Servicesektoren i Danmark bare vokser og vokser. Og den bliver ved med at vokse, uanset hvor mange politiske ønsker der kan være om det modsatte. Det er som bekendt ikke de varme hænder, der bliver flere af, men servicesektoren er heller ikke bare service. Den indeholder al mulig information, kommunikation og styring, som kommer i form af kontrol, registrering, rapporter, undersøgelser, branding, politikker og strategier.
Nogen argumenterer for, at der er et problem, der skal gøres noget ved. Noget, der skal undersøges nærmere, noget, der skal holdes nogle møder om. Andre har misforstået noget, så der skal skrues op for kommunikationen, så misforståelser ikke opstår igen. En eller anden har opført sig dårligt, så der skal indføres en »compliance« for, hvordan man skal opføre sig ordentligt.
Det er rationelle argumenter, der ligger til grund, hver gang servicesektoren knopskyder, men er de også fornuftige?
Sektorens udvikling i Danmark er historien om, hvordan overdreven rationalitet har ført til et tab af ganske almindelig sund fornuft, mener filosoffen Anders Fogh Jensen, der sammen med antropologen Dennis Nørmark sidste efterår udgav bogen »Pseudoarbejde - hvordan vi fik travlt med at lave ingenting« (Gyldendal).
- Hvis der sker en fejl, er det rationelle at hæve sikkerhedsniveauet og indføre et ekstra kontrollag, indføre en ny politik eller iværksætte en undersøgelse. Det er åbenbart meget svært at bringe det i mange tilfælde dybest set mest fornuftige argument på banen, at den rationelle løsning forstyrrer helheden. Det kan være, at problemet kan løses med et telefonopkald. Det kan endda være, at det i virkeligheden slet er ikke er noget problem, siger Anders Fogh Jensen og tilføjer:
- Fristelsen til at give efter for det rationelle, men i sidste ende ufornuftige, argument gør, at der på danske arbejdspladser bliver udført enorme mængder af pseudoarbejde, som er spild af tid, fordi det er værdiløst for den enkelte medarbejder, for virksomheden og for samfundet.
Registrering og dokumentation
Googles stavekontrol genkender stadig ikke »pseudoarbejde«, men de fleste danskere ved, hvad ordet betyder. Så stor opmærksomhed vakte bogen af samme navn, da den udkom. Og hvis man skal måle på reaktionen, så føler mange sig genkendt og forstået i dens budskab.
- Bogen virkede som en så præcis beskrivelse af netop vores arbejdsplads, at man skulle tro forfatterne havde været her, siger den nyligt pensionerede frivilligkoordinator i Skanderborg Kommune, Jette Engelbrecht.
I flere år, før hun læste bogen, havde hun diskuteret med kolleger, også fra andre arbejdspladser, hvordan de kunne få nedbragt mængden af meningsløst arbejde, som trækker ressourcer væk fra kerneydelsen.
- Det kan være møder, hvor der er 10 til stede, der kunne klares meget bedre med 2-3 deltagere. Møder, der kunne være afviklet på en halv time, som tager en time – alene af den grund, at det er den tid, der er sat af, siger Jette Engelbrecht.
Vis tillid
Hendes tidligere kollega, teamkoordinator for jobcentret i Silkeborg Kommune Else-Marie Damsgaard Behrmann, er med i styregruppen, som tog fat på det konkrete arbejde i maj måned i år.
- For at undgå at skabe meningsløst arbejde, kan man spørge sig selv: Er denne dokumentation rationel? Og er den også fornuftig? Hvad ville der egentlig ske, hvis man lige her valgte at vise tillid i stedet for at kontrollere? Vi har indtil videre været begunstigede af en ledelse, som bakker op omkring projektet. Et konkret eksempel er, at vi nu undgår at lave ekstra registreringer, når borgerne er i kontakt med jobcentret, siger Else-Marie Damsgaard Behrmann.
Fagforeningerne bør gøre det til en mærkesag at afskaffe meningsløst arbejde, mener Jette Engelbrecht.
