Da Josefine Meyer Jørgensen for tre år siden begyndte i sit første job i en blandet praksis i Sverige, var det en omvæltning for hende.
- I starten følte jeg, at klienterne kunne se lige igennem mig og tydeligt kunne se, at det var første gang, jeg stod i lige denne her situation. Nogle klienter spurgte mig: »Det har du vel gjort mange gange før« - selvom det var første gang. De køber en ydelse og forventer en vis standard. Så var det bare med at lade som om, jeg kunne flyve, så jeg ikke blev afsløret i min manglende erfaring. For erfaringen er jo selvsagt sparsom som nyuddannet, og pludselig skal man stå med alting selv, både stort og småt. Hvordan finder jeg fx rundt i alle de ting, der er i min bil? Og hvordan finder jeg hesten ude på marken?
Josefine Meyer Jørgensen var så heldig at kunne dele sine tanker og følelser med sine forældre, der begge er dyrlæger i klinisk praksis.
- Men jeg var usikker på, om der var andre nyuddannede, der havde de samme udfordringer som mig. Som nyuddannet vil man jo gerne bevise over for andre, men måske mest overfor sig selv, at man kan klare hvad som helst.
Kommunikation fylder meget
Det rent faglige følte Josefine Meyer Jørgensen sig godt rustet til gennem uddannelsen.
- Men jeg skulle påtage mig langt flere roller, end jeg var forberedt på. Jeg troede, jeg bare skulle være fejlfinder, behandle, og at alt var godt, når dyret var raskt. Men det handler om så meget mere.
Især kom det bag på hende, at kommunikationen med klienterne fylder så meget i arbejdet.
- Op mod 80 procent af min arbejdsdag er relateret til kommunikation. Det kan godt være, at du har lavet et ordentligt stykke arbejde og behandlet dyret korrekt, men hvis ejeren ikke føler, at han eller hun har været med i forløbet, så har du fejlet. Jeg ville gerne have haft egentlig undervisning i kommunikation. Så vidt jeg husker, havde vi en halv time sammen med vores sidemakker, hvor vi skiftedes til at agere klient og dyrlæge.
Vi er ikke kun uddannede til at arbejde med dyr, vores uddannelse giver så mange muligheder.
Udover forholdet til klienterne er der forholdet til chefen og kollegaerne, ambitioner, bolig og familien at forholde sig til.
- Alt skal gå op i en højere enhed. Og især hvis man har en kæreste, er det noget af et lykketræf, hvis man finder et godt sted at bo, hvor begge kan få arbejde i en rimelig afstand fra deres respektive arbejdspladser.
Alle laver fejl
Josefine Meyer Jørgensen har oplevet nogle af sine studiekammerater forlade klinisk praksis, fordi de ikke følte, at de kunne holde til det.
- Det er helt normalt at komme i tvivl, om man overhovedet kan klare jobbet eller hører til i klinisk praksis. Vi er mange ambitiøse nyuddannede dyrlæger, der gerne vil gøre det hele perfekt, men man bliver nødt til at acceptere, at det kan man ikke. Man vil uundgåeligt komme til at lave en fejl, men man skal undgå at blive slået helt ud. Man kommer nemt til at bebrejde sig selv en hel masse, men det sker for alle, og man lærer af det.
Josefine Meyer Jørgensen råder til, at man tager ansvaret på sig, kommunikerer det til klienten på en hensigtsmæssig måde og kommer videre. Ellers kommer man til at bære rundt på det, og det gavner ingen.
- Der, hvor man snubler, er en lige så stor del af ens læringsproces som den succesoplevelse, man har. Man skal være glad for alle de erfaringer, man gør sig.
Lad dig ikke begrænse
Det første job er ikke nødvendigvis drømmejobbet og der, hvor man skal tilbringe hele sit arbejdsliv.
- Jeg har kun været færdig i tre år og har allerede skiftet job to gange. Vi skifter arbejde meget mere i dag og er ikke 30 år i samme praksis. Det er vigtigt at mærke efter, om man er havnet på den rette hylde. Hvis man ikke er glad for at arbejde i klinisk praksis, kan man sagtens bevæge sig videre i en anden retning. Man lader sig hurtigt begrænse, men dyrlægefaget er utrolig bredt. Vi er ikke kun uddannede til at arbejde med dyr, vores uddannelse giver så mange muligheder. Der er så mange stillinger, vi kan bestride.
Det var en øjenåbner for Josefine Meyer Jørgensen, da en af hendes lærere på dyrlægestudiet sagde til holdet, at de først og fremmest er akademikere.
- Min identitet var udelukkende som dyrlæge. Og jeg troede kun, jeg hørte til i klinisk praksis. Men som akademiker har vi jo en masse kompetencer. Så spring ud i det. Den rette hylde er der et sted.
Hvis du vil i kontakt med Josefine Meyer Jørgensen i forbindelse med hendes rolle som mentor, kan hun kontaktes på: jos91meyer@hotmail.com eller telefon 2246 7116.