Annonce Banner Banner Banner

Fødevarestyrelsen har fået ny veterinærdirektør

Karriere Med snart 25 års erfaring fra Fødevarestyrelsen trådte dyrlæge Hanne Larsen til som veterinærdirektør 1. oktober. Som tidligere fødevaredirektør kender hun til de værktøjer i krisehåndtering, som stillingen kræver, og føler sig rustet til at gå forrest i arbejdet med de veterinære forhold. Øverst på skrivebordet ligger nu problemstillinger omkring dyrevelfærd og truslen om afrikansk svinepest.

Hanne Larsen 32983H

Hanne Larsen er glad for at komme tilbage til det veterinære fagområde - som hun siger: »Det veterinære ligger i mit dna«.

© Jon Norddahl/Fødevarestyrelsen
Nyhed

I sine første tre uger i stillingen som veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen har Hanne Larsen haft som mål at møde så mange folk som muligt fra det veterinære område i styrelsen og blandt interessenterne, fortæller hun.

Hanne Larsen kommer fra stillingen som økonomidirektør og har i øvrigt været i styrelsen i snart 25 år. Her har hun haft ledende stillinger i 18 af årene, hvor hun også har været direktør for fødevareområdet. Herfra har hun ledet flere af den slags kriser, som styrelsen blandt andet er sat i verden for at håndtere. Blandt andet var Hanne Larsen fødevaredirektør under udbruddet med Listeria i 2014, også kendt som rullepølse-skandalen, og under ægge-sagen i 2017, hvor en række fjerkræbesætninger i Holland og Belgien ulovligt havde anvendt insektmidlet fipronil til bekæmpelse af blodmider.

Med den erfaring i bagagen føler hun sig godt klædt på til de kriser, der måtte komme på veterinærområdet. For, som hun siger, bliver man bedre til at håndtere kriser, desto flere gange man har stået midt i en.

- Man samler erfaring og bliver bedre til at få etableret krisestaben forholdsvis hurtigt. Man bliver også skarpere til at kontakte interessenterne, som er rigtig vigtige i samarbejdet, og til at få ledet og fordelt. Endelig er det vigtigt, at man som chef og leder kan udvise den ro, der skal til, for at det hektiske tryk udefra ikke forplanter sig mere end højst nødvendigt til de medarbejdere, som i realiteten er dem, der skal udføre arbejdet, fortæller Hanne Larsen.

Dyrevelfærd på dagsordenen

Det første fokusområde, der kommer til at optage veterinærdirektøren, er dyrevelfærden og mere præcist grisenes velfærd. Fødevareminister Mogens Jensen varslede i begyndelsen af oktober forøgelse af kontrollen med landets svinebesætninger som respons på Fødevarestyrelsens dyrevelfærdsrapport over kontroller foretaget i 2018. Her fandt Fødevarestyrelsen overtrædelser i 32,3 % af svinebesætningerne – bl.a. flere tilfælde af utilstrækkelig håndtering af syge og tilskadekomne slagtesvin og søer.

Her er det rigtig vigtigt, at vores veterinære beredskab fortsætter med at være »best in class«.

Hanne Larsen

Hanne Larsen har en forventning om, at Fødevarestyrelsen fortsat finder dem, der overtræder reglerne, men understreger, at kontrollen også har en række andre vigtige funktioner.

- Kontrollen skal også være til gavn for alle dem, som måske gerne vil overholde reglerne, men synes, det er lidt svært. Jeg medgiver gerne, at reglerne kan være komplekse. Derfor skal vi også have en dobbeltstrategi med fokus på, hvordan vi hjælper dem, som gør det rigtig godt i dagligdagen, og får sanktioneret dem, som gentagende gange ikke lever op til reglerne – dem som vi kalder »de brodne kar«. Jeg er meget optaget af ordentlighed, og jeg er meget optaget af, at de få, som ikke gør det godt, risikerer at ødelægge meget for rigtig mange i branchen.

Som veterinærdirektør er man ikke ene om at bestemme, hvor fokus skal være, og Hanne Larsen er underlagt skarpe tidsfrister på mange af de konkrete sager, der kommer til hendes bord. Hun havde dog også visse forventninger til, hvad der ville ligge til hende.

- Noget, jeg havde en forventning om, at jeg skulle arbejde med – udover dyrevelfærden – var afrikansk svinepest og resistensudvikling. Der synes jeg, at vi med vores veterinære beredskab og resistensbekæmpelse er inde på to områder, hvor Danmark er »best in class«, i hvert fald langt hen ad vejen. Det er selvfølgelig noget, som jeg rigtig gerne vil gøre mit til, fortsætter hun.

I samarbejde med erhvervet, Naturstyrelsen og med landets forskningsinstitutioner, mener Hanne Larsen, at Danmark står stærkt i indsatsen overfor afrikansk svinepest. Hun understreger vigtigheden af, at Danmarks dyrlæger fortsat har stor opmærksomhed på symptomerne og hellere rapporterer en mistanke for meget end en for lidt.

