Dyrlæger i kvægpraksis arbejder med store dyr, som langt fra altid forholder sig roligt, når de bliver undersøgt eller behandlet. Arbejdet som kvægdyrlæge giver derfor mange situationer med risiko for at komme til skade. Fokus på at forebygge og på at forudse den farlige situation ude på kvægbrugene er derfor altid vigtigt for et arbejdsliv uden skader.
Formand for Faggruppe Kvæg under DDD Helle Slot understreger også betydningen af et vedholdende fokus på arbejdssikkerhed.
- Arbejdsulykker og manglende arbejdssikkerhed må ikke være årsag til, at vi ikke kan tiltrække og fastholde dyrlæger til kvægpraksis. Og arbejdsskader i forbindelse med håndtering af kvæg skal aldrig være årsagen til, at nogen forlader erhvervet, siger hun.
Hun understreger derfor betydningen af, en den enkelte praksis og den enkelte dyrlæge sætter arbejdssikkerhed højt på dagsordenen.
Samarbejde med landmand vigtigst
Helle Slot er selv praktiserende dyrlæge og medejer i Dyrlægegruppen Thy, og hun har derfor forhold omkring arbejdssikkerhed tæt på i dagligdagen.
Helle Slot.
- Her oplever jeg, at den vigtigste faktor for vores sikkerhed er et tæt samarbejde med landmanden og hans medhjælpere. Er der en positiv bevågenhed på at forebygge farlige situationer herfra, finder vi som regel gode løsninger, der minimerer risikoen for uheld, siger hun.
Helle Slot oplever, at samarbejdet som regel går godt, og at de fleste kvægbrugere er til stede og hjælpsomme. Men enkelte gange sker det, at hun må køre med uforrettet sag, hvis ikke landmanden har fanget dyret eller ikke er til stede i en potentiel farlig situation. - Det er også vigtigt med klare aftaler om arbejdsfordelingen med landmanden. Det er aldrig dyrlægens opgave at fange og fiksere dyr – og opgaver som at mærke behandlede dyr op med velcrobånd er noget, som landmanden eller hans ansatte selv tager sig af, uddyber Helle Slot.
Tæt-på-situationer
Helle Slot har selv oplevet situationer, hvor det var tæt på at gå galt, og på den baggrund har hun lært at tage endnu bedre vare på sig selv.
- Jeg har blandt andet være udsat for angreb fra en nykælvet ko, da jeg behandlede hendes kalv. Og i en anden situation blev jeg stanget over forværket fra en boks med tyre, da en anden tyr end patienten pludselig blev aggressiv, fortæller hun.
Og de erfaringer gør, at hun i dag er ekstra bevågen og altid har en hjælper med, hvis der er risiko for, at noget uventet og farligt kan opstå. Det gælder især situationer med nykælvere og situationer med andre løse dyr i boksen end dyret, der er til behandling.
I den daglige praksis opstår der løbende uventede situationer. Fx at dyret river sig ud af fanggitteret, eller at et fikseret dyr alligevel ikke var bundet helt op.
- Når dyr står i fanggitter er det også altid en fordel med flere fikserede dyr ved siden af i rækken, så det ikke er så let at bevæge sig sidelæns, anbefaler Helle Slot.
Nyt kursus på trapperne
I forbindelse med en kampagne om arbejdssikkerhed for dyrlæger i kvægpraksis i 2009 udgav Faggruppe Kvæg i samarbejde med Boehringer Ingelheim folderen »Arbejdssikkerhed – sådan håndterer du et liv i kvægpraksis«. Kampagnen blev sat i værk på baggrund af flere alvorlige arbejdsskader blandt praktiserende kvægdyrlæger.
I forbindelse med kampagnen blev der også udarbejdet en pjece til kvæglandmanden: »Bedre arbejdsmiljø – bedre dyrlæger«. Den er stadig aktuel i dialogen med landmanden og giver en række gode tips til at undgå farlige situationer, og hvad kvægbrugeren altid bør tænke over.
