Annonce Banner Banner Banner

Tema: Arbejdsmiljø

Find vej og gode råd til arbejdsmiljø som praktiserende dyrlæge

Vejledning Siden 2009 har dyrlæger kunnet finde gode råd og inspiration til et godt arbejdsmiljø i »Branchevejledningen om arbejdsmiljø på dyrehospitaler og dyreklinikker«. En opdateret version af vejledningen er lige på trapperne. Som noget nyt vil vejledningen også være suppleret med et afsnit om dyrlægens arbejdsmiljø i heste- og kvægstalden.

COLOURBOX23645781 © Colourbox
Nyhed

Planlægning af dagens rute, frisk kaffe på termokanden, pakke bilen, finde de forsvundne bilnøgler og så ud ad døren. Dyrlægens dag handler først og fremmest om best practice inden for forebyggelse, diagnosticering og behandling, og tankerne er som oftest på dyrenes ve og vel.

Men det er en god idé fra tid til anden at stoppe op og fokusere på sit eget og kollegaernes ve og vel, hvad enten man er nyuddannet dyrlæge, garvet i faget eller i gang med at etablere sin egen praksis. Et godt og sundt arbejdsmiljø er nemlig vigtigt for et langt arbejdsliv som praktiserende dyrlæge.

Arbejdsmiljø kan synes at være en svær størrelse at have med at gøre – det kan virke uoverskueligt at beslutte, hvor man skal begynde, og hvor man skal slutte. Meget af lovgivningen på området er også såkaldt rammelovgivning, som tillader en del fortolkning og dermed også tilpasning til behovet på den enkelte arbejdsplads.

Tilbage i 2009 udgav Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig Administration (BFA) en branchevejledning, der tager dyrlægen i hånden og guider gennem relevant lovgivning og giver gode råd til et godt arbejdsmiljø på dyrehospitaler og -klinikker. Branchevejledningen blev til i tæt samarbejde med daværende PDA og Hospitalsudvalget.

Og for Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening (DA) har det længe været et ønske at supplere den eksisterende vejledning med et tillæg om arbejdsmiljø for heste- og kvægdyrlæger, hvor en stor del af arbejdsdagen foregår væk fra klinikken. Ude på landevejene og i hestestalden og kvægbedriften, siger formand for DA, Steen Bo Larsen.

- Det har så stor betydning, at der er styr på arbejdsmiljøet. Ikke kun i klinikken, men også når vi er ude i stalden eller på marken. Og det gælder, uanset om du er praksisejere eller ansat dyrlæger. Det var derfor et must at have begge parter med til at udarbejde tillægget, da vi tilbage i 2018 nedsatte en ad hoc-arbejdsgruppe til at gå i krig med opgaven. 

Arbejdstilsynet er med

Den nye vejledning er ikke en minutiøs gennemgang af lovgivningen, og man må heller ikke forvente, at alt om arbejdsmiljø er med. Men i arbejdsgruppen var der ret hurtigt enighed om, at man ligesom med den eksisterende vejledning fra 2009 ønskede at samarbejde med relevante interessenter for at give den så meget tyngde og faglighed som muligt. Det vil sige i sidste ende at få Arbejdstilsynets godkendelse af vejledningen med det nye tillæg om arbejdet i staldene.

Heldigvis ville BFA gerne stille deres store viden om arbejdsmiljø til rådighed, og Preben Meier Pedersen, der til daglig arbejder med arbejdsmiljø som chefkonsulent i Arbejdsgiverpolitisk Center i Kommunernes Landsforening og er formand for BFA, ville gerne være redaktør og opdatere den eksisterende vejledning. En rolle han i øvrigt også havde i forbindelse med vejledningens første udgave i 2009. Han fortæller:

- Dyrlægers arbejde spænder bredt og er af meget varierende karakter. Det stiller store krav til arbejdsmiljøet, og hele konceptet med at samle både arbejdsgiver og arbejdstager til en snak om arbejdsmiljø er noget, som vi vægter meget højt. Derfor imødekom vi også Dyrlægeforeningens ønske om at udvide og opdatere vejledningen.

Et sundt og sikkert arbejdsmiljø

– også når det brænder på En af deltagerne i arbejdsgruppen er Jesper Grud Rosenmeier, der er medlem af bestyrelsen for Faggruppe Heste og medejer af Hestetandklinikken. Virksomheden er på blot tre år gået fra en enmandspraksis til i dag at have fem medarbejdere, og han har derfor været meget optaget af arbejdsmiljø i forbindelse med opbygningen af sin egen klinik. Han fortæller:

- Det kan virke banalt, at man skal huske at have dyrene stående forsvarligt, når man undersøger dem, for at få gode og sikre arbejdsforhold. Eller at man skal huske at bede om at lukke dørene i stalden for at undgå kulde og træk. Ikke desto mindre er det måske ikke altid, at dyrlægen tør stille krav til dyreejeren. Men det skal man – også som nyuddannet dyrlæge! Derfor er det rigtig vigtigt, at man på klinikkerne med udgangspunkt i vejledningen tager en diskussion om ordentlige arbejdsforhold og føler sig sikker nok i sin sag til at tage det med ud i hverdagen og »opdragelsen« af sine kunder. Vi må aldrig have så travlt, at vi glemmer at sørge for så gode arbejdsforhold som muligt i den givne stald.

Mia Voerlund-Kiær, medlem af bestyrelsen for Ansatte Dyrlægers Organisation, er helt enig:

- Det er klart mit indtryk, at både praksisejere og ansatte i dagligdagen er interesserede i et godt arbejdsmiljø, og det har derfor også været relativt nemt at finde enighed i arbejdsgruppen. Det er dog godt at få ting skrevet ned, så der er klare linjer – som fx at arbejdstøj og sko skal være i orden, siger Mia Voerlund-Kiær og understreger, at med vejledningen i hånden kan ansatte dyrlæger nemmere tage snakken om arbejdsmiljø op med chefen.

Levende dyr – giv agt

De ydre rammer for arbejdspladsen skal være i orden, og her er der også meget hjælp at finde i lovgivningen. Fx hvordan røntgenrummet skal indrettes, gode råd til bilen som kontorplads og så videre. Men for dyrlæger er fx spark, bid og tunge løft også en daglig risiko i forbindelse med arbejdet. Peter Vase, som er medejer af Ribe-Egnens Dyrlæger, genkender den såkaldte »x-faktor« i jobbet.

- Det at have kendskab til dyrenes adfærd er meget svært at lære fra sig og at skrive ned i en vejledning. Men ikke desto mindre er det væsentligt for at undgå arbejdsskader. Det handler simpelthen om at kunne læse dyrene og forudse farlige situationer, fortæller han og fortsætter:

- Vi har forsøgt at tage de væsentligste gode råd med i vejledningen baseret på egne erfaringer gennem et langt arbejdsliv som kvægdyrlæge. Her vil jeg nok også anbefale yngre kollegaer at søge mere viden og bruge tid på at studere dyrene. Især nu med større bedrifter og mindre kendskab til det enkelte dyrs adfærd.

Vejledningen er da heller ikke statisk – også lovgivningen ændrer sig, men forhåbentlig kan den give en hjælpende hånd til at navigere i feltet arbejdsmiljø. Og sidder du - efter at have læst vejledningen - med nogle områder, som, du synes, mangler, er du meget velkommen til at tage kontakt til DA, så dine input kan komme med i fremtidige revideringer af vejledningen.