Det er meget få EU-lande, der har nationale regler, når det gælder forhold, der har betydning for hestens velfærd som fx pasningsrutiner og udformning af folde og staldanlæg. I Danmark har Lov om hold af heste derfor stor indflydelse på hesteholdets ve og vel, og det er en praksis, som andre lande kan lære af, siger veterinærinspektør i Fødevarestyrelsen, Birte Broberg, der har været primusmotor og drivkraften bag den nye EU-guide for hestevelfærd.
- I Danmark har vi et overordnet ønske om, at vi skal have fælles regler i EU, men på et så dansk niveau som muligt. En decideret EU-hestelov kunne vi godt se var et urealistisk projekt, og derfor blev det til, at det ville være hensigtsmæssigt at prøve at lave et sæt retningslinjer, som kan bruges i de EU-lande, der ikke selv har regler på området. Det var drivkraften, forklarer Birte Broberg på spørgsmålet om, hvorfor Danmark pressede på for at få arbejdet med EU-guiden sat i gang.
Ved siden af Birte Broberg sidder formand for Federation of European Equine Veterinary Association (FEEVA) Mette Uldahl, der også har en stor aktie i arbejdet, som begyndte at tage form, da EU-kommissionen tilbage i 2017 valgte at etablere en EU-Platform for dyrevelfærd.
Mette Uldahl (tv.) og Birte Broberg.
- Til at begynde med var vi en lille gruppe af lande med nogenlunde samme holdninger til hestevelfærd. Det var Danmark, Tyskland, Holland, Sverige og Belgien, der satte sig samme og udarbejdede et diskussionspapir, som vi sendte til formanden for platformen med en opfordring til, at kommissionen skulle nedsætte en arbejdsgruppe, der kunne diskutere videre på oplægget.
- Platformens formand afslog med henvisning til, at kommissionen ikke havde ressourcer til det, men opfordrede samtidig til frivillige initiativer. Så sagde jeg: »Okay, så gør vi det på frivilligt initiativ og spurgte Platformens medlemmer, om det var noget de ville støtte, hvis Danmark tog initiativet?«. Og ja, det ville de gerne, fortæller Birte Broberg, der dermed blev chairman for arbejdsgruppen.
Hvem vil være med?
EU-Platformen for dyrevelfærd har 74 medlemmer, der er bredt sammensat af medlemslande, dyrevelfærdsorganisationer, industrien og uvildige eksperter, der hver især har mulighed for at byde ind med projekter inden for alle dyregrupper.
Birte Broberg skrev til alle platformens medlemmer, at Danmark havde i sinde på frivilligt initiativ at nedsætte en arbejdsgruppe om hestevelfærd; byd ind med, hvem I kunne tænke jer, der skal sidde i denne arbejdsgruppe, lød det.
- Det endte op i 14 deltagere, herunder en repræsentant fra FVE, forklarer Mette Uldahl, der deltog som FVEs repræsentant i arbejdsgruppen.
Birte Broberg supplerer, at den brede repræsentation i gruppen var et godt afsæt for arbejdet, fordi der dermed var større chance for at gruppe kunne arbejde sig frem til noget, alle kunne sige ja til.
Og sådan blev det. Det tog næsten to år fra marts 2017 til maj 2019 at nå til enighed, hvorefter Birte Broberg sendte guiden til Platformen for at få den anerkendt. Og det blev den i oktober måned 2019.
Stærk konsensusskaber
Den nye EU-guide er langt hen ad vejen en kopi af Lov om hold af heste og primært rettet mod brugsheste, rideheste og sportsheste.
- Den danske lov var et oplagt, godt gennemtænkt dokument, som kunne genbruges som forbillede for oplægget til guiden. Hvis ikke det havde været et godt arbejdspapir, var det blevet afvist, forklarer Birte Broberg, der i sit arbejde med at udforme oplæg til guiden også har gennemgået rigtig mange af de retningslinjer, der findes i andre lande, fx i England, Irland og Sverige.
- Det er et meget imponerende og diplomatisk arbejde, Birte har udført. Alle var allerede helt fra starten vildt begejstret for Birtes engagement, og det unikke drive, hun lagde i, at det her skulle vi bare have op at stå. Og der var en stor respekt om, at Danmark gik ind i arbejdet, siger Mette Uldahl og forklarer med afsæt i egne erfaringer, at det er en stor fordel at komme fra Danmark, når man arbejder på europæisk plan.
- Fordi vi er så tilpas små, er vi ikke nogen trussel. Og vi er meget vellidte og kendte for at kunne balancere ting på europæisk plan, hvilket Birte demonstrerede. Forud for møderne var der ofte et stort pres i forhold til interessekonflikter, og så kommer Birte ind og sætter sig for bordenden og navigerer lige så stille igennem og har kendskab nok til de forskellige parter til at vide, hvad der har godt af at lade ligge lidt og så prøve igen senere.
- Det er ikke en hemmelighed, at jeg sommetider kunne have lyst til at sige: »Nej, vi vil ikke tage hensyn til det ene eller andet«, men så havde vi ikke endt op med dette papir, understreger Birte Broberg.
Det, at FVE som dyreorganisation har siddet med rundt om bordet, vurderer Birte Broberg og Mette Uldahl også har haft afgørende betydning.
- Dyrlæger har en utrolig høj autoritet og den fordel, at når vi sidder sammen med hele hestesektoren, så opnår vi lidt mere lydhørhed over for det, vi siger, påpeger Mette Uldahl.
- Som dyrlæger har vi meget at komme med, fordi vi uden interessekonflikter kan forholde os til fx etiske spørgsmål og forståelse af hesten som et dyr. Vi er der kun for hesten. Og det er nok det, der er særligt for dyrlæger.
Stor indflydelse
Både Birte Broberg og Mette Uldahl vægter, at det får stor betydning for dyr og mennesker, at der nu er fælles retningslinjer for hestevelfærd på EU-niveau.
- Det er mit håb, at anbefalingerne bliver læst og brugt som rådgivning om, hvordan man egentlig bør holde, håndtere og arbejde med heste, siger Birte Broberg og føjer til, at foreløbig har både den tyske og spanske dyrlægeforening planer om at oversætte guiden - og hun håber, at den også bliver oversat til dansk.
Mette Uldahl ser guiden som et fyrtårn.
- Det her papir kommer i de næste 20 år til at præge al lovgivning, der fremadrettet bliver lavet i EU om hestevelfærd. Selvom det er en guide, bliver den et slags pejlemærke for, hvordan man skal lægge ordene for den lovgivning, man vælger at have, siger Mette Uldahl, der med sin formandskasket for FEEVA tror, at guiden kommer til at være enorm indflydelsesrig.
- Og måske også lidt en inspirationskilde, fordi vi ved, at der er forskel på retningslinjer og lovgivning. Når vi laver lovgivning, er vi nødt til at tage forskellige andre hensyn. Fx var heste på fold var et område, der gav en del vanskeligheder, fordi vi gerne ville være klare i spyttet og sige: Vejledningen er, at heste skal på fold sammen med andre heste, forklarer Birte Broberg.
- Det kan man gøre i retningslinjer. Det kan man ikke gøre i lovgivning, fordi det kommer man aldrig igennem med. Se bare den danske hestelov – der står der, at hvis det skal være ideelt, skal alle heste på fold sammen med andre heste.
