Fra stald til små børn - og den modsatte vej

Livsfasen, der er defineret som det tidlige liv, er en lige stor udfordring for dyr såvel som mennesker. Og for at illustrere, hvor mange kræfter man investerer i netop den livsfase på menneskesiden, forklarer professor Per Torp Sangild, at der er subspeciale inden for 17 forskellige pædiatriske områder. Der er mangel på tilsvarende fokus på det tidlige liv indenfor veterinær- og husdyrvidenskab.

- Set fra en veterinær vinkel er livsfasen fra nyfødt til lidt efter afvænning ofte knyttet til obstetrik og reproduktion. Det betyder, at fokus er mere på moderdyret, end på afkommet. Sådan har det traditionelt også været her, men vi har besluttet at gøre en forskel på tværs af husdyrarter med stor læring til og fra menneskesiden. Det er måske her vores sektion er lidt speciel – vi har fokus er på det komparative, dels mellem husdyr – fx grise, kalve, heste hunde – dels mellem dyr og mennesker.

Udover sit professorat i klinisk og eksperimentel ernæring er Per Torp Sangild leder af Sektion for Komparativ Pædiatri og Ernæring, og det er sandt at sige en lidt omflakkende tilværelse, sektionen har haft siden dens fødsel for 17 år siden. Først med hjemsted på KU LIFE (Husdyrernæring), siden på Institut for Human Ernæring under KU Science og tilbage igen på KU SUND, Hvor sektionen først var en del af Institut for Klinisk Veterinærmedicin og senere flyttede til Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, da institutterne blev reduceret fra tre til to i 2017.

Og det beskriver egentlig meget godt bredden i sektionens arbejde, understreger Per Torp Sangild.

- Vi har mange relationer til alle basalfagene på IVH – genetik, anatomi, patologi, fysiologi og biomedicin, mikrobiologi og immunologi. Men mens de andre sektioner mest er defineret ved en disciplin, er vores sektion overvejende defineret ved en livsperiode. Dette er vigtigt, fordi der dør flere husdyr i perioden lige omkring fødsel end på noget andet tidspunkt.

- Vi er 25 forskerkolleger, hvor en tredjedel er direkte rundet af veterinærvidenskab, en tredjedel er humanlæger og sygeplejersker og en tredjedel har andre grundvidenskabelige uddannelser, siger professoren og forklarer, at der er begrænset undervisningsaktivitet i sektionen, men der forestås et kursus i sygdomslære, flere forskellige ph.d.-kurser, og der er mange specialestuderende.

Desuden samarbejdes der tæt med Sektion for Obstetrik og Reproduktion omkring undervisning af dyrlægestuderende i kejsersnit.

Koråmælk til svage nyfødte

Et stort og vigtigt forskningsområde er kolostrum. Et spørgsmål er blandt andet, om det er muligt at supplere soens råmælk med råmælk fra en anden art, fordi griseråmælk ofte ikke er til stede for alle de nyfødte grise på grund af antallet, og nogle af dem måske er for svage til overhovedet til at få mælken.

- Det mest oplagte er selvfølgelig mælk fra køer. Det er det, vi har forsøgt at bevise på mange forskellige plan. I en stor del af endepunkterne går det fint. Så hvis det kan bruges til grise, kan det mon så ikke også bruges til svage nyfødte børn – fx dem, der er født for tidligt. Det tester vi lige nu på 18 hospitaler rundt om i verdenen, siger Per Torp Sangild og forklarer, at Kina er en vigtig samarbejdspartner blandt på grund af, at der er mange børn og en stor befolkning.

- Deres børnehospitaler er 5-10 gange større end vores. Og man skal bruge mange børn for at lave forsøg med fx koråmælk, siger han.

- Ligesom med alle kliniske studier med mennesker er der meget tungt arbejde med etik og juridiske godkendelser, men det er nødvendigt at lave studier på syge børn for at finde ud af, hvordan man kan gøre det bedre. Det er vi så en del af, og det er en god fornemmelse, at arbejdet med grisene ikke kun er for grisenes egen skyld, men også gør en forskel for de svageste nyfødte børn.

