Moderne mælkeproduktion og store besætninger betyder, at der næsten altid er malkekøer, som har brug for »special care«. Og det foregår i de fleste tilfælde bedst, når koen er adskilt fra den store flok.
Håndtering af syge dyre i sygebokse er derfor en central del af velfærdsindsatsen på malkekvægbedriften. Staldafsnit med sygebokse bliver da også ofte betegnet som »velfærdsafsnit«, som ideelt er indrettet med både enkeltbokse og fællesbokse, så der kan tages maksimalt hensyn til koens behov.
Fra koens synspunkt giver et ophold i en sygeboks en periode væk fra betonen med bedre tilsyn, mindre belægning og mindre konkurrence om resurserne – herunder foder, vand og liggeplads.
Brugen af sygebokse kortlagt
Houe et al. (2016) undersøgte gennem en spørgeundersøgelse brugen af sygebokse i danske malkekvægbesætninger. En repræsentativ gruppe af besætninger blev spurgt, og svar fra 130 malkekvægbesætninger viste, at 91 procent havde adgang til mindst en sygeboks. Heraf brugte 46 procent af besætningerne både enkeltbokse og fællesbokse, 30 procent af besætningerne brugte kun enkeltbokse og 16 procent kun fællesbokse. Ni procent oplyste, at de ikke brugte sygebokse i besætningen.
Fogsgaard et al. (2016) har ligeledes i en spørgeundersøgelse kortlagt brugen af sygebokse under amerikanske forhold (staten Iowa). Her viste svarene, at de fleste besætninger (82 %) kan håndtere syge køer væk fra deres sædvanlige gruppe. En stor del af besætningerne flyttede dog køerne til grupper med andre ikke syge køer. 45 procent brugte således nykælvergruppen og 36 procent kælvningsbokse som aflastningsgruppe. Langt hovedparten (89 %) havde eftergivende underlag i boksene (sand, halm eller kompost).
De typiske årsager til ophold i sygeafsnit under amerikanske forhold er vanskelige kælvninger, skader, mælkefeber, halthed og løbedrejning.
Under danske forhold siger »Lov om hold af malkekvæg«, at der altid skal være mindst én sygeplads på bedriften, og i besætninger med flere end 100 køer skal der være en sygeplads per 100 køer. Loven giver desuden specifikke arealkrav til sygebokse i forhold til race og kræver, at sygebokse skal have et blødt underlag og ikke må bruges som kælvningsbokse (Miljø- og Fødevareministeriet, 2017).
Fælles- eller enkeltboks?
Koens behov for at blive isoleret fra andre køer og smittebeskyttelse er afgørende faktorer for, om hun bør gå i enkelt- eller fællessygeboks.
Raundal et al. (2020) illustrerede på Kvægkongressen 2020, hvilke overvejelser der bør ligge til grund for, om opstaldning i sygeboks bør ske i enkelt- eller fællesbokse. Overvejelserne fremgår af figur 1.
Har koen behov for at blive skånet, og udgør hun en risiko for at smitte andre køer, bør hun således altid gå i enkeltboks. Køer kan med fordel gå i fælles sygebokse, hvis de ikke har en smitsom sygdom (fx ketose eller venstresidig løbedrejning). Her kan køerne få aflastning, samtidig med at de har den sociale kontakt til andre køer.
Figur 1. Anbefalinger om valg af enkelt- eller fællesboks i forbindelse med ophold i sygeboks. (Raundahl el al., 2020).
Proudfoot et al. (2014) viste, at syge køer, som er så syge, at de ligger mere ned en normalt, gerne isolerer sig. Derimod vil mindre syge køer gerne opretholde en social kontakt til flokken. For at tage højde for koens præference anbefaler forskerne derfor, at fællesbokse indrettes med en zone, hvor syge køer, som søger isolation, kan lægge sig.
Køer, som udgør en smitterisiko, bør i særlig grad holdes adskilt fra nykælvere, som kan have nedsat immunforsvar og derfor er særligt udsatte for infektioner. Sammenblanding af syge køer med smitsomme lidelser og køer i fælles kælvningsbokse eller nykælvergruppe udgør på den måde en særlig risiko for smittespredning i besætningen og skal altid undgås.
Halte køer foretrækker eftergivende underlag
Bunden i sygeboksen er en afgørende faktor og skal i mange tilfælde sikre koen en pause fra et hårdt betongulv i stalden.
