Ikke bare et nyt år er begyndt – vi har også taget hul på et nyt årti. Selv om vi er optaget af store udfordringer med klimaforandringer, bæredygtighed og biodiversitet, er der også godt nyt: 2019 var det hidtil bedste år i menneskehedens historie i forhold til bekæmpelse af fattigdom og sygdom samt forbedring af levestandard og uddannelse.
I Den Danske Dyrlægeforening har vi fokus på at sikre foreningen som det bedste valg for vores nuværende og kommende medlemmer. Vi vil i endnu højere grad tydeliggøre den indsats og de fordele, som DDD skaber for medlemmerne, uanset om man er lønmodtager eller selvstændig.
På det faglige område har vi især opmærksomheden rettet mod forbedring af forholdene for landets katte, i form af en egentlig lov om katte og en obligatorisk mærkning, sådan som vi kender det med reglerne for hunde. Selv om dette arbejde nu understøttes af andre organisationer, var det Den Danske Dyrlægeforening, der allerede i 2009 tog hul på problematikken og foreslog en bedre regulering på katteområdet. Det var der ikke opbakning til dengang, men vi vurderer, at tiden nu er moden.
Vi vil i endnu højere grad tydeliggøre den indsats og de fordele, som DDD skaber for medlemmerne.
Inden længe skal vi også i gang med Veterinærforlig IV, der blandt andet regulerer sundhedsrådgivningen blandt svine- og kvægbesætninger. Her er det ikke ligegyldigt, hvor ofte dyrlægen kommer i besætningen, hvis man skal sikre en høj husdyrsundhed og et lavt medicinforbrug.
Den Danske Dyrlægeforening er stærkt bekymret for den manglende tilgængelighed af autovacciner, der er forsvundet i forbindelse med, at det veterinære beredskab er overgået fra DTU til Københavns Universitet/SSI. Disse vacciner er helt nødvendige for landets produktionsdyrsbesætninger, og vi presser på for snarligt at få produktionen genoptaget i andet regi. Andre udfordringer på medicinområdet er behovet for en egentlig veterinær receptserver, som man kender fra humanområdet, samt at ordningen med at bryde medicinpakninger, der kom i stand i 2019, ikke fungerer i praksis.
Risikoen for afrikansk svinepest rykker desværre tættere på. Nu er den konstateret i Polen, tæt på den tyske grænse. Selv om det har skabt mange bemærkninger, har vildsvinehegnet ved grænsen en funktion i forhold til svinepest. Formålet med hegnet er ikke at holde vildsvinene ude, men derimod at sænke presset så meget, at jægerne kan holde bestanden nede på den danske side, og dermed dæmme op for risikoen for svinepest. Vi håber stadig, at vi kan sige, hvis svinepesten kommer, og ikke når den kommer.
Med ønsket om et godt nytår.
Hanne Knude Palshof
Formand for Den Danske Dyrlægeforening