De samme typer studier er også udført med børn i kemoterapi og børn, som har været udsat for operation i tarmen.

- Men der er rigtig lang vej fra at få en god ide, teste det i dyr til så at teste i børn og til sidst at bruge det i behandlingen.

Grisen er det primære forskningsobjekt

Man kan spørge, hvorfor grisen er en så god model for børnestudier? For at svare på det fortæller Thomas Thymann, der er professor i Veterinær Perinatologi i gruppen:

- Den har en størrelse, der minder om nyfødte børn. Dens organudvikling er nogenlunde sammenlignelig med børns, men der er også nogle væsentlige forskelle, så vi forsøger at finde ud af lighederne, men også forskellene, fordi man ellers kan risikere, at tolke forkert på det.

- De mest markante forskelle er hjerneudviklingen, hvor det ser ud til, at grisens hjerne, når den lige er kommet til verden, er meget veludviklet i forhold til menneskehjerne. Og det gør det svært at finde effekten af noget, fordi hjernen i forvejen er god. Vi har derfor lavet et paradigme med, at vi føder dem for tidligt, og derved er hjernen også underudviklet, siger Thomas Thymann.

Per Torp Sangild tilføjer, at man på den måde laver en model for de særligt svage nyfødte.

- Der er mange føl, der bliver født for tidligt. Det sker lidt oftere end hos både grise og kalve, men der er meget ofte umodenhedstegn, som fx at det er vanskeligt at få gang væskereguleringen, lunger, tarm, termoregulering og immunsystemet. Flytter vi fødslen til lidt tidligere, skaber vi en følsom model for både normale umodne dyr og børn, og dyr og børn, som fødes for tidligt.

Thomas Thymann supplerer:

- Man kan nemlig ikke bare nøjes med kun at kigge fx på tarmen eller hjernen. Det er derfor både tarm, lever, nyrer, kredsløb, immunitet og hjerne, som vi på samme tid undersøger i forhold til, hvad der skal til for at korrigere alle organsystemerne, så de udvikler sig normalt. Det kan fx være en mælketype, der viser sig at få organerne til at udvikle sig i nogenlunde normal retning.

- Det er meget komplekst. Man kan godt lave reduktionistisk forskning, men ofte sker der det, at når man analyserer sine forskningsspørgsmål til at blive mere og mere veldefinerede spørgsmål, så fortaber tesen sig, fordi der er så meget andet, der samtidig påvirker det, understreger Thomas Thymann.

Vigtig viden fra mennesker til dyr

Selvom de fleste forskningskroner er øremærket human forskning og går fra »stalden til små børn«, går forskningen også den anden vej – det vil sige viden fra børn, som kan redde et husdyr. Og ifølge Thomas Thymann er der masser af eksempler.

– Det kan fx være viden om, hvordan man får vejrtrækningen i gang, og hvordan man hæmmer infektioner. Det ved man jo meget mere om hos børn end hos dyr. Hvis vi tager vores læger og deres viden med ud i en grisebesætning, kan vi antagelig demonstrere, at hvis man laver en masse af de rigtige tiltag, så kan man få 100 pct. overlevelse, i stedet for 85 pct. overlevelse. Det praktiske og økonomiske spørgsmål bliver så, hvor meget der kan lade sig gøre for landmanden i praksis?

Per Torp Sangild understreger, at nyfødt dødelighed i husdyrproduktionen er et kæmpestort problem.

- På verdensplan bliver der født 16 millioner for tidligt fødte børn om året - 1 million af dem dør. Hos grisene er der alene i Danmark ca. 4 millioner, der dør omkring fødslen – og cirka halvdelen pga. sult, varmetab eller infektioner. Så hvis vi kan skrue bare 5 pct. på knappen, så redder vi rigtig mange dyr.

