Annonce Banner Banner Banner

Perioperative overvejelser om hunde mistænkt for perineale hernie

Q6Q1451 © Morten Holtum
Guide

Indikationsgrundlag

Perineale hernier ses hovedsageligt hos voksne og ældre intakte hanhunde. Perineale hernier opstår pga. svaghed i diafragma pelvis, der muligvis er hormonaængig. Perineale hernier opstår ofte mellem m. levator ani, m. coccygeus og m. sphincter ani externus. Diagnosen bekræftes ved rektal palpation.

Klinisk billede

Patienten har typisk haft længerevarende periode med trængninger, dyschezia, obstipation evt. vekslende med diarre. Perinealt findes uni- eller bilateral indolent og reponerbar blød eller fast hævelse. Mindre hyppigt ses stranguri i forbindelse med kaudofleksion af blæren. Akutte inkarcererede tilfælde er sjældne.

Udredningsplan

Abdominal og rektal palpation mhp. vurdering af prostata samt sekundær obstipation. Ultralydskanning af prostata og blære. Røntgenundersøgelse med peroral eller rektal bariumkontrast kan anvendes ved mistanke om atypisk herniering af tyndtarmsslynger.

Diagnosenomenklatur

Perineal hernie. Mest relevante dierentialdiagnoser: Parenkymatøse prostata- eller paraprostatiske cyster, perineal neoplasi.

Henvisningsgrundlag

Patienter med store prostata- eller paraprostatiske cyster eller mistanke om prostata neoplasi samt patienter med caudofleksion af blæren bør henvises til erfaren kirurg.

Behandling og kirurgiske muligheder

Medicinsk behandling med laktulose 0,5-1 ml/kg bid. kan evt. udskyde operationsbehovet ved lette hernier. Herniorrhaphi med transpositionering af m. obturatorius internus anbefales som operativt førstevalg. Prostatasygdom og caudofleksion af blæren bør udelukkes eller behandles. Ved habituel caudofleksion af blæren bør kastration og deferopexi overvejes. Forstoppelser bør så vidt muligt afhjælpes inden operation. Fæcesknolde i hernierede rektum divertikler bør udtømmes i forbindelse med operation. Kastration bør udføres i tilfælde af prostatahypertrofi.

Efterbehandling, kontrol og prognose

Recidiv er almindelig (36 %) efter perineal herniorraphi. Hos patienter med forstørret prostata kan risikoen for reherniering evt. nedbringes ved samtidig kastration. Der bør gives perioperativ infektionsprofylakse. Caudofleksion af blæren forværrer prognosen. Forstoppelser bør forebygges med laktulose 0,5-1 ml/kg bid.