Et projekt gennemført af Aarhus Universitet (Bak et al., 2016) viste, at eftergivende underlag som sand giver en bedre liggekomfort for halte køer i sygeboks, end når underlaget er gummi. Køer på sand ligger således ned i længere perioder og har samlet længere liggetid over døgnet. Samtidig skifter køerne hyppigere stilling, og de har lettere ved at rejse og lægge sig.
Jensen et al. (2015) fandt samtidig, at køer med frit valg mellem sand og gummimåtte i en opdelt boks med de to muligheder foretrækker at ligge i afsnittet med sand. De halte køer i sygeboks foretrak samtidig at ligge tæt på andre køer i en tilgrænsende boks.
Andre tidligere internationale undersøgelser viser, at dybstrøelse af halm har samme fordele som sand, og at halm på samme måde betyder flere liggeperioder og flere ændringer i liggeposition sammenlignet med køer, som ligger i sengebåse med fast underlag.
Halte køer kommer sig hurtigere i sygeboks
Halthed er et af de sygdomskomplekser, som koster mest velfærd og produktivitet hos danske malkekøer. Aarhus Universitet har derfor undersøgt betydningen af, at halte køer får et aflastningsophold i sygeboks (Thomsen et al., 2019).
Projektet foregik i fem løsdriftsbesætninger, hvor 168 halte køer (score 3 og 4) blev udvalgt til projektet og opdelt i en forsøgs- og en kontrolgruppe. Køer med stærk halthed (score 5) indgik ikke i projektet, da de altid skal opstaldes adskilt fra de øvrige køer.
Forsøgskøerne blev opstaldet i op til tre uger i en boks med dybstrøelse og halm. Kontrolkøerne blev i den store kogruppe, hvor opstaldningen var sengebåse og gulve af spalter eller fast beton. Forsøgskøerne var også sikret en ædeplads per ko, og ventetiden til malkning blev holdt så kort som muligt.
Resultatet viste, at 60 procent af køerne i sygeboks forbedrede deres halthedsscore eller slet ikke længere var halte i løbet af tre uger. Det var tilsvarende kun tilfældet for 27 procent af køerne i kontrolgruppen. Forskellen var statistisk sikker.
Forsøgsdesignet kunne ikke vise, hvilke faktorer der er mest gunstige for forsøgskøerne, som havde både blødere underlag, mindre grupper, mindre konkurrence, lettere adgang til foder og vand og kortere ventetid til malkning. Men summen af faktorerne var positiv for de halte køer.
Projektet konkluder, at ikke kun meget halte køer (typisk score 5), mens også køer med mindre alvorlig halthed (score 3 og 4) har fordel af et aflastningsophold i sygeboks.
Specialiseret personale en fordel
I store besætninger med mange personer i stalden er det en fordel at lave en specialisering, så ikke alle kommer i sygeafsnittet, og hvor en eller flere blandt personalet har speciel fokus på opsyn og håndtering af køer i sygeafsnittet.
Et vigtigt element i management af sygeafsnittet er også en tæt kontakt til dyrlægen og samarbejde om, hvordan brugen af sygeafsnittet bedst bliver passet ind i sundhedsarbejdet på bedriften. Herunder bør der være faste protokoller for flytning til og fra sygeboksene, behandling og for rengøring og hygiejne.
Faste rutiner skal også sikre smittebeskyttelse ind og ud af sygeboksene. Vask af hænder og støvler er meget afgørende, og det samme er at undgå flytning af redskaber, tøj mv. fra og til sygeafsnittet.
Sygeafsnittet skal desuden være indrettet med godt lys og sådan, at arbejdsmiljøet er sikkert for personale og dyrlæge, og samtidig giver arbejdslette løsninger til overvågning, håndtering og behandling.
Sygebokse har både gevinster og omkostninger
Ud over bedre velfærd er der oplagte økonomiske gevinster ved at syge dyr kommer sig, færre køer dør, og produktionseffektiviteten stiger.
Van Vlandern et al. (2010) har regnet på de økonomiske omkostninger ved brug af sygebokse i en model. Her blev de største omkostninger identificeret til ekstra arbejde i forbindelse med flytning og daglig håndtering, nedsat mælkeydelse på grund af flytning og stress og ny rangordning.
Desuden illustrerer modellen, at det kan have store økonomisk konsekvenser, hvis sygebokse øger risikoen for at sprede sygdomme i besætningen. Det er en risiko, hvis miljøet i sygeboksen og flytning af dyr ind og ud er kilde til nye infektioner blandt de raske køer – herunder salmonella og mycoplasma.
