35-årige Rasmus Lennart Hansen er en travl dyrlæge. Men det er ikke akutte operationer og vagtordninger, der får hans ugentlige arbejdstid til at ramme de 50 timer. For selv om han er trådt ind i VETgruppen med sine egne to dyreklinikker, er det i rollen som driftsdirektør for kæden, han nu lægger alle sine kræfter.
VETgruppen blev stiftet af Rasmus Lennart Hansen for halvandet år siden og blev til virkelighed med en investering fra Industri Udvikling. For iværksætteren var det en drøm, der gik i opfyldelse. Og selv om det på sin vis var vemodigt at sige farvel til de daglige opgaver som praktiserende dyrlæge, er han nu lige præcis det sted i sin karriere, hvor han gerne vil være.
- Det er udviklingen af branchen, der står mig nær. Jeg er optaget af, hvordan medarbejderne på klinikkerne kan give klienterne den bedste service og patienterne den bedste behandling. Og min vej til at nå det mål går gennem samarbejde og god ledelse, uddyber han entusiastisk.
Derfor er han nu i fuld gang med at tage uddannelsen Diplom i Ledelse (DIL) via Den Danske Dyrlægeforening - og han har foreløbigt gennemført de første to moduler: »Ledelse af medarbejdere og faglig udvikling« samt »Personlig ledelse« som selvstudier.
- Det første modul handlede meget om selvindsigt og om at kende sin egen personlighedstype. Det skal man vide for at kunne lede andre. Det næste handlede om ledelse af medarbejdere og faglig udvikling, forklarer han om nogle af de emner, diplomuddannelsen indtil videre har givet ham en øget forståelse af.
Medarbejdere er forskellige
Som stifter af i alt tre dyreklinikker er ledelsesopgaver ikke fremmede for Rasmus Lennart Hansen. Men han har løst de fleste af dem per intuition, og i takt med, at hans ledelsesansvar blev større, måtte han også i stigende grad erkende, at han havde brug for flere redskaber.
- Man kan sige, at jeg som mange andre indehavere af klinikker har været en autodidakt leder. Det betyder ikke, at alt, hvad jeg har gjort, er forkert. Med den viden, jeg er ved at tilegne mig nu, kan jeg også se, at jeg har gjort mange ting rigtigt. Men det er mest baseret på held og på den person, jeg grundlæggende er, erkender han.
En af de ting, han ved, han har gjort rigtigt, er, at uanset, hvor travlt han har haft, har han altid vandret klinikken rundt for at sige godmorgen til sine medarbejdere og spørge ind til dem.
- Det er ekstremt væsentligt, at man er til stede og går op i andre mennesker. Og også viser lidt af sig selv, er han blevet klar over – nu også på det teoretiske plan.
Noget diplomuddannelsen til gengæld har givet ham en – efter eget udsagn – tiltrængt teoretisk viden om, er det faktum, at medarbejdere er forskellige og har forskellige ønsker til deres arbejdsliv.
På det tidspunkt blev jeg også for alvor klar over, at jeg skulle prioritere min udvikling som leder i stedet for min veterinærfaglige udvikling.
- Som person er jeg meget engageret. Jeg er til forandring, forbedring og udvikling. Jeg har haft en tendens til at føle skuffelse, hvis en medarbejder ikke matchede mit engagement. Men som leder skal jeg lære at forholde mig til og rumme, at andre måske er mere til struktur og rutiner og gerne vil hjem klokken 16. Jeg skal finde ud af, hvordan de forskellige personlighedstyper trives, og hvordan jeg kan understøtte det.
Ensom overgang
Da den ambitiøse dyrlæge for et par år siden åbnede klinik nummer tre, stod det hurtigt klart, at han ikke længere i samme omfang kunne være en del af den daglige praksis. Det meste af hans arbejdstid stod på ledelse og administrative opgaver, og han var kun at finde i klinikken, hvis en klient insisterede på at booke ham.
- På det tidspunkt blev jeg også for alvor klar over, at jeg skulle prioritere min udvikling som leder i stedet for min veterinærfaglige udvikling, og jeg begyndte helt konkret at kigge på kurser i ledelse i stedet for ortopædi, som jeg ellers brændte meget for, forklarer han.
Overgangen fra at være en del af hverdagen i en praksis til at være leder på fuld tid har ikke været uden omkostninger på det følelsesmæssige plan. Den del ville han gerne have været bedre forberedt på eller i det mindste have haft en viden omkring.
- Når man går fra at være med i et team til at være leder, så er man ikke længere en del af familien. Det har været ensomt, hårdt og svært at affinde sig med. Det kræver, at man virkelig tror på sin egen retning, og jo mere man ved om ledelse, jo mere velovervejet bliver man også i den forbindelse, forklarer han ærligt.
Dyrene mærker også god ledelse
Rasmus Lennart Hansen ville være dyrlæge, fordi han elsker dyr. Hvis han ikke havde uddannet sig til dyrlæge, var han sikkert blevet dyrepasser, fortæller han. Men at han nu bevæger sig helt væk fra den direkte kontakt med dyrene, betyder ikke, at han ikke arbejder med deres velfærd for øje, uddyber han.
- God ledelse kommer også dyrene til gode. At drive en dyreklinik handler jo ikke blot om at behandle, når noget er galt. Vi vil jo gerne se dyret som en helhed. Og når klinikken er en fornuftig forretning, medarbejderne er glade, alle kender vejen og strategien for klinikken, er der også overskud til at gøre det ekstra, der bevirker, at klienten føler sig set og taget hånd om. De er mere tilbøjelige til at ringe og rådføre sig med dyrlægen. Der vil være mere sparring mellem klient og dyrlæge i forhold til at gøre det bedste for dyret, er han overbevist om.
Samtidig er det også hans ambition som leder for de mange klinikledere under VETgruppen at sørge for, at de får let adgang til den faglige udvikling, de selv ønsker.
Vi skal »spille hinanden gode«, udtrykker han det.
Og hans egen målsætning er han ikke i tvivl om.
- Jeg vil gerne være dygtigere og forstå flere af de dynamikker, der er i min virksomhed. Blive ved med at udvikle mig på en måde, hvor jeg har en forretningstankegang, men samtidig bevarer jordforbindelsen og forstår, hvad det betyder, når en veterinærsygeplejerske siger, at der mangler én i receptionen klokken 16.
Lige nu ser han frem til at færdiggøre sin diplomuddannelse og overvejer, om han skal gå endnu længere og tage en MBA.
- Jeg er slet ikke færdig med at udvikle mig, slår han fast.
