Kan svampe spise orme?

Forskning Parasitter – organismer, der lever på bekostning af andre væsner – er et samlingspunkt for mange af de projekter, der søsættes på Sektion for Parasitologi og Akvatisk Patobiologi. Forskningen er dog alligevel meget forskelligartet, og fiskene har deres helt egen forskningsgruppe af de i alt fem grupper, hvor der arbejdes på alt fra plantemedicin til transmissionsruter. Vi har talt med sektionsleder Stig Milan Thamsborg og en del af de forskere, der arbejder i sektionen.

#38 Ø21 4

Æg i æggeleder og uterus på piskeorm (Trichuris suis).

© Kamilla K. Henriksen
Interview

I DVTs serie om sektionerne på IVH har jagten på mangt en professor ofte krævet lange spadsereture ned ad smalle gange med døre til utallige kontorer og laboratorier. En arbejdsom stilhed er sænket over stedet, men det er bestemt ikke fordi, tingene står stille.

- Man tænker, hvad søren laver I? Hvad foregår her? Men der foregår altså en masse ting. Det ser bare tit tomt ud, når man lige går ned ad gangen, forsikrer en imødekommende sektionsleder, der har budt indenfor til sit kontor på Sektion for Parasitologi og Akvatisk Patobiologi.

Professor og sektionsleder Stig Milan Thamsborg er omringet af et livs forskning i parasitter. Bøger, mapper og hæfter står side om side med kasser af data til endnu upublicerede artikler. Efter en del interviews med forskere, tegner der sig et mønster, og Stig er bestemt ikke den eneste, der gemmer kasser med data til tider, hvor tiden bliver tilovers.

- Ja, sådan er livet. Måske er vi bare… Stig holder en pause.

- Vi er i hvert fald nogle gemmedyr mange af os. Det er ikke alle, der er det, men en god del af os er, smiler han og skæver til kasserne. Indimellem kan det dog godt svare sig at gemme, og år efter dataindsamlingen kan resultaterne stadig ende i gode publikationer.

- Noget af det, der var godt, var, at vi kiggede på Angiostrongylus, fortæller Stig. Forsøgene på den franske hjerteorm blev udført i løbet af 2007-2008, men måtte vente næste 10 år på at blive publiceret. I mellemtiden steg antallet af tilfælde, og resultaterne kunne derfor efterfølgende bekræfte det, man havde set løbende i årene imellem.

- Vi havde et forsøg, hvor vi inficerede nogle ræve med Angiostrongylus og derefter reinficerede dem og så på, om de var i stand til at få en beskyttende immunitet, og det er de ikke. Det passer også meget godt med vores erfaringer med hunde - at selvom de har været inficerede, kan de sagtens blive inficerede igen. Det viste vi faktisk der, fortæller Stig. 

Alternativ kontrol

Sektionen er inddelt i fem forskergrupper, hvoraf størstedelen har parasitter som centralt videnskabeligt udgangspunkt. Selv leder Stig gruppen »VETPAR«, som står for den bredt funderede veterinære parasitologi. Her forskes der blandt andet i, hvordan husdyrene bedre kan modstå de parasitære infektioner, så industrien på den måde er mindre afhængige af de eksisterende behandlingsmidler. For der ses stigende resistens mod de tilgængelige ormemidler, og der er derfor behov for alternativer, hvis man skal komme denne problematik til livs, mener Stig.

- Vi har altid arbejdet mod, at man skulle mindske bruget af ormemidler. Vi har derfor arbejdet rigtig meget med alternativ kontrol, hvor et af vores store gennembrud – før min tid som professor – var de nematodeædende svampe, fortæller han. Med denne forskning kan man bekæmpe ormeinfektionerne ved at tilsætte bestemte svampesporer til foderet, som efter at have været en tur gennem dyrets system ender i gødningen.

- Det geniale ved det er, at svampesporerne gror op i gødningen og bliver til hyfer. Hyferne når lige at komme i løbet af 6-7 dage, hvor også æggene er klækket og blevet til infektive larver. Så samtidig med at larverne kommer, er hyferne parate. De hyfer laver så nogle netværk, der fanger nematoderne, forklarer Stig.

Forskningen i de nematodeædende svampe begyndte for mange år tilbage, dengang parasitologi var en del af Center for Eksperimentel Parasitologi (CEP). Desværre var det ikke de folk, der stod bag forskningen i Danmark, der endte med et markedsført produkt, og for to år siden kom det australske »Bioworma« på markedet, der er en videreudvikling af de resultater, CEP lavede i 90’erne.

