Annonce Banner Banner Banner

Nyt vagtkoncept til fordel for både dyreejere og dyrlæger

Klinisk praksis Under navnet »Lokal Dyrlægevagt« er en gruppe stordyrsdyrlæger på Lolland-Falster gået sammen i et nyt selskab, der ser ud til at have løst et mangeårigt problem med mangel på dyrlæger til at køre vagt, fordi de færreste vil gøre det gratis. Forretningsmodellen er, at dyreejerne betaler et abonnement og slipper for vagttillæg, og dyrlægerne får et fast rådighedsbeløb, når de har vagt.

Linette Thiesen © Pia Rindom
Interview

Lolland-Falster har igennem mange år kæmpet med vagtdækningen til stordyr og heste. I dagtimerne er der tilstrækkelig med dyrlæger til at tilse dyrene, og flere kommer fra andre landsdele, men der er meget få, der vil køre vagterne.

Og det blev til sidst for meget for fem lokale dyrlæger, der besluttede sig for, at der måtte ske noget.

- Problemet var, at vi var ved at gå helt døde i al den tid, vi faktisk brugte på at stå til rådighed i vagten, fortæller hestedyrlæge Linette Prior Theisen og forklarer, at på det tidspunkt var de bare 4 dyrlæger til at køre weekendvagter på hele Lolland-Falster og 5 til at køre hverdag. Men i princippet kunne hun og de fire andre kolleger bare vælge at lade være med at køre vagt.

- Som Fødevarestyrelsen har meldt det ud, så har vi som dyrlæger ingen forpligtelse til at køre vagt – dyrene er ejers ansvar. Men man kan jo ikke få over sit dyrlægehjerte at lade dyrene i stikken.

- Vi tog derfor problemet til DA, som opfordrede os til at finde en måde at få det til at hænge sammen økonomisk.

Men det var lettere sagt end gjort, understreger Linette Prior Theisen.

- Vi regnede ud, at vi samlet stod til rådighed 123 timer om ugen stort set uden at få penge for det. Det er vanvittig mange timer, man må give afkald på. Spørgsmålet var derfor, hvordan vi kunne hente hjælp ude fra og skaffe pengene til at betale vagtdækningen, sådan at den også ville være spiselig for dyreejerne. Der er jo ikke andre end dem til at betale. Og så var det, at vi landede på en abonnementsordning.

Fast betaling til dyrlæge og rabat til dyreejer

Konceptet for ordningen er, at man som dyreejer betaler et fast månedligt vagtabonnement. Abonnementet giver den fordel, at man er garanteret akut dyrlægehjælp udenfor almindelig arbejdstid, ligesom man får vagttillægget i rabat. Og de penge abonnementerne generer, bruges til at betale dyrlægen et fast rådighedsbeløb.

- Vi skulle finde en løsning, der var spiselig for både den vagtbærende dyrlæge og dyreejerne. Vi spurgte dyrlægerne om, hvad vagttillægget skulle koste, og vi er landet ganske fornuftig set i forhold til den tid, man bruger, og de udgifter, man måske har ved at have vagten.

- Vi var enige om, at prisen på abonnementet skulle differentieres i forhold til, hvor mange dyr, man har, og om det er heste, køer, geder, lamaer eller kænguruer. Vi skulle også tage hensyn til, om det er en rideskole, efterskole, om man er hesteejer til 20, eller om det bare er to små shetlandsponyer, man har stående til børnene. Det var lige med at finde ud af, hvor meget det skulle koste, siger Linette Prior Theisen og tilføjer, at næste skridt var at få dyreejerne med på ideen.

- Vi måtte jo fortælle, at alternativet var, at der ikke ville være nogen dyrlæge lokalt til at køre vagt. Der var hesteejere, der mente, at det var lige meget, fordi deres heste er forsikret – men det hjælper ikke meget, hvis ikke der er en dyrlæge, man kan ringe til. Man kan selvfølgelig ringe til en dyrlæge på Sjælland eller på Fyn og risikere, at dyrlægen først når frem 3-4 timer senere, og det er for sent, hvis du fx stå med fx en kolik-hest.

Tung løsning administrativt

Linette lægger ikke skjul på, at administrativt giver abonnementsordningen mere end rigeligt arbejde.

Vi har virkelig knoklet og lagt ufatteligt mange timer i at få det her op at stå.

