Kaniner er ikke kun for børn

Kaniner bryder sig ikke om at blive løftet og kælet, og hvis de holdes forkert, kan de i værste fald brække ryggen og få benbrud, hvis de tabes. Derudover giver ophold i små bure alt for lidt motion, hvilket øger risikoen for fedme, blæresludge og osteoarthrose, forklarer dyrlæge Mette Lybek Rueløkke, seniordyrlæge i almen klinisk praksis og leder af service for eksotiske dyr på Universitetshospitalet for Familiedyr, KU SUND.

Hun fortæller, at flere og flere voksne holder kaniner, der lever frit i et eller flere rum.

- I modsætning til hunde, så behøver man ikke at gå tur med kaniner, og de er ikke så vanskelige at bakketræne. Når man har kaniner på den måde, får man også et tættere forhold til dem. På Universitetshospitalet for Familiedyr møder vi ikke sjældent kaniner på 10 år. Rigtig mange ejere er også motiverede for laboratorieundersøgelser, røntgen og CT ligesom vi laver en del osteosynteser på den kirurgiske afdeling.

Romerne domesticerede kaniner

Kaninerne har deres oprindelse på det europæiske kontinent og blev domesticeret af romerne for cirka 2000 år siden. Romerne holdt kaniner som slagtedyr, men langt fra alle de tamkaniner, vi har i dag, stammer fra individer, der har været domesticerede i 2000 år, da der løbende er blevet indfanget nye avlsdyr i naturen.

En ny trend indenfor avlen er at avle efter, hvad mennesker ser som bedre moderinstinkter, forstået som mere tid tilbragt sammen med ungerne. I naturen føder hunkaninerne deres unger i en hule, hvor de efterlades. Moren kommer en gang i døgnet og lader dem die i 2-3 minutter. Kaninunger fødes i et forholdsvist umodent stadie, hvor de ikke er i stand til at flygte fra fjender, forklarer Mette Lybek Rueløkke.

- Af den grund er der mange unger, som ikke overlever, man kunne også kalde det en stor spildprocent. Netop derfor er kaniners evolutionære strategi blevet at føde mange unger, og derfor er de så fertile. De har en post partum østrus, og den dag, de føder et nyt kuld, bliver det gamle kuld fravænnet. De må forlade hulen i en alder af 28-30 dage. Det er vigtigt, at man lader en hunkanin gå fra sine unger, da hun ellers i frustration kan gøre skade på dem.

At holde kaniner tæt sammen er også noget mennesker har påduttet kaninerne. Kaniner er ikke flokdyr, de er kolonidyr. En koloni skal ses som et samarbejde om at overleve. Nogle kan holde vagt, imens andre spiser, og omvendt. Hvor marsvin er yderst sociale og putter med hvem som helst af sin egen art, vil kaninerne selv bestemme, om et andet individ er en, de vil være bo tæt sammen med.

- Det er ligesom os mennesker, siger Mette Lybek Rueløkke med et glimt i øjet.

Rådet lyder, at hvis man ønsker at have flere kaniner sammen, fungerer det bedste med to hunkaniner, to neutraliserede hankaniner eller en neutraliseret han og en hun. Hvis de vokser op sammen og evt. er kuldsøskende, er succesraten højere. Det er en rigtig dårlig ide at sætte et marsvin sammen med en kanin grundet deres forskellige sociale behov.

Uterin adenocarcinom

Medmindre man ønsker at avle på sine kaniner, anbefaler Mette Lybek Rueløkke at få hankaninerne neutraliseret, fordi de vil have mindre tendens til at urinmarkere. For hunkaniners vedkommende er anbefalingen også neutralisation, fordi det ellers blot vil være et spørgsmål om tid, hvornår de udvikler uterint adenocarcinom som følge af den kønshormonelle påvirkning.

Mette Lybek Rueløkke har været medvejleder på et veterinært speciale, hvor 50 intakte hunkaniner fik ultralydsscannet uterus, og alle, som var 8 år eller ældre, havde uterint adenocarcinom. Det er en cancerform, som metastaserer til lungerne, og når diagnosen er stillet, er den gennemsnitlige levealder under 1 år.

- Uterint adenocarcinom ligner kvinders livmoderhalskræft, og kaniner har været brugt som en patologisk model. Humant er det HPV-virus, som unge piger i dag vaccineres imod, der initierer livmoderhalskræft. Man har ikke fundet et tilsvarende virus hos kaniner. Når hunkaniner er 2-3 år gamle, ses der forstadier til uterint adenocarcinom, så derfor er operationsanbefalingerne ovariektomi på hunkaniner under 2 år, hvis uterus ser makroskopisk normal ud. Ved makroskopiske forandringer på uterus og hos ældre kaniner anbefales ovariehysterektomi.

