anette Langvad Jensen af sin nabo bliver spurgt, om hun er med på at gå til pilates tirsdag aften, takker hun nej. Det der med faste aftaler udenfor arbejdstiden er ikke nemt, når man er ansat på et slagteri, hvor man aldrig rigtig ved, hvornår arbejdsdagen slutter. Der skal altid indregnes en buffer i forhold til arbejdet. For hvem ved, hvad der sker i løbet af en arbejdsdag, som kan gøre, at hun kommer flere timer senere hjem end planlagt. Det sker vel i gennemsnit et par gange om ugen, og det er et større indgreb i ens liv, end man umiddelbart skulle tro, fortæller Anette Langvad Jensen.

Arbejdet som dyrlæge er blevet langt mere uforudsigeligt, og arbejdsmængden er vokset, uden at der er tilført nok ekstra ressourcer - og uden at overenskomsten er fulgt med.

Lars Holst Pedersen

- Jeg har rundet de 60 år og har arbejdet nonstop over 30 år. Hvis jeg deler karrieren op i to, så var de første 15 år væsentligt mere tilfredsstillende, end de sidste 15 år har været. Vi bliver stadigt mere pressede, og kravene til vores arbejdsindsats stiger hele tiden.

- På slagterierne tror jeg, det startede med, at man indførte enhedsomkostninger. Hvad koster en gris, hvad koster en kylling? Det blev målestokken for alt. Det var en forståelig reaktion på, at man ikke kunne overskue, hvordan pengene blev brugt dengang. Det var blevet for uigennemskueligt, hvordan pengestrømmene kørte. Det giver god mening at gøre noget ved det, men i dag har det taget overhånd. Hvor der førhen var en faglig ledelse, der tog beslutningerne, sidder der nu økonomer i ledelsen, der reagerer på enhver overskridelse af den fastsatte enhedsomkostning, siger Anette Langvad Jensen.

Dyrlæge med jetlag

I nat var der maskinstop på fjerkræslagteriet, hvor hun arbejder på toholdsskift. Når det sker, kan det aflæses på arbejdstiden, for kyllingerne må kun opholde sig 12 timer i burene. Man skal være helt færdig, før man kan gå hjem.

Udover maskinstop kan pludseligt opståede ekstra opgaver være årsag til, at man ikke kan holde arbejdstiden. Det er flere gange ugentligt, at Anette Langvad Jensen ikke kan regne med at gå til den tid, hun er fastlagt til.

- Maskinstop eller andre uheld kan vi selvfølgelig ikke være herre over. Men hvis arbejdet på et slagteri skal kunne kombineres med et almindeligt liv ved siden af, er vi nødt til at få gang i en ordentlig planlægning af dyrlægernes arbejdstid. Det må være muligt for Fødevarestyrelsen at tilrettelægge vores arbejde på en måde, så vi også kan tilrettelægge vores fritid, siger hun.
Tilrettelæggelsen af arbejdsdagen er regnet ud på et kontor geografisk langt væk, hvor det er vanskeligt at have en fornemmelse for arbejdsopgaverne og en dialog om dem. Meget foregår over mail, når man arbejder om natten. Resultatet er, at der er en del ting, som der ikke bliver taget højde for i planlægningen, mener Anette Langvad Jensen.

- Eksempelvis ser den tid, der er til rådighed til administrative opgaver, rigelig ud i et regneark. Men i praksis, når den er fordelt i små bidder over hele dagen, og vores HP-computere tager lang tid om at starte, så er der faktisk ikke så meget tid tilbage. Der er meget ventetid i de forskellige systemer, vi arbejder med. Og når planlægningen er så stram, er der ikke plads til de ad hoc-opgaver, som vi møder i løbet af dagen. Man har heller ikke taget højde for, at en dyrlæge som mig går 7-8 kilometer i løbet af en nat. Det tager også tid, siger Anette Langvad Jensen, som tidligere har arbejdet i et team, hvor man selv tilrettelagde arbejdsugen.

- Et system, hvor man trykker på en knap, og så bliver der sprøjtet et vagtskema ud, er ikke tilfredsstillende. Jeg tror, det kan være en god idé at inddrage medarbejderne i tilrettelæggelsen af arbejdet. Naturligvis skal vores arbejdstid ligge der, hvor virksomheden producerer. Vi er jo med åbne øjne gået ind i en branche, hvor man producerer om søndagen og om natten. Men det kan nå til et punkt, hvor man føler, at der bliver drevet rovdrift på én. Hvis man som medarbejder yder en stor fleksibilitet ved i princippet at være til rådighed døgnet rundt, så har man behov for at føle, at man får noget fleksibilitet igen. Jeg kunne fx godt tænke mig, at vi ikke blev planlagt med arbejdsdage over 8 timer og mindre end 4 timer, siger Anette Langvad Jensen.

En fælles forståelse

Der er i overenskomsten ikke styr på gråzonerne mellem almindeligt lønarbejde, flexarbejde og rådighedspligt, mener Lars Holst Pedersen.

- Hvornår er det normalt arbejde, og hvornår er det rådighedsarbejde? Er der overhovedet en fælles forståelse for, hvad rådighedsforpligtelsen dækker over? Hvis noget bliver kategoriseret som rådighedsarbejde, kan ledelsen trække det i de timer, der er sat af til rådighedsforpligtelsen. Det fører på den lange bane til den situation, vi nu er endt i, hvor der foregår mere og mere på skæve tider, som der ikke er nogen klare aftaler om.

- Mine kolleger er meget pligtopfyldende og indstillede på, at tingene skal løses på en ordentlig måde. Hvis de en gang imellem skulle arbejde om aftenen eller om søndagen til normal timesats, ville det ikke være noget problem. Men når det bliver dagens orden, så bliver det til et spørgsmål, om man føler sig fair og ordentligt behandlet, siger han.

Overenskomsten giver arbejdsgiveren en stor råderet over dyrlæger, der på alle tider af døgnet kan blive indkaldt, fordi der er opstået en problematisk situation.

- Selvfølgelig skal vi stå klar. Det er en del af jobbet. Men fordi der er så stort et rum for fortolkning i overenskomsten, stiller det ekstra krav til ledelsen om at være fair, mener Lars Holst Pedersen.