- Det havde været meget nemmere, hvis vi kunne trække beløbet automatisk halvårligt frem for hver måned, men det er ikke tilladt, når der er tale om privatforbrugere.

Det lysner på den måde, at der nu er penge til at kunne betale en bogholder for arbejdet. De nu fire ejere kan også begynde selv at få fast betaling, når de har vagt. Siden opstarten har det kun været de tilknyttede dyrlæger til ordningen, der har fået rådighedsbetaling, fordi der ikke var penge til andet. Dette er ændret i takt med, at der er kommet flere og flere med i ordningen, der dækker Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster.

- Vi har virkelig knoklet og lagt ufatteligt mange timer i at få det her op at stå, siger Linette og forklarer, hvordan de fra start kom galt af sted med en webudbyder, der endte med at blive en kæmpe ekstraregning, og som betød, at de måtte begynde forfra med en ny udbyder.

- Men nu er alt godt og alt kører, som det skal.

Vagten er stressende for mange dyrlæger

Vagten er et stort problem for mange praktiserende dyrlæger. Linette kender flere, der ikke kan have vagt, fordi det er for stressende.

- Der kan være rigtig mange årsager til, at man ikke kan passe en vagt. Når du har små børn, skal du finde pasning, du ved ikke, om du får sovet om natten og så videre. Det er der nogen, der lever rigtig fint med, men der er også mange, der synes, det er træls, fordi de har svært ved at få døgnets timer til at række til både det daglige arbejde, familien og vagten.

- Det var også skræmmende for mig som helt nyuddannet. Faktisk så meget, at jeg overvejede, om jeg skulle finde noget andet at lave, fordi jeg simpelthen ikke kunne få det til at løbe rundt. Jeg har rigtig mange kolleger, der har det på samme måde. Man kan bare ikke være i det. Og det gælder egentlig også med smådyrene, hvor der er et stort arbejdspres i vagten.

- Man kan ikke tvinge folk til at holde vagt. Men jeg kunne godt tænke mig, at der var lidt mere opbakning – vi har virkelig følt os alene med vores problem – både fra Fødevarestyrelsens side og DA. Og hvis ikke vi havde haft mod på at kaste os ud i det her for to år siden, tror jeg, at det var endt med, at der ikke var dyrlægevagt på Lolland-Falster.

- Jeg er ikke selv vild med at køre vagt, men hvis jeg vil køre som dyrlæge her og passe mine kunder i hverdagen, så gør jeg det, uanset om jeg synes om det eller ej. Hvis alle i lokalområdet havde samme indstilling, ville vi i princippet være 14 dyrlæger til at køre vagt, og så ville det ikke være noget problem, understreger Linette.

En mulighed for mange

Abonnementsordningen har eksisteret siden august måned sidste år, og i dag er der 600 dyreejere, der abonnerer på vagtdækningen.

Udover Linette, der pt. er på barsel, består ejerkredsen af Derk Vink og Maria Toft – der begge er en del af Nysted Dyreklinik – samt Michael Leth.

Lige nu er der 8 dyrlæger til at køre vagt, heraf de 4 ejere. Og de har givet hinanden håndslag på, at hvis der er sygdom, må en anden tage over.

- Det står også i vores handelsbetingelser og vedtægter. Der skal altid være en dyrlæge på vagt.

Linette er glad for, at der lokalt har været en enorm stor opbakning.

- Der var nogle, der lige skulle se ordningen an, og om den fungerede. Dertil kan jeg sige – det gør den og ud over al forventning. I tillæg synes jeg, at vi er blevet samlet på en anden måde hernede.

- Jeg har en formodning om, at hvis der er penge i det, er der mange flere dyrlæger, der vil være med. Jo flere vi er, jo bedre er det. Det vil give endnu mere fleksibilitet og gøre det muligt at splitte en weekend op på flere dyrlæger, sådan at det ikke er uoverkommeligt at skulle tage vagt en hel weekend.

- Vores drøm er, at vi kan udbyde konceptet andre steder i Danmark. Vi er ikke de eneste, der har problemer med vagten. Med det system, vi har opbygget, er det nemt at udvide med andre afdelinger. Alle dyrlæger er velkomne til at blive en del af det. Og hvis man godt kunne tænke sig at få en vagt, er man også velkommen til at kontakte os, slutter Linette Prior Theisen.

Du kan læse mere om den nye dyrlægevagt på lokaldyrlægevagt.dk.