Et utal af andre forskningsprojekter i alternative behandlingsmetoder til parasitinfektioner er dog kommet til siden i sektionen.

- I den senere tid har vi arbejdet rigtig meget med plantemedicin, og hvordan man kan immunomodulere sig til at slippe af med orm ved at give præbiotika. Hvis du fx giver cikorierod til gris, kan du få udstødt knudeorm. Sådan nogle ting, det er jo rigtig spændende, fortæller Stig. 

Første fund af svinets lungeorm (Metastrongylus spp.) i nyere tid – æg i McMaster-kammer.
Voksne piskeorm (Trichuris suis), der sidder fastgjort til slimhinden i tyktarmen.
Forende af svinets knudeorm (Oesophagostomum quadrispinulatum).
KU tjekker løbende vore fisk for zoonotiske parasitter, som spredes af sæler i vor farvande. Her er en torskelever fyldt med orm. De fleste orm er i leveren, men man ser nogle titte frem på overfladen.

Druer, cikorie og en sund tarm

Ud af VETPAR sprang en forskergruppe, som lektor Andrew Richard Williams nu er leder for. Gruppen »Parasites, Immunology and Gut Health« (PIGH) har således ført meget af den forskning videre, som Stig tidligere arbejdede med. Plantemedicin er bl.a. noget af det, gruppen forsker i, fortæller Andrew, hvor effekten af en række kostmidler undersøges ved forskellige parasitære infektioner.

- Det mest interessante, vi har fundet frem til, er, at polyfenoler fra druer og også nogle stoffer fra cikorie kan stimulere immunforsvaret og også hjælpe med at opretholde en sund tarm hos dyr, der er smittet med parasitter som fx spolorm hos grise. Vi forventer, at denne viden i fremtiden kan hjælpe til et lavere forbrug af medicin i landbruget.

Overordnet arbejder PIGH med gastrointestinale patogener, og hvordan disse interagerer med værtens immunsystem, mikrobiom og det foder, dyret får. Målet er at skabe nye muligheder for forbedring af mavetarmsundheden, både hos dyr og mennesker, hvor resultaterne bl.a. har haft relevans i forhold til kroniske inflammationer. 

A11
Eksempel fra arbejdet med infektion af fisk i forbindelse med sektionens genetiske selektionsprogram TECHFISH. Schistosomiasis-vektorsnegle i vores laboratorium.

AQUA kommer til

Det var i 2014, det akvatiske aspekt blev en del af forskningsfeltet og dannede sektionen, som den ser ud i dag. Her kom professor Kurt Buchmann til og blev leder for forskergruppen »AQUA«, der med udgangspunkt i de vandlevende dyr har fokus på bæredygtig produktion og kontrol. Kurt stiller selv skarpt på en række områder af særlig samfundsmæssig betydning i gruppen, og også her er nedsættelse af antibiotikaforbruget en af dem.

- Udvikling af nye vacciner til akvakulturproduktioner er prioriteret, idet gode vacciner ikke alene sikrer sundhed og velfærd blandt produktionsfiskene, men tillige gør anvendelse af antibiotika mindre udbredt, siger han.

Dertil kommer forskning i moderne selektionsmetoder, hvor man ved hjælp af DNAtypning kan udvælge sygdomsresistente fisk til opdræt, samt fokus på de zoonotiske parasitter i vores fisk.

- Fisk er jo et fremragende levnedsmiddel, men hvis man indtager rå fiskeprodukter med oprindelse i de vilde bestande, kan forbrugeren blive syg af visse parasitinfektioner. Vi forsøger at danne os et overblik vedrørende udbredelsen i bestandene og forklare sammenhængene, fortæller Kurt.

Dertil kommer problematikken omkring klimaforandringerne, som ændrer forekomsten af en række sygdomme fra de vådere dele af kloden, forklarer han. - Vore akvatiske miljøer har alle en række sneglearter, som hver især bærer infektioner med parasitter, der kan ramme fisk, fugle, pattedyr og herunder mennesker. Vi monitorerer i øjeblikket forekomsten af snegle, der overfører hudsygdomme til mennesker. Klimaændringer med stigende temperaturer i vores søer gør disse problemer noget større, end vi hidtil har set.