Helt aktuelt arbejder Faggruppe Kvæg med at arrangere et kursus om arbejdssikkerhed i kvægparksis for studerende og unge kvægdyrlæger. Det centrale i kurset er, at uddannelse og forståelse af kreaturernes reaktionsmønster er nøglen til et sikkert arbejdsmiljø. Kurset bliver lavet i samarbejde med Boehringer Ingelheim.
Typiske faremomenter
De typiske faremomenter i dyrlægens arbejde med kvæg er kontakten til dyrene, hvor risikoen især handler om spark og klemninger.
Arbejdsskader knyttes også til uventede bevægelser i forbindelse med undersøgelser til uheldige arbejdsstillinger eller til fald på glatte gulve.
Oversigten i boksen giver et uddrag fra »Sådan håndterer du et liv i kvægpraksis« og gennemgår i kort form en række forhold/situationer med betydning for kvægdyrlægens arbejdssikkerhed.
God forberedelse bidrager til et sikkert arbejdsmiljø for dyrlægen
Hos mælkeproducent René Rasmussen er der fokus på at være til stede og klar, når dyrlægen dukker op. Det giver effektive besøg og færre farlige situationer.
- Vi er klar over, at dyrlægen og inseminøren har en farlig arbejdsplads her på gården. Men heldigvis har vi indtil nu aldrig haft arbejdsuheld med dyrlægen involveret, siger mælkeproducent René Rasmussen, som har en besætning på 265 Holstein malkekøer nær Vejerslev i Østjylland.
Stalden er fra 2001 og indrettet med et separationsafsnit efter malkestalden. Hertil bliver dyr til undersøgelse eller behandling skilt fra, når de går ud fra malkestalden. Her er adgang til et foderbord, og de bliver fikseret i fanggitter, når dyrlægen ankommer.
- Vi sørger så vidt muligt for at være til stede, og det er næsten altid tilfældet. Jeg tænker på, at det koster 1.200 kroner i timen, når dyrlægen er her. Tingene må derfor gerne være forberedt, så det går effektivt, og ingen spilder tiden, siger René Rasmussen.
Han får som regel en SMS eller et opkald per telefon fra dyrlægen, når han er på vej, så han ved, hvornår han skal være til stede.
- Det betyder, at vi ikke skal bruge tid på at vente – og er der brug for en ekstra mand, kan jeg sikre, at han også er til rådighed, forklarer René Rasmussen.
Der kan være brug for ekstra hjælp, hvis en ko har løbedrejning og skal rulles, og det sker så enten i sygeboksen eller udenfor på græsset.
Glatte gulve er ikke et tema i stalden. Gulvene er rillet for nogle år siden, og med sand i sengene i en del af staden bliver der hele tiden ført lidt sand med rundt. Både via køernes klove og via skraberen.
René Rasmussen lægger vægt på at have et godt samarbejde med dyrlægen under besøgene.
- Jeg tænker også, at dyrlægen selv gør en forskel ved at agere stille og roligt og give tid, hvis der er behov for det. Heldigvis har vi ret rolige køer, og når det går fredeligt og uden panik blandt køerne, forebygger det mange af de farlige situationer, forklarer han. R
ené Rasmussen eller en af hans ansatte mærker selv behandlede køer op med velcrobånd.
- Faktisk giver vi næsten altid køerne to bånd på som en ekstra sikkerhed for at være helt sikre på at undgå situationer, hvor båndet bliver tabt, og vi så overser at få mælken malket fra, siger han.
I dialogen med både dyrlæge og inseminør har det tidligere været et tema i besætningen med meget høje køer, som kan give en besværlig arbejdsstilling ved rektalundersøgelser eller ved inseminering.
- Jeg inseminerer også selv, og det er helt sikkert en besværlig arbejdsstilling at have armen i en stor Holstein-ko af canadisk afstamning. Men heldigvis er avlen nu vendt væk fra de meget store dyr, og vores køer får efterhånden en mere arbejdsvenlig højde igen, slutter René Rasmussen.
