De fleste kan sikkert identificere sig med følelsen: At gå i en sydlandsk by og se de herreløse gadehunde strejfe rundt på jagt efter føde eller bare nysgerrige. Måske er de frygtsomme eller aggressive, måske er de kærlige og opsøgende. Ofte er de i en elendig forfatning: Magre, uplejede, syge og måske med sår. Har man en smule empati, følger lysten til at hjælpe: »Kan man dog ikke gøre noget for disse stakkels hunde, der er overladt til deres egen skæbne«?
En række danske organisationer hjælper faktisk. Både gennem lokalt hjælpearbejde og ved at tage de herreløse gadehunde til Danmark – men er det i virkeligheden en god ide?
Et skøn lyder, at der er kommet omkring 5.000 udenlandske gadehunde til Danmark siden 2001. Hundene kommer normalt via en privat hjælpeorganisation, og der er omkring 30 aktive af disse i Danmark. Det fleste af dem er meget små, drives af frivillige ildsjæle og formidler via Facebook eller en hjemmeside.
Det er tilladt at indføre lovlige hunderacer i Danmark, enten som privatperson, hvis hunden er ledsaget af ejeren, eller som kommercielle flytninger, når fx ejendomsretten over hunden skal overdrages til en anden. Sidstnævnte indførsel kræver særlig tilladelse og dokumentationskrav, og det synes vanskeligt at kontrollere, at importkravene opfyldes i praksis.
Importen af gadehunde er ikke uden sundhedsmæssige problemer. Blandt andet er der risiko for, at hundene tager smitsomme sygdomme og zoonoser med til Danmark. Et forskningsprojekt fra København Universitet har netop kortlagt området ved bl.a. at udsende spørgeskemaer til landets smådyrspraktiserende dyrlæger.
Af besvarelserne fremgår det, at dyrlægerne generelt opfatter sundhedstilstanden hos de importerede hunde som meget dårlig. Mange af hundene medbringer smitsomme sygdomme, der er eksotiske i Danmark. Desuden vurderer dyrlægerne, at mange af de importerede hunde har sundheds- og adfærdsproblemer, ligesom de mener, at hundenes nye ejere ofte ikke er klædt på til at have ansvaret for en hund. Generelt stiller dyrlægerne i undersøgelsen sig meget skeptiske over for importen af gadehunde – primært på grund af sygdomsrisikoen.
Sidste år indførte Norge et forbud mod import af gadehunde. Forbuddet gælder, hvis ikke hunden har været i privat varetægt i mindst seks måneder inden importen. DDD mener, at Danmark bør gøre som Norge. Det er problematisk at importere gadehunde pga. de risici, som hundene forårsager for både andre dyr og mennesker. Og da det er svært at dokumentere hundenes reelle sundhedstilstand forud for en import, mener vi, at et egentligt dansk forbud er eneste udvej som løsning på de sundhedsmæssige problemer
DDD mener, at Danmark bør gøre som Norge.
Trafikken med import af gadehunde løser ikke problemerne i de pågældende lande – kun for den heldige hund, der bliver udvalgt til eksport. Håndtering af de herreløse dyr kræver en lokal indsats. Bestanden af dyr må reguleres til et fornuftigt niveau, hvilket oftest også indebærer aflivninger. Visse lande har imidlertid et forbud mod aflivning af »raske« dyr, og det bliver fortolket på den måde, at blot dyret har en chance for at overleve, må det ikke aflives. Danmark har i den forbindelse en forpligtelse til at gøre de berørte landes myndigheder opmærksomme på det uhensigtsmæssige i sådanne regler. Løsningen er egentlige reguleringsprogrammer for de herreløse gadehunde – ikke at tage nogle af dem til Danmark.
Hanne Knude Palshof
Formand for Den Danske Dyrlægeforening