Et globalt sigte

Gruppen »Parasites and the environment« (PARAENVI) er ledet af Birgitte Jyding Vennervald. Her forskes der i forskellige miljømæssige faktorer for transmission af vektorbårne helminter samt effekten af behandlingsprogrammer på morbiditet, infektion og transmission.

- Vi arbejder hovedsagelig med vektorbårne sygdomme som fx schistosomiasis og fascioliasis og en stor del af vores forskning har et globalt sigte med mangeårige og stærke forskningssamarbejder med forskellige afrikanske lande, fortæller Birgitte.

Det er ofte vanskeligt at få en professor med en lang karriere bag sig til at vælge ud mellem de mange spændende forskningsprojekter, der gennem tiden har optaget dem. Birgitte har dog et studie, som blev publiceret i PNAS tidligere på året, hun finder særlig vigtigt. I det har forskerholdet anvendt såkaldt eDNA, også kaldet »environmental DNA«, til at påvise transmission af schistosomiasis.

- På trods af at der mange steder i schistosomiasis-endemiske områder har været udført massebehandling af smittede befolkningsgrupper, er det kun i ringe omfang lykkedes at mindske transmission af parasitten tilstrækkelig til, at mennesker ikke re-inficeres. Det er svært at måle transmission, men ved hjælp af en metode til at påvise meget små mængder af eDNA fra parasitten i lokale ferskvandssøer er det lykkedes os at påvise tilstedeværelsen af parasitten, forklarer hun.

De zoonotiske parasitter har fået deres helt egen gruppe, hvor de fleste parasitter, der arbejdes med er u-landsrelaterede, bl.a. svinetintebændelormen (Taenia solium). Men også toxoplasmose i danske husdyr er et igangværende forskningsområde. Gruppen, der forkortes PARZOO, er ledet af professor Maria Vang Johansen, som desværre ikke havde mulighed for at fortælle om sin gruppe til DVT. 

Vaccination Af Ørreder
Vaccination af ørreder. Fisken bedøves, og man injicerer 0,1 ml vaccine i bughulen. Herved kan fisken blive beskyttet mod infektionssygdomme resten af livet. KU har i samarbejde med DTU udviklet en ny vaccine til danske fisk, som beskytter mod fem forskellige sygdomme.

Øget fokus på parasitologi i Danmark

Noget, der er slående i samtalerne om sektionen, er, at der i Sektion for Parasitologi og Akvatisk Patobiologi er en særlig høj sammenhængskraft, og at der udføres mange samarbejdsprojekter på tværs af grupperne. Ideer til projekter kan bl.a. opstå ved sektionsmøderne, hvor forskerne fortæller om deres igangværende projekter, fortæller sektionslederen. Det kan give ny inspiration til kollegerne, netop fordi de arbejder fra et fælles udgangspunkt.

- Der er forskel på vore forskningsområder, men vores berøringsflader er økologi, immunologi og sygdom fremkaldt af parasitter, hvilket absolut kan inspirere, fortæller Kurt Buchmann, der følges op af kollegaen Andrew:

- Det er altid godt at sparre med forskere, der arbejder med forskellige områder, for at opnå et friskt perspektiv. Jeg er hverken dyrlæge eller dansker, så jeg har brug for at snakke med min kolleger for at forstå, hvordan jeg gør min forskning relevant for dansk landbrug. Og så er det super godt, at vi har en god blanding af grundforskere og mere praktiske mennesker – det giver et frugtbart arbejdsmiljø.

Indadtil ser sektionslederen gerne mere af den slags integrerede projekter i sektionen i fremtiden. Det vigtigste er dog, at holdet af forskere fortsætter med at nå ud med deres resultater.

- Vi er en afdeling med et meget godt højt forskningsoutput. Folk er gode til at publicere og komme ud med tingene, også bredt i samfundet. Det er min drøm, at det fortsætter, for det er det, der gør det sjovt, fortæller Stig. Udadtil har kollegaen Birgitte også forhåbninger for sektionen og for parasitologi som felt i Danmark.

- Jeg ser meget gerne parasitologi i Danmark styrket. Vi er mange fra sektionen, der er involverede i at arrangere den parasitologiske verdenskongres i København 2022, og det, tror jeg, vil være med til at sætte fokus på parasitologi i Danmark, siger hun og fortsætter:

- Med de forventede klimaændringer og stigende temperaturer kan vi nok også forvente, at vi vil få transmission af parasitter, som vi før kun så som importerede tilfælde. Her mener jeg, at sektionen kan byde ind med vigtig ekspertise og viden. ♦