Efter 25 år med almindeligt praksisarbejde tog jeg for 10 år siden en stor beslutning – at jeg fremover kun ville beskæftige mig med lystbetonede dyrlægeopgaver. Den beslutning betød, at opgaver med grise, heste og smådyr gled ud. Nu har jeg 25 timer ugentlig med kvægopgaver i samspil med gode kolleger ved Ølgod Dyrlæger, og de øvrige timer i ugen bruger jeg på får og projekter i regi af min egen praksis.
Betydningen af den lange kunderelation
Rådgivningsaftaler er jo hverdag for de fleste dyrlæger i stordyrspraksis og kan give arbejdet et vist rutinepræg præg. Men nogle gange bliver disse opgaver alligevel spændende, når der er opbygget et godt forhold til landmanden, og jeg som rådgiver bliver brugt til at kigge på nye tiltag på bedriften. På den måde kommer man tæt på landmandens tanker om fremtiden, og får indtryk af de forskellige overvejelser, som præger landmænds måder at træffe beslutninger.
Det glæder mig, at kunne bruge min tid på at hjælpe dem med konkrete problemstillinger og reelt dyrlægearbejde, og at der er blevet færre af de landmænd, der blot opfatter dyrlægen som et nødvendigt onde. Den positive indstilling oplever jeg også hos økologiske besætninger, der er optaget af at udvikle management og sørge for rettidig omsorg for dyrene og dyrevelfærden, så den lever op til forventningerne fra forbrugerne.
Fårene er mine lystopgaver
Dyrlægearbejdet i fåre- og gedebesætninger ændredes markant i 2006 med tilbud om sundhedsaftaler og muligheden for at have seks besøg om året i en besætning. Det åbnede for at kunne skabe reelle forbedringer i besætningerne. De store besætninger i Syd- og Sønderjylland har for de flestes vedkommende udfordringer med ondartet klovsyge, Visna-Maedi og Jagtsiekte (OPA). Der sker alt for ofte gensmitte af klovsyge i de store tætliggende besætninger. Måske kan klovsyge kun udryddes, hvis alle besætninger i et område sanerer på én gang – eller vi skal tage helt andre midler i brug for at nedbringe smittetrykket, fx ved også at se på hjortedyr og kvæg i området. Kvæg kan jo bære Dichelobacter nodosus, men uden synlige forandringer hos dem. I de mindre fårebesætninger synes jeg, at vi er lykkedes med at finde gode saneringsmåder mod klovsygen med brug af langtidsvirkende makrolider.
Jeg synes min rådgivning til fåreavlere om håndteringen af afgræsningen har haft effekt på ormebelastningen. Jeg kan jo ikke lade være med at blande mig i deres måde at styre afgræsningen og opfordre dem til at lave hyppige foldskifte – og det har haft god virkning på produktionsresultater og velfærd. Den effekt fortæller mig, at rådgivning til fåreavlere om græslængde og opskriften på foldskifte er et vigtigt område for os som dyrlæger, for derigennem kan vi medvirke til at forbedre sundheden og mindske behovet for antiparasitære midler – og nogle gange helt undgå det. Og der er behov for den type rådgivning i små såvel som store besætninger, fordi den udbredte brug af husdyr i naturplejen udfordrer dyrenes trivsel.
Det glæder mig, at fåreavlere lærer sig at tælle ormeæg på gødning i et mikroskop, så de kan følge udviklingen i smittetryk hen over sommeren. Jeg oplever, at fåreavlerne bliver langt mere engagerede i management, efter at de er påbegyndt med ormetælling. De er tillige begyndt at vælge vædderne med et avlsindeks på immunitet overfor orm – et engelsk tiltag, der for nylig er flyttet over Nordsøen til os.
Samarbejdet i Team Fårerådgivning
En dyrlægepraksis har det ligesom fårebesætninger og kvægbesætningerne – arbejdet er mest givende, når man oplever fremgang og får ændret lidt på gamle vaner og indgroede måder at udøve sin praksis på i hverdagen. Så derfor allierede jeg mig for 4 år siden med andre rådgivere og skabte det lille firma Team Fårerådgivning. Gruppen består af konsulenter, dyrlæger og en redaktør, der også er en vigtig tovholder. Vi udgiver bladet »Nyt om Får« om det, der rør sig her og i landene omkring os, så fåreavlere og andre interesserede let kan holde sig opdateret. Derudover laver vi kurser for fåreavlere og sågar et årligt kursus for dyrlæger, så de kan få opdateret deres viden på fåreområdet. Dette kursus holdes i år den 20. september med tema om fodringsbestemte sygdomme og parasitter – og med indlæg af en engelsk fårerådgiver, så vi får den sidste nye viden med.
