Annonce Banner Banner Banner

Telemedicin åbner en dør for nye dyrlægeydelser

Klinisk praksis Begrebet telemedicin har længe været kendt i den humane sektor og vinder nu også indpas i den veterinære branche. Den Danske Dyrlægeforening sætter derfor fokus på konceptet i forhold til de muligheder, det åbner for fremtidens veterinærpraksis, herunder særligt omkring lovgivning og sikring i ansættelsen.

Scanstockphoto Image 212301 © Scandinavian Stockphoto
Nyhed

Telemedicin er en fællesbetegnelse, der dækker over sundhedsydelser, der bliver leveret digitalt. Tanken er, at patienter undgår at skulle ind på klinik eller dyrehospital, hvis det ikke er nødvendigt.

Det forekommer logisk, at mange veterinære patienter og dyreejere kan få glæde af mulighederne i telemedicin. Dyreejere kan få en konsultationstid på »skæve« tidspunkter, hvor det passer ind i hverdagen, og ejere, der har svært ved at komme afsted til dyreklinikken, kan få en første vurdering af dyret i hjemmet. Ligeledes kan dyr, der er meget angste eller til fare for personalet, i højere grad forsøges vurderet forud for et eventuelt besøg.

En moderne dyrlægeydelse

Der er helt sikkert delte meninger om telemedicins indtog på det danske marked. Den Danske Dyrlægeforening tror dog på, at telemedicin er kommet for at blive og har derfor valgt at omfavne konceptet. Først og fremmest er det vigtigt at sikre dyrlægernes arbejdsvilkår bedst muligt og arbejde for, at ingen dyrlæger kan komme juridisk i klemme i forhold til fortolkningen af lovgivningen om dyrlægers pligter og virke. DDD ser den nye tjeneste som en modernisering af det, som vi altid har gjort – nemlig dialog med og vejledning af dyreejere over telefonen.

DDD ser den nye tjeneste som en modernisering af det, som vi altid har gjort.

Kan ikke erstatte den kliniske undersøgelse At det nu bliver muligt at understøtte dyrlægernes vejledning af dyreejere med video eller billeder, ændrer imidlertid ikke på det faktum, at dyrlægen stadig skal kunne stille en diagnose ud fra et rimeligt grundlag og have kendskab til patienten. Telemedicin kommer derfor umiddelbart til sin ret i forhold til i familiedyrs- og hestepraksis hos patienter, der ikke er alvorligt syge eller har brug for akut hjælp.

For alvorligt syge eller akutte patienter holder DDD fast i, at patienten skal undergå en klinisk undersøgelse forud for videre beslutning og eventuel behandling. Det samme gør sig gældende, hvis patienten har brug for receptpligtig medicin, da lovgivningen på dette område ikke klart omfatter telemedicin.

Der ligger altså et uafklaret område rent lovgivningsmæssigt i forhold til, hvor meget dyrlæger må og kan tillade sig, når det gælder diagnosticering og ordinering på baggrund af telemedicinsk konsultation. I sidste ende vil enhver beslutning om behandling eller ej bero på dyrlægens vurdering og være under dennes direkte ansvar. Derfor opfordrer DDD til, at man træder varsomt, indtil vi har gjort os flere erfaringer på området om receptpligtige lægemidler til dyr.

Der åbner sig et nyt marked

Som praktiserende dyrlæge kan du vælge at gribe mulighederne, der ligger i telemedicinsk vurdering og vejledning, og se dem som en forretning, hvor du tager et retmæssigt honorar for arbejdet. Eksempler kan fx være, at dyrlæge eller fagveterinærsygeplejerske vejleder i et genoptræningsforløb eller sørger for opfølgning på en indlæggelse eller måske en samtale om fx kroniske lidelser hos patienterne, der monitoreres i hjemmet.

Yderligere fordele ved en digital løsning af denne art kan fx være udveksling af digitale oplysninger forud for et fysisk møde mellem dyreejere og dyrlæge. Det kan føre til, at begge parter er bedre forberedte, så den kliniske undersøgelse og konsultation forløber bedre. På den måde kan man derfor tale for, at telemedicin understøtter det nuværende telefonopkald og konsultation på en måde, der giver en bedre oplevelse for alle parter i den sidste ende.

DDD følger udviklingen på området både internationalt og i Danmark. Vores opgave er, at bistå dyrlægerne med rådgivning om fx praksisudvikling, juridiske spørgsmål, sikring af gode arbejdsvilkår og sikkerhed i ansættelsen. ♦