For et år siden fik AniCura tildelt det 4-cifrede kortnummer 1819, som er markedsført som et landsdækkende akutnummer, der ifølge AniCura skal gøre det nemt for dyreejere at komme i kontakt med et døgnåbent dyrehospital i en akut situation. Men ifølge Evidensias landechef, Ulla Pless, er det i strid med reglerne for tildeling af kortnumre og konkurrenceforvridende, at en privat udbyder får sådan en fordel.
- Det er kun AniCuras egne dyrehospitaler, der er tilknyttet ordningen, og på den måde er det ret beset kun et nyt telefonnummer for AniCuras vagttjeneste.
Ulla Pless henviser til, at kortnumre, der begynder med 18, i telelovgivningen er tiltænkt som indgangsportal til offentlige myndigheder, nummeroplysningstjenester og tjenester af særlig samfundsmæssig karakter.
- En private vagttjeneste blandt mange andre vagttjenester falder ikke under nogen af de tre kategorier, og derfor mener jeg, at kortnummeret 1819-nummeret slet ikke skulle være tildelt AniCura.
Evidensia mener, at tildelingen og administrationen er i strid med tele- og konkurrencelovgivningen og har derfor klaget til Energistyrelsen, der tildeler og administrerer kortnumrene, samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
- Den tjeneste, der udbydes under ordningen, er ikke noget nyt. Andre dyrlæger tilbyder den samme tjeneste alene eller i et vagtsamarbejde. Det er således ikke en opgave af særlig samfundsmæssig betydning, der udbydes under AniCuras vagttjeneste, men en tjeneste, der udbydes i skarp konkurrence med rigtig mange andre dyreklinikker, siger Ulla Pless og henviser til, at den almindelige forbruger kan blive vildledt til at tro, at 1819-numret er det eneste nummer, der skal bruges, hvis kæledyret bliver akut syg.
- På denne måde har AniCura fået et guldkort, hvor de kan støvsuge alle vagtopgaver på markedet.
Ingen konkurrencefordel, mener AniCura
AniCura har tidligere i en artikel i DVT oplyst, at alle døgnåbne hospitaler har mulighed for at koble sig på 1819-nummeret mod betaling til at dække administrationsomkostninger og derudover nogle oplysninger til at visitere klinikkerne til ordningen. Det mener Ulla Pless også er problematisk.
- De klinikker, der ønsker at tilslutte sig ordningen, skal afgive oplysninger, som almindeligvis ikke deles med andre dyrlæger – både fordi man ikke ønsker og faktisk slet ikke må dele den slags informationer med sine konkurrenter. Det er konkurrenceretsligt betænkeligt.
- Konkurrencemyndighederne har før reageret på vagtsamarbejder mellem dyrlæger, og vi ser, at der er en overhængende risiko for, at en tilslutning til ordningen vil opfattes som en samordnet praksis – det man kalder kartel. Det kan vi som branche under ingen omstændigheder risikere, siger Ulla Pless.
- Hertil kommer det forhold, at AniCura med nummeret har fået lov til at administrere andre konkurrenters tilslutning under dets vagtordning, og de kan fx også ekskludere en konkurrent, uden konkurrenten har mulighed for klage til en højere instans.
AniCura genkender ikke denne kritik.
- Det er ikke korrekt, at klinikker, der ønsker at tilslutte sig ordningen, skal afgive oplysninger, som almindeligvis ikke deles med andre dyrlæger. Vi kan heller ikke ekskludere en mulig samarbejdspartner, som lever optil kriterierne. Der er på ingen måder tale om en lang visitation, hvor døgnåbne dyrehospitaler skal udlevere virksomhedskritiske oplysninger, siger AniCuras landechef for Danmark, Malin de Maré.
Hun understreger, at AniCuras administration af 1819-nummeret, ikke er noget, der giver eller skal give dem en konkurrencefordel.
- Alle dyrehospitaler, både i og uden for AniCura-koncernen, som opfylder nogle få objektive servicebetingelser, kan deltage i 1819-ordningen. AniCura har ikke og skal ikke have en indtjening på at administrere 1819-ordningen. Vi ser det som en service for kæledyrsejere, som gør det nemmere for dem at få fat i et døgnåbent dyrehospital ved akut behov for hjælp. Det er også en hjælp til de døgnåbne dyrehospitaler, at der er et samlet initiativ, som gør det lettere for kæledyrsejere at få kontakt til dyrehospitalerne, siger Malin de Maré.
Hun oplyser, at Forbrugerombudsmanden ikke har taget Evidensias klage op. Og derudover mener hun ikke, det giver AniCura en fordel, når det er dem, der bemander vagttelefonen og allokerer opkald til klinikkerne i ordningen.
- Når en kæledyrsejer ringer 1819, skal de vælge, hvilket område de er i, og så kommer de videre til det nærmeste dyrehospital, som er med i ordningen. Der vil den veterinærsygeplejerske eller dyrlæge, der tager telefonen, vurdere, om det er noget de bedst kan håndtere på det pågældende dyrehospital, eller om der er et andet døgnåbent dyrehospital, der bedre kan håndtere den specifikke patient, siger Malin de Maré.
På nuværende tidspunkt er det kun AniCuras dyrehospitaler, som er med i ordningen, men ifølge AniCura er dyrlægekæden i dialog med flere interesserede dyrehospitaler.
Smart nummer
At Anicura er kommet på den ide at have et 4-cifret nummer til vagten, mener formand for Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening Steen Bo Larsen som udgangspunkt ikke er problematisk.
- Vi har et liberalt erhverv, hvor alle former for reklame bliver anvendt. Der er fri konkurrence, og AniCura har set en mulighed, som de har grebet, siger DA-formanden.
Han anerkender, at det kan være vildledning af klienterne, hvis akutnummeret omtales som kæledyrenes akutnummer, fordi klienterne dermed forledes til at tro, at nummeret med sine fire cifre er et »officielt« nummer og det eneste vagttelefonnummer til dyrlæger uden for normal arbejdstid.
- Hvis der er tale om bevidst vildledning af klienterne, og virksomhedens logo ikke fremgår af »reklamen«, er man i min personlige optik snublende tæt på stregen, siger Steen Bo Larsen.
Hvad kan man forestille sig, at der sker med konkurrencen på markedet?
- Jeg tror ikke, at der kommer mere konkurrence, end der er nu især mellem de store kæder. 1819 er et smart nummer, men det er ikke noget, vi som forening kan gøre noget ved. Vi er i DA blevet oplyst om, at et 4-cifret nummer lovligt kan tildeles en virksomhed, og i så fald er det en gangbar vej, Anicura har valgt.