Antibiotika og ernæring

Ifølge de to forskerkolleger får de fleste svage indlagte børn antibiotika på et tidspunkt i den første livsfase. Og det samme gør sig gældende for grise. Der er derfor god grund til at undersøge effekten af antibiotika, og hvordan det er muligt at afbøde de negative effekter, fordi det ofte er nødvendigt at bruge det, hvis der skal sikres minimal sygelighed og optimal vækst.

- Men det meste af vores arbejde er egentlig gået på at undersøge profylaktiske tiltag, så antibiotikabehandling ikke bliver nødvendigt. Det kan man undersøge, lige når dyret er født, inden alle mikroorganismer har etableret sig i lungerne, tarmen mv. Vi har brugt probiotika og præbiotika, og på det seneste har vi også brugt fækal transplantation. Det har fungeret godt under laboratorieforhold, men det er endnu ikke undersøgt tilstrækkeligt under praksisforhold, fortæller Thomas Thymann og tilføjer, at når man gør noget godt med mikrober og ernæring lige efter fødslen, kan det have en effekt på lang sigt.

- Dette er vigtig biologi at finde ud af for alle dyr.

Der forskes også i effekterne af under- og fejlernæring.

- Vi har blandt andet forsket i at finde patogenesen i de to forskellige typer af underernæring, der findes hos mennesker i sultområder. Det har vi gjort ved at give grise majs, og kun majs. På den måde kan vi følge uge fra uge, hvad der sker i dyret, og man får nogle resultater, der tilnærmelsesvis kan overføres til mennesker, hvor det af etiske årsager ikke er muligt at udføre den slags forsøg, siger Thomas Thymann.

Forskningen har blandt andet ført til et samarbejde med et belgisk og fransk firma om nødhjælpsernæringsprodukter til børn og voksne mennesker.

- Nogle gange er det vores opgave er vise, hvordan forskningsresultaterne kan bruges. At det kan køre begge veje, og man kan også lære en hel masse af den epidemiologi, man kender fra børn, uanset om det er infektionssygdomme, underernæring, diarré eller hvad det nu måtte være og bruge den viden i husdyrproduktionen, understreger Per Torp Sangild.

Thomas Thymann supplerer:

- Og samtidig har husdyrproduktionen den fordel på ernæringssiden, at man har karakteriseret ernæringen meget mere end den humane ernæring – det gælder for grise, kyllinger, køer og mink. Man ved lige præcis, hvor mange kilojoule, der er fordøjelige og producerbare, den rigtige sammensætning af aminosyrer mv. Det er meget mere velbeskrevet, hvordan det influerer på væksten i vores husdyr, derfor kan man i human ernæring lære meget fra husdyrproduktion.

Endnu mere samspil i fremtiden

Interaktionen mellem veterinærvidenskab, humanvidenskab og basal videnskab afspejler sig i det arbejde, der foregår i sektionens tre forskergrupper. Og ifølge Per Torp Sangild vil forskningen fremadrettet i endnu højere grad »gå begge veje«.

- Vi har verdens største enhed for dyremodeller for nyfødte børn, og hvis vi ellers kan få penge til det, vil vi gerne gå mere i retning af at lade dyr være modeller for mennesker – og omvendt. Vi vil også gerne lave flere langtidsforsøg. Det er godt nok at redde og sinke sygdomme i nogle uger, efter man intervenerer med et eller andet, men det er også vigtig viden at finde ud af, om effekten varer hele livet.

- Vi vil også bevæge os lidt mere i retning af »mor«. Det vil sige ikke kun den nyfødte, men også moderen, siger Per Torp Sangild og forklarer, at det handler om at optimere forholdene for den nyfødte, før den er født.

- Det kan fx være forsøg på drægtige søer, hvor man ser på langtidseffekterne på afkommet, efter de er blevet født. Vi tænker fx på stress og fiskeolie – noget som der er stor opmærksomhed på i mennesker, men vanskeligt at undersøge ordentligt. Hertil kan vi bruge grise – for grisenes egen skyld og for menneskers.