- Den gamle auditordning blev hurtigt et afkrydsningsskema. I første runde var det okay at bruge egenkontrollen til første runde var det okay at bruge egenkontrollen til første runde var det okay at bruge egenkontrollen til at tale om dyrevelfærd, men de efterfølgende gange var der alt for meget afkrydsningsskema over det. Egenkontrollen druknede i navne på personale, og hvor meget uddannelse de havde. Der var rigtig mange faktuelle forhold udenom, der skulle registreres, og så mistede landmanden energien og interessen for betydningen.
Sådan siger Klaus Snede Pedersen om dyrevelfærdsindsatsen i det forrige veterinærforlig, hvor fokus for den praktiserende dyrlæge var på at auditere landmandens egenkontrolprogram for dyrevelfærd.
- Jeg synes, at den nye ordning med den målrettede dyrevelfærdsindsats er et godt alternativ, og det er også et bedre alternativ, fordi indsatsen i højere grad er målrettet dyrlægernes arbejde i besætningerne, og fordi Arla-gårdens egenkontrolprogram fungerer som et godt supplement.
Klaus Snede Pedersen forklarer, at rådgivningsværktøjet Arla-gården sætter mål og data på mange af de parametre, der indirekte har betydning for, hvor godt det står til med dyrevelfærden i besætningen.
Men dyrevelfærd er fortsat en svær størrelse at måle og veje, synes Klaus Snede Pedersen, der tror, at mange praktiserende dyrlæger har det på samme måde.
- Hvis du spørger mig om, hvordan produktionen i en given besætning rangerer, vil jeg lynhurtigt kunne sætte et tal på, også på sundheden, ud fra nogle normtal og nogle benchmarkingtal. I mit eget hoved kan jeg godt rangere alle mine 16 malkekvægbesætninger og otte slagtekvægbesætninger velfærdsmæssigt – men derfra til at have et godt værktøj, der kan understøtte mig fuldstændigt i forhold til dyrevelfærd og sætte en hvilken som helst person ud at score 25 køer og så sige, at den skal ligge der. Det er bare rigtig svært, når det er dyrevelfærd. Det kan ikke stå alene.
- Problemet er at måle, hvad er egentlig okay? Vi har en ide om antal behandlinger – fx antal behandling for yverbetændelse pr år. Det ved vi, men når man bevæger sig ud på et nyt felt, er det rigtigt svært at se, hvad målet er. Og jeg ved godt, at nogle siger, at det bare er at gøre det bedre end sidst, men vi mangler nogle normer eller måltal.
Dyrevelfærd er altid en overvejelse
Der er en sætning, der altid ligger i baghoved på Klaus, når han besøger en besætning, og det er: »Jeg forventer, at du siger til mig, hver gang du er her, hvis du ser noget, der ikke er i orden«.
- Det var den tidligere formand for Dansk Kvæg, Peder Philipp, der engang sagde det til mig. Det ligger dybt og er med til at skærpe min rådgivning. Det gør også, at det ikke kun er to gange om året, jeg skal tjekke dyrevelfærd – det skal jeg tænke, hver gang jeg kommer i en besætning, siger Klaus Snede Pedersen, men lægger samtidig vægt på, at værdien ved at bringe dyrevelfærd på banen altid er en overvejelse.
Bare det, at vi er der, gør en forskel.
- Det er et spørgsmål om, hvad landmanden får ud af, at jeg investerer min tid – får han noget, der gør ham ret meget klogere, end hvad han vidste i forvejen?
Klaus Snede Pedersen, medejer af Ribeegnens Dyrlæger, blev dyrlæge i 1998. Oveni er han halvt uddannet landmand og har både arbejdet med grise og køer.
Kroner og ører tæller
Udover at Klaus Snede Pedersen løbende har øje for dyrevelfærden i besætningen, så synes han, at grundideen med, at man to gange om året prøver at have fokus på særlige indsatsområder, er fornuftig.
- Det giver et andet momentum til at snakke om tingene. Men jeg tror også, at man skal være realistisk og indse, at det nok ikke er det, der alene flytter dyrevelfærden i besætningerne.
- Hvis man på nogen måde kunne sætte økonomi på dyrevelfærd, tror jeg, at det for alvor vil flytte indsatsen i besætningerne i den rigtige retning. Jeg synes, at der generelt er mange landmænd, der godt ved, hvis der er en ko, der ikke har det godt – så præsterer den som oftest heller ikke godt. Det vi mangler er mere viden om, hvad dårlig velfærd betyder i kroner og ører- og omvendt, på hvilken måde gode rammer og procedurer kan forbedre økonomien. Er der penge i at investere i velfærd? Det kan ofte motivere landmanden, at der kommer nogle tal på, understreger Klaus Snede Pedersen.
- God dyrevelfærd er både betinget af management og af de fysiske rammer. Med god management kan landmanden kompensere for meget og komme rigtig langt i selv en nedslidt stald, men det er en kæmpeopgave. Nogle stalde er dog så utidssvarende, at det er meget vanskeligt at lave god dyrevelfærd selv for den dygtigste landmand, påpeger kvægdyrlægen.
Godt med dialog
Klaus Snede Pedersen mener, at det fungerer udmærket med indberetningen af indsatsområder om dyrevelfærd til VetReg, men han lægger samtidig vægt på, at nuancerne i dialogen med landmanden er svære at indberette.
Kvægdyrlægen mener også, at det er en udfordring, at mange dyrlæger tager det på egen kappe at sikre, at der bliver fulgt op på aftalte tiltag.
- Noget af det, jeg synes bedst om i bekendtgørelsen for sundhedsrådgivning, er det, at den praktiserende dyrlæge skal komme regelmæssigt i besætningerne. Bare det, at vi er der, gør en forskel. Man kan fx ikke bare gå forbi en sygeboks uden at tage en snak om, hvad der skal ske. Mit mål er ikke at få dyr ind i sygeboksen, heller ikke at have dyr i sygeboksen – det er ikke at få dem derind. Derfor er det godt med dialog om syge dyr.
