I begyndelsen af COVID-19-epidemien i Danmark blev der sat en lang række mere strategiske initiativer i værk med det formål at forstå og især imødegå pandemien og dens konsekvenser. Et af dem var en ekspertgruppe nedsat af Sundhedsministeren. Gruppen skulle udvikle matematiske modeller til at belyse udviklingen i smittespredningen af COVID-19 i Danmark. Den skulle også vurdere belastningen af kritiske sygehusfunktioner samt effekten af myndighedernes nuværende eller mulige tiltag og effekten ved at ophæve tiltagene. Ekspertgruppens formål var således at forøge og kvalificere beslutningsgrundlaget til de relevante offentlige myndigheder. Gruppen var sammensat bredt af blandt andet læger, dyrlæger, epidemiologer og matematikere. En af deltagerne var veterinær epidemiolog Tariq Halasa – og hans erfaringer og oplevelser om det projekt kan du læse mere om i dette nummer af Dansk Veterinærtidsskrift.
At man i en sådan ekspertgruppe inddrager veterinærer, understreger forståelsen af, at dyrlæger besidder en vigtig viden og har adgang til værdifulde data, der kan bruges til at forstå og bekæmpe zoonoser og i dette tilfælde COVID-19. Dyrlægers viden er central, fordi der er en tæt sammenhæng mellem dyrs og menneskers sundhed og sygdom – det vi kalder one health.
De veterinære epidemiologer har adgang til langt større datamængder end humane epidemiologer.
Veterinærernes rolle i sygdomsbekæmpelsen baserer sig især på to sammenhænge: For det første er det evident, at langt størstedelen af epidemier som fx fugleinfluenza, SARS, HIV, ebola og nu også COVID-19 har deres afsæt i sygdomme hos dyr. For det andet har de veterinære epidemiologer adgang til langt større datamængder end humane epidemiologer, da man ganske enkelt har flere data på køer og grise, end man har på mennesker. Det er vigtigt med store datamængder, hvis man skal skabe valide modeller, der kan forstå og forudse en epidemis udvikling og forløb.
Det er vigtigt, at myndighederne har fokus på dyrlægers centrale rolle i bekæmpelsen af smitsomme sygdomme, men det er også vigtigt med yderligere fokus på one health-indsatsen – ikke mindst gennem styrket forskning på området. Ved en mere målrettet indsats understøttet af bredere, relevant grundforskning vil Danmark være bedre rustet til at imødegå den næste samfundsnedbrydende epidemi. For selv om vi får nedkæmpet COVID-19, er det kun et spørgsmål om tid, før den næste epidemi – og måske endda pandemi – viser sig på arenaen. Især hvis man undlader at forudse den og bekæmpe den ved kilden – som typisk vil være animalsk. Altså der, hvor dyrlægernes viden er helt central.