Arbejdet er mest givende, når man oplever fremgang og får ændret lidt på gamle vaner og indgroede måder at udøve sin praksis på i hverdagen.
Team Fårerådgivning har også et særligt tilbud til landets dyrlægepraksisser. Vi tilbyder at komme på besøg med vores undervisningstrailer til et aftenarrangement for fåreholdere i praksiskredsen. I traileren har vi fagligt materiale og undervisningsudstyr, så vi også kan holde oplæg i en lade. Ved sidste års arrangementer af den type kunne deltagerne i mikroskop undersøge deres medbragte gødningsprøver. Den mulighed var meget populær.
Udviklingsarbejde skal indgå i hverdagen
Jeg er optaget af at have udviklingsorienterede opgaver sideløbende med almindelige praksisopgaver. Men efter nedlæggelsen af Fåreafgiftsfonden i 2016 har jeg skullet søge andre steder hen for at finde finansiering til de faglige udfordringer, som jeg synes trænger til at blive undersøgt nærmere. Det er blevet til en del samarbejde med Økologisk Landsforening.
Jeg er optaget at finde muligheder for at understøtte de frivillige Maedi-programmer i fårebranchen, så det er økonomisk overkommeligt for fåreavlere at deltage. Maedi er stadig udbredt over det ganske land, så for fårenes skyld opfordrer jeg alle fåreavlere til at vedblive i programmet. »Pustefår« ser jeg nok af i læmmesæsonen – det tidspunkt, hvor deres sygdom kommer tydeligt frem. Og der er jo afprøvede løsninger på, hvordan man kan komme af med sygdommen. I et par af de store besætninger, hvor jeg er kommet i gennem flere år, er det lykkedes at sanere besætningen over nogle år. Det er foregået ved at holde fårene i to separate besætninger i en længere periode – og resultatet viser, at det har været godt både for økonomien og velfærden.
Velfærdsudfordringen ved naturpleje
Med tiden er de sundheds- og velfærdsmæssige udfordringer ved naturpleje med husdyr kommet til at optage mig en del. Jeg oplever, at der ofte er langt mellem de forventninger, kommunernes naturafdelinger har til dyrenes arbejde i naturen, og så dyreholdernes forventninger til deres dyrs udkomme af afgræsningen. Overgræsning med ormeproblemer til følge ses ofte, og mod leverikter mangler man ofte en plan. Det ser jeg som et stort problem, for det betyder, at der må bruges mange antiparasitære midler til disse dyr, og de midler er til skade for naturens orme og insektliv. Der er i høj grad brug for en bedre dialog mellem parterne, så man i fællesskab kan finde løsninger, der tager højde for de aktuelle forhold og skaber meget bedre resultater. Det kræver dog også tæt dialog med de tilskudsydende myndigheder, da tilskudsordningerne har været så firkantede, at det fx ikke er muligt at ændre græsningsperioderne, så dyrene af strategiske årsager kan flyttes for en periode, og man dermed kan minimere orme- og leverikte-smitte med væsentlig mindre brug af antiparasitære midler til følge.
I skrivende stund ser jeg frem til, at vi får besøg af en hollandsk dyrlæge, der ved meget om udbredelsen af pytsneglen, og hvordan man kan håndtere den fornuftigt i afgræsningen. Jeg glæder mig til at blive god til at identificere sneglen og dermed blive bedre i stand til at kunne sænke paraderne på de landmænd, der modstræbende siger, at det ikke er en praktisk mulighed at hegne et inficeret område fra. Måske muligheden kommer med tiden med brug af en computer og et »No Fence«-system.
Etiske slagtninger af kvæg
Etiske slagtninger af kvæg har fyldt en del i min hverdag de seneste år, da tre landmænd med stude i naturpleje i Nationalpark Vadehavet har valgt at få skudt og afblødt studene på ejendommen før transport til slagtehus. Men det slutter nu, da Fødevarestyrelsen har fjernet muligheden for disse etiske slagtninger, da metoden ikke lever op til EUs hygiejneforordning.
Jeg synes ellers, at det er en rigtig god måde at foretage skånsomme slagtninger og samtidig fremme kødkvaliteten. Kødet fra de omtalte stude sælges primært til restauranter og storkøkkener i København og Århus. Kødet har en smag og mørhed, der let kan konkurrere med det amerikanske oksekød opdrættet i feedlots. Studene går på græs, indtil de sidste seks uger inden slagtning, hvor de fodres på stald, for at kødet opnår den rette smag og mørhed. Den skånsomme vej til slagt går via en skydeboks, som de uden at tøve går ind i, da den ligner fanggitteret i stalden. Vupti er de skudt med snuden i en spand korn og afblødt med det samme. Transporten er derefter med lastbil til slagtehuset, hvor de står klar til at modtage 5-6 stude ad gangen.