Forkert fodring forårsager tandsygdomme

Kaniner er skabt til at spise hø og bladgrønt. De er derimod ikke skabt til at spise rødder og frugter eller diverse müeslimiks eller luksuskaningnaverblandinger – der ofte er baseret på kerner som majs og kornsorter samt diverse nødder, til trods for at produkterne markedsføres som kaninfoder. En kanin vil spise, indtil dens energibehov er dækket, og det sker betydeligt hurtigere, hvis den spiser de ikke velegnede foderemner. Dette har en række konsekvenser, påpeger Mette Lybek Rueløkke.

- Kaninens fejlernæring giver en nutritionel dysbalance, hvor især calcium/fosfor-balancen påvirkes. Kaninen får forholdsmæssigt for meget fosfor med afkalkning af knoglerne til følge. Der udvikles nutritionel osteodystrofi, og der er øget risiko for patologiske frakturer af lemmerne. Også kæbeknoglerne afkalkes, og tandalveolerne svækkes. Det giver mulighed for, at såvel fortænder som kindtænder kan rotere i tandalveolerne og bliver fejlstillede. Her er tale om en irreversibel tilstand. Roterede fortænder kan man ekstrahere, men malokklusion af kindtænderne vil nødvendiggøre gentagne tandslibninger i anæstesi.

- En kanin, der spiser sig mæt i de mere kalorierige fødeemner, vil ikke få spist tilstrækkeligt med hø, og derfor vil tænderne, som vokser hele livet, ikke slides tilstrækkeligt. Tænder, der bliver for høje, vil tvinge kaninens mund til at åbne sig, og der bliver mindre plads til de laterale tyggebevægelser. Som følge af dette dannes der spidser på kindtænderne, som vil give kaninen sår på hhv. tunge og i kinder.

- De for høje tænder og den deraf følgende begrænsede tyggekapacitet og større afstand mellem tænderne øger også risikoen for, at fødeemner kiler sig fast imellem tænderne. Dette øger risikoen for tandbylder.

Mette Lybek Rueløkke forklarer videre, at på et tidspunkt vil den øgede tandvækst af kindtænderne give et tryk på tænderne hhv. op og ned i kæbeknoglerne med knoglegennembrud som den yderste konsekvens. Denne tendens ses tydeligst, hvis knoglerne i forvejen er afkalkede pga. fejlernæring. I maxillen sker knoglegennembrudet op i orbita, hvor øjet ligger.

- De eneste kaniner, som har behov for den ekstra energi, der findes i tørfoder, er de drægtige og diegivende samt kaniner, der bor udenfor, når det er koldt. Når det er sagt, så skal man dog stadig vælge det rigtige tørfoder. Kaninerne vil selektere det, de bedst kan lide fra i blandinger, og ejeren vil smide resten ud og give nyt foder, hvor kaninen så vil selektere igen. Derfor skal man vælge pelleteret foder, hvor kaninen ikke har mulighed for at selektere.

- Det pelleterede tørfoder skal ikke være baseret på korn, men på græs, og heraf tåler kaninerne bedst det, som er baseret på timothégræs. Græspiller tåles bedre af kaniner med sart mave end piller baseret på lucerne. På mange varedeklarationer bruges det engelske ord for lucerne: alfalfa.

Det sidste nye foder til kaniner er tørfoder, som også slider tænderne tilstrækkeligt. Det kan man se som et udtryk for, at det tilsyneladende er lettere at ændre på tørfoderet end at opdrage kaninejere til at fodre deres kaniner korrekt. Mette Lybek Rueløkke kan anbefale hjemmesiden therabbithouse.com/diet/rabbit-food-comparison.asp. Her sammenlignes forskellige tørfodere og sammenholdes med kaninens behov.

Forkert fodring kan medføre fedme og følgesygdomme

Fedme er endnu en konsekvens af at fodre sin kanin med for lidt hø. Kaninerne har en effektiv fiberfordøjelse i deres colon, fibrene forgæres og omdannes til flygtige fede syrer, som giver næring til kaninen, ligesom tarmbakterierne (mikrobiomet), der producerer bakterielt protein og B-vitaminer.