- Det er stadigvæk det, som vi med et godt dansk ord ville kalde »awareness«, som er vigtigt fortsat at arbejde med. For på samme måde, som Fødevarestyrelsen skal blive ved med at minde folk om at vaske hænder og holde en god køkkenhygiejne, skal vi også minde turister, jægere og landmandens ansatte om, hvad det er for en adfærd, man gerne skal have, hvis vi skal minimere risikoen for afrikansk svinepest, siger Hanne Larsen.

Med den tilgængelige faglige ballast i en styrelse, der huser flere end 1.500 medarbejdere, er veterinærdirektøren også med til at påvirke den retning, som Fødevarestyrelsen skal arbejde i inden for det veterinære område. Strategien for de næste fire år er netop lagt, og Hanne Larsen kan begynde at se frem mod de indsatsområder, Fødevarestyrelsen skal arbejde med, for at nå i mål.

- Der vil jeg selvfølgelig arbejde videre med vores relationer til, omverdenen - erhvervet, branche-, dyrevelfærds- og forbrugerorganisationer. Men jeg vil også prioritere Fødevarestyrelsens arbejde på de indre linjer med ledelsesudvikling og udvikling af medarbejdere, og hvordan vi tilrettelægger vores arbejdsopgaver, siger hun.

Beredt til klimaudfordringer

Med mål om blandt andet at reducere drivhusgasser med 70 % i 2030 har regeringen med sine støttepartier lagt en ambitiøs plan for at takle klimakrisens udfordringer. Det er selvfølgelig indsatser, som en statslig institution som Fødevarestyrelsen støtter op om, fortæller Hanne Larsen.

- Et af vores hovedindsatsområder er bæredygtighed. Her håber jeg, at vi kan bruge den danske model, hvor erhverv, forbrugerorganisationer, forskningen og myndigheder som os arbejder sammen om at finde løsninger på, hvordan vi fremmer bæredygtigheden bedst muligt i Danmark. Hvis vi kan få det samarbejde rigtig godt op at stå, tror jeg, at vi bliver gode til i Fødevarestyrelsen at understøtte de målsætninger, som både regeringen og erhvervslivet har på det her område.

I forhold til klimaudfordringen spiller det veterinær beredskab også en vigtig rolle, da nye sygdomme kan følge med klimaforandringerne, medgiver direktøren.

- Med den måde klimaet udvikler sig på, vil der nok ske nogle udviklinger i forekomsten af de vektorbårne sygdomme. Her er det rigtig vigtigt, at vores veterinære beredskab fortsætter med at være »best in class«. Og hvis vi kan se, at der er nogle af de her vektorbårne sygdomme, som kommer tættere på, at vi så får udviklet beredskabet til også at omfatte dem.

Københavns Universitet og Statens Serum Institut begyndte i foråret overtagelsen af det veterinære beredskab fra DTU Veterinærinstituttet og står nu for analyserne af de alvorlige eksotiske sygdomme. Efter blot tre uger tøver veterinærdirektøren naturligt nok med at komme med den helt store analyse af overtagelsen. Hun vurderer dog umiddelbart, at der er meget at være tilfreds med.

- Det er virkelig et område, som jeg ser frem til at sætte mig ind i. Men ud fra det jeg har set i løbet af de seneste tre uger og fra sidelinjen, ser det ud til, at overdragelsen går rigtig godt. Jeg må sige, både til KU, SSI og til DTU, at jeg har meget stor respekt for den tilgang, der har været til overdragelsen, og hvor professionelt chefer, ledere og medarbejdere er gået ind i samarbejdet, siger hun.

Én gang dyrlæge

Som færdiguddannet dyrlæge nåede Hanne Larsen blandt andet at være i kvægpraksis og arbejde for den kommunale levnedsmiddelkontrol i fire års tid, inden hun blev en del af Fødevarestyrelsen. Om et halvt år er det 25 år siden. Tiden til trods, og selvom det er længe siden, Hanne Larsen har lagt en lokalbedøvelse, er hun dyrlæge med alt, hvad det indebærer.

- Det er selvfølgelig rigtig spændende for mig at komme tilbage til fagområdet. Jeg har været rigtig glad for at være økonomidirektør, men til at begynde med, når folk sagde »I.V.«, var det første, jeg tænkte: »Hvorfor snakker de intravenøs?«. De mente selvfølgelig »indtægtsdækket virksomhed«. Men det er et eksempel, der viser, at det veterinære ligger i mit dna.

At træde ind i stillingen som veterinærdirektør kan derfor føles som en måde at vende tilbage på, fortæller hun. - Det er både spændende og udfordrende for mig at komme tilbage og møde alle de enormt dygtige medarbejdere og få de vidtforgrenede veterinærfaglige samtaler tilbage i hverdagen. Der er ingen tvivl om, at jeg har en del, jeg skal læse op på. Men området indeholder så mange spændende udfordringer – ikke kun for mig. Det sætter jeg rigtig stor pris på. ♦