Nu er det snart slut. Carsten Jensens formandsperiode tikker mod enden. Der mangler bare en enkelt stor opgave – et farvel og tak på generalforsamlingen den 27. september – og det bliver suppleret med et tak for seks fantastisk gode år, siger den afgående formand, da vi mødes for at tale om, hvordan det har været at sidde i den varme stol.
Når regnestykket skal gøres op, er det blevet til et væld af møder i ministerier, udvalg, organisationer og alle de andre steder, hvor Carsten Jensen har kæmpet for og talt dyrlægernes og Dyrlægeforeningens sag. Og det har slet ikke været svært at finde motivationen, forklarer formanden.
- Når man bliver spurgt og opfordret til at stille op til formand, er det fordi andre tror på, at man kan gøre en forskel. Den tillid betyder alt, og den har på mange måder været min drivkraft.
Der er brug for enhedsforeningen
Når Carsten Jensen skal kigge tilbage, er han særlig glad for, at det lykkedes i hans formandsperiode af få cementeret enhedsforeningen. - Lige på det tidspunkt, hvor jeg blev formand, havde vi en medlemsundersøgelse, der viste, at medlemmerne savnede mere sammenhængskraft på tværs af sektioner og fagligheder. Det var derfor mig meget magtpåliggende at få ændret foreningen, så vi kunne styrke sammenhængskraften. Det gav sig udslag i, at vi med generalforsamlingens opbakning besluttede at bygge foreningen om, sådan at faggruppernes formænd blev repræsenteret i hovedbestyrelsen.
- Det gode er, at formændene for faggrupperne nu kender hinanden på en helt anden måde. Det gør, at det bliver et naturligt samarbejde, og vi bruger hinandens bedste kræfter. Vi har hele bredden af fagligheden, og vi har stor tillid til hinanden. Det er også nyt, at ADO og DA er med som observatører – det giver bare en helt anden dynamik i de ting, der foregår, og bedre beslutninger til gavn for vores medlemmer, siger Carsten Jensen.
Selvom der indadtil er vandtætte skotter mellem ADO og DA, lægger formanden vægt på, at der er brug for sammenholdet udadtil.
- Vi har brug for, at vi står sammen som dyrlæger i én samlet forening. Sammen skal vi vise omverdenen, at vi er her, og vi skal vise værdien af dyrlægens kompetencer, som jo medvirker til at skabe et godt fodfæste på arbejdsmarkedet i forhold til, hvad man får i løn som dyrlæge, og hvilke jobmuligheder der er som ansat eller selvstændig.
Han peger også på, at stort set alle dyrlægers arbejde er styret af lovgivning og regler, og det derfor har stor værdi, at DDD har handlekraft til at være med til at påvirke den lovgivning, der regulerer dyrlægernes beføjelser og arbejdsforhold.
- På den måde har Dyrlægeforeningen en meget unik position, som ingen andre foreninger har. Vi bliver inviteret ind i forhandlingerne, og det betyder, at vi har en platform, hvor vi kan arbejde for vores sag.
- En folketingspolitiker sagde engang til mig: »Når man spørger DDD, får man altid et ærligt svar«. Det næste, han sagde, det var: »Det skal I holde fast i«. Vi bliver betragtet som fagpersoner, der bliver lyttet til.
Fik blødt op i dialogen
En anden sag, der har ligget formanden på sinde, har været at få skabt bedre samarbejdsrelationer til andre organisationer.
- Tre uger før jeg blev formand i 2013, evnede Landbrug & Fødevarer at åbne veterinærforlig 2, fordi de ville have færre besøg hos kvæg. Bolden blev skubbet over til mig, og det betød, at jeg satte mig sammen med Jens Philipsen, daværende formand for Faggruppe Kvæg, for at finde ud af, hvad vi skulle stille op – hvad er mulighederne, hvad er det, vi risikerer at miste, og hvad skal vi komme med af argumenter ind til ministeriet, ind til politikere osv. Det blev et kæmpe sammenspil mellem mig, faggruppen, faggruppens medlemmer og sekretariatet. I sidste ende kom vi i land med noget, der var forståelse for og opbakning til hos medlemmerne.
Vi har brug for, at vi står sammen i én samlet forening
Carsten Jensen forklarer, at forløbet skabte basis for en helt ny dialog – ikke bare med Landbrug & Fødevarer, også ind i Dyrlægeforeningen. Som formanden forklarer:
- Vi fik de forskellige fagligheder skubbet frem. Det er jeg glad for, fordi vi hele tiden skal huske at bruge hinandens bedste kompetencer, og vi skal komme med løsninger - ikke problemer.
DDD satte sig for bordenden
I den tid, Carsten Jensen har været formand, har der fagpolitisk været mange sager, som han kan hive frem og fortælle om, hvordan DDD er gået ind i dem og har kæmpet for dyrlægers faglige og fagpolitiske interesser. Og nogle mere end andre. Foruden veterinærforligene har det været MRSA, der har været dagsordensættende i forhold til antibiotikaanvendelse og resistensudvikling.