- Kaniner har som bekendt to typer af fæces, de tørre knolde med ufordøjeligt indhold, som de kvitterer om dagen, og caecotroferne, som er mere bløde, slimede og grønne, der oftest indtages om natten, når der er fredeligt omkring kaninen. Caecotroferne kunne man også kalde den anden madpakke. Kaninerne spiser dem direkte fra anus, når de kommer ud. Hvis kaninen er for obes til at nå om og snuppe caecotroferne, vil de sætte sig fast i anus og perianalt. Dette kan ejer fejltolke som diarre.

Store hagelapper, som ser hos nogle racer, kan også være en mekanisk årsag til, at kaninen ikke kan nå sine caecotropher. Rygsmerter, oftest pga. spondylose, en anden. Hos en kanin tilsmudset med caecotropher skal man altså lede efter en årsag.

- I nogle tilfælde er foderkorrektion med heraf følgende vægttab tilstrækkelig, eller smertestillende, hvis årsagen er smerter. Under alle omstændigheder er det vigtigt at indskærpe for ejeren, at denne skal rengøre kaninen omhyggeligt, så ætsninger af huden undgås ligesom mydriasis (spyflueæg), siger Mette Lybek Rueløkke.

Ileus grundet forkert fodring eller smerter

Fibre er ifølge Mette Lybek Rueløkke med til at stimulere tarmperistaltikken, og hvis der er for få, vil tarmperistaltikken svækkes med ileus til følge. Langt de fleste ileustilstande er paralytiske, men der ses også obstruktion som årsag.

- Fibrene giver næring til mikrobiomet, som primært er anerobt grampositivt. Et sundt mikrobiom holder antallet af toksin- og luftproducerende gramnegative-bakterier, som fx clostridier, nede. Hos kaniner optages stivelse og frugtsukker ikke i tyndtarmen som hos mennesker, men vil nå tyktarmen, hvor det giver næring til de ovenfor nævnte luft- og toksinproducerende bakterier. Hos en kanin med ileus vil iltspændingen og pH i tyktarmen ændres, hvilket giver endnu bedre vækstbetingelser for de dårlige bakterier. På dette tidspunkt i forløbet vil kaninens appetit blive nedsat. Samtidig vil den kvittere færre fæcesknolde, som vil have en mindre størrelse eller være bløde og uformede. Til sidst ophører fæcesproduktionen, fortæller Mette Lybek Rueløkke.

- I takt med den øgede ophobningen af luft og toksiner, som er smertefuldt for kaninen, vil den holde helt op med at spise og bevæge sig. Den vil isolere sig og sidde oppustet, hvor den med tiden vil blive hypotherm og dehydreret. Ubehandlet risikerer kaninen at dø, men afhængigt af, hvor opmærksomme ejerne er, vil de søge dyrlæge undervejs i forløbet.

- Behandlingen af ileus er symptomatisk og består i varme, prokinetisk behandling i form af metoclopramid, som er både tarmstimmulerende og åbner pylerus. Assisteret fodring med et fiberholdigt pulver opløst i vand. Der findes flere produkter på markedet til assisteret fodring af kritisk syge og anorektiske kaniner. Væskebehandling er også essentiel. Hvis kaninen ikke er cirkulatorisk kompromitteret, er subcutan væske fint, men ellers må kaninen hospitaliseres og rehydreres IV, fx i en perifer ørevene, eventuelt på et henvisningshospital.

Smertebehandling sker i form af NSAID eventuelt suppleret opioider.

- Mange opioider er ikke så stoppende, som man tidligere har frygtet, så smertelindring vejer tungere end risikoen for obstipation hos disse patienter. Hvis kaninen var en hest, ville man sige, at den havde kolik, og ligesom man går med kolikheste, er det også fint at give kaniner et lille puf bagi, så de tvinges til at motionere, og mild massage af maven er også en god ide, tilføjer Mette Lybek Rueløkke.

Som nævnt ovenfor kan fejlfodring være årsagen til ileus, men hvis en foderkorrektion på sigt ikke er tilstrækkelig, bør man udelukke andre smertevoldende tilstande, der eksempelvis kunne være tandproblemer og spondylose. Arthrose i knæene ses ofte hos kaniner af store racer.

Fæcestælling som smerteevaluering

En kanin, som ikke har smerter, vil spise, og den vil lave den samme mængde afføring, som den plejer, og knoldene vil have den normale størrelse og runde form. De fleste ejere kan sagtens opdage, om der er forskelle på disse parametre, forklarer Mette Lybek Rueløkke.

- Vi vil allerhelst have, at en nyopereret kanin spiser få minutter efter, den er vågnet, og vi beder rent faktisk også kaninejerne om at holde øje med fæces postoperativt.