- Det gør noget ved mennesker, hvis det man laver, ikke bliver brugt til noget. Flere og flere rammes af stress og depression, og noget af det kan rent faktisk skyldes, at man ikke får lov at se et resultat af sit arbejde. Derudover mangler vi jo hele tiden varme hænder. Så det handler også om, at vi skal passe rigtig godt på vores velfærdssystem, som vakler i fundamentet. Her er der en helt konkret mulighed, enhver arbejdsplads kan gå direkte til: Afskaf det arbejde, der ikke gør en positiv forskel for nogen, siger Jette Engelbrecht.
Et tabu i samfundet
I bogen Pseudoarbejde møder vi kommunikationsrådgiveren, som bruger det meste af sin tid på at forudsige forskellige mulige fremtidige, men endnu ikke indtrufne, problemer, som tiden så går med at udarbejde handlingsplaner og politikker til at imødegå.
Vi møder lederen, der indrømmer, at hendes team uden problemer kunne ligge på stranden indtil frokost, hvis de besluttede sig for det.
- Pludselig var det 1. januar, og jeg havde et helt PR-team uden noget fornuftigt at tage sig til, fortæller marketingdirektøren.
- Jeg kunne ikke så godt bare bede dem om at gå hjem, så jeg brugte en masse penge på at få folk til at beskæftige sig med alt muligt nonsens.
Den største udfordring, når man vil afskaffe pseudoarbejde, er, at hvis der er lommer i organisationen, som ikke leverer reelt i forhold til kerneydelsen, er det ofte ikke i hverken medarbejderne, lederens eller organisationens interesse at tale højt om det, vurderer Anders Fogh Jensen.
- Det kan være svært at få øje på, hvad man selv kan vinde, ved at stå frem og sige, at man ikke laver noget. Derfor er pseudoarbejde et tabu i samfundet. I værste tilfælde kommer du til at ydmyge din chef, hvis du siger højt, at du spilder tiden. For lederen har måske brug for, at det ser ud som om, at alle har travlt. Det er vejen til at få flere medarbejdere under sig, siger han.
Nogle af dem, der er blevet interviewet til bogen, har selv bedt deres chef om at gå ned i tid, fordi de ikke har nok at lave. Men det må de ikke, for det vil se mærkeligt ud.
- Hvad gør man så? Man tager initiativer til noget nyt ligegyldigt arbejde, eller trækker det aktuelle ligegyldige arbejde ud. Måske går man på nettet og køber ind, eller hvad man nu finder på, siger Anders Fogh Jensen.
Tilbage til postbuddet
Timelønnen gav god mening i industrisamfundet. Det gør timeløn ikke nødvendigvis i den moderne servicesektor, mener han.
- Jeg tror, vi skal mere tilbage til postbuddet i gamle dage, der gik hjem, når han var færdig på ruten. Når man gør det hele op i timer, gøder man jorden for ligegyldigt arbejde. For timerne skal jo fyldes ud med noget. Og hvis der ikke er noget vigtigt at tage sig til, kan man jo altid lave noget, der ikke er vigtigt. Eller man kan lave slet ingenting, siger Anders Fogh Jensen.
Hvis man er i tvivl, om man laver pseudoarbejde, er der et par effektive lakmusprøver.
- Hvis du oplever, at du har meget svært ved at forklare, hvad du egentlig laver på arbejdet til en borddame eller -herre, så spørg dig selv, om du er fanget ind i strømmen af arbejde, som er spild af tid. Du kan også spørge: Ville mit arbejde nogensinde blive udliciteret til en robot eller en kineser?
- Der er dybt meningsfuldt arbejde, der ikke kan udliciteres, men hvis grunden er, at man ikke kan forklare, hvad det er, man gør, og hvem det er til glæde for, fordi det ikke rigtig er til glæde for nogen, er der en god chance for, at det er pseudoarbejde, siger Anders Fogh Jensen.