- Og langt mere, end jeg troede, siger Carsten Jensen og forklarer, at det var Dyrlægeforeningen, der satte sig for bordenden og samlede landbrugets organisationer, forskningsinstitutionerne, hospitalerne, Seruminstituttet, ministerierne, Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen og Lægeforeningen til dialogmøder i Dyrlægeforeningen.
Målet var at drøfte og konkretisere initiativer, der kunne bidrage med viden om MRSA og nedbringe niveauet af den antibiotikaresistente stafylokokbakterie, der findes i mange danske svinebestande.
- Samarbejdet er efterfølgende blevet til det Veterinærmedicinske Råd – og der er et godt samarbejde på tværs. Hvad der også er vigtigt, er, at alle fagligheder har fået forståelse for, at dyrlæger ikke bare bruger antibiotika – vores vigtigste opgave er det forebyggende arbejde med sundhedsrådgivning ude i besætningerne.
Brænde igennem med faglige argumenter
Carsten Jensen har ikke haft det svært med at skulle brænde igennem på synspunkter, som måske ikke har fulgt hans hjerte i lige linje. Det er formandens vilkår, som han siger. Men det er svært, når man bliver tillagt motiver, som man ikke kan genkende eller gøre noget ved, fordi DDD ikke har indflydelse på beslutningen. Han nævner flytningen af det veterinære beredskab som et eksempel.
Det var heller ikke helt let at være på direkte tv med daværende justitsminister Søren Pape og dyreaktivisten Linse Kessler og skulle forklare, at det ikke er forkert at rektalundersøge en ko; men at det skal have et formål. Det skal ikke anvendes som underholdning af en komiker på tv.
- Det var en af de sager, hvor vi ligesom med hundeloven skal forsøge at holde på vores faglighed. Vi skal mene noget med faglige argumenter og holde fast i, at vi udtaler os som eksperter, siger Carsten Jensen og nævner det statslige dyrevelfærdsmærke som et andet eksempel.
- Det er helt nyt, at Dyrlægeforeningen går ind og anbefaler en produktion frem for en anden. Det er kontroversielt, fordi vi skal håndtere det enkelte dyr der, hvor det nu er. Men vi kan godt fagligt argumentere for, at noget er bedre end noget andet rent dyrevelfærdsmæssigt, og det besluttede vi i hovedbestyrelsen, at vi godt ville promovere.
Formanden er dog meget bevidst om – hvad han har lært i sin formandstid – at man skal være opmærksom på, at der er mange, der gerne vil lobbye DDD i en bestemt retning.
- Der skal man holde sig for øje, hvad folks motiv er for at gå ind i det her, og hvad Dyrlægeforeningens interesse er for at gå med. Modsat skal vi gå med dem, der går den samme vej, som vi gerne vil, siger han.
Vi er i bevægelse
Med en fod på vej ud af døren, er det nærliggende at spørge formanden, om han er tilfreds med, hvor DDD er i dag.
- Det tror jeg ikke, at jeg kan svare ja eller nej til. Jeg afleverer Dyrlægeforeningen et andet sted, end jeg modtog den. Vi er en forening i bevægelse, og det er helt klart, at hvis jeg skulle begynde som formand nu, var der nogle ting, jeg ville vægte anderledes.
- Noget af det, der har slået mig, er det store engagement blandt dyrlæger. Uanset, hvor man møder dem. Det, mener jeg, vi med fordel kan inddrage endnu mere i det fagpolitiske arbejde – det er gode kilder til ideer og argumenter, siger Carsten Jensen og fremhæver også de sociale medier, der i hans formandstid er kommet på banen som et vigtigt forum for dialog.
- Vi får helt umiddelbare reaktioner negative som positive, og det er godt for dialogen med medlemmerne.
Det tager tid at være formand
Som et godt råd til DDDs næste formand, lyder det fra Carsten Jensen:
- Brug de kompetencer, som dine medlemmer har, og brug sekretariatet, som har de daglige kontakter til at hjælpe. Jeg har sagt mange gange, at politikere kommer og går, men det sekretariat, der er, det er vores fælles hukommelse.
Og hvad så nu?
- Jeg har et helt blankt papir, og jeg skal til at søge arbejde. Jeg glæder mig til at komme ud på en arbejdsplads og være sammen med andre kollegaer og have daglig sparring med dem. Der er også en HD i ledelse og organisation, der skal gøres færdig. Færdig med foreningsarbejde er den afgående formand næppe, som han siger: »Jeg er rundet af foreningslivet«. Et er dog sikkert, han glæder sig til at slippe for den lange transporttid frem og tilbage over Storebælt – ofte 2-3 gange om ugen.
- Det tager tid at være formand, og det skal man tage sig tid til.
