Fagbevægelse med ny identitet

10374?.Name De sidste 15 år har været hårde ved fagbevægelsens medlemstal, men der blæser nye vinde, mener forbundssekretær i 3F Henning Overgaard. Nedgangen vil fortsætte nogle år endnu, men derefter vil den stabilisere sig på et niveau, hvor fagbevægelsen bevarer sin magtposition i samfundet, vurderer lektor på Sociologisk Institut Carsten Strøby Jensen.

Den Danske Model © Helle Scheffmann
Interview

Sygeplejerskerne og skolelærerne er eksempler på fag, der har gået mod tendensen ved at være ude i hårde arbejdskampe - med deraf følgende stigende medlemstal. Også i 3F gør man den erfaring, at det er, når basale arbejdsvilkår står på spil, at medarbejdere især kommer i tanke om, at det er en god idé at melde sig ind i fagforeningen.

- Vi ser mange eksempler på, at når vi opnår resultater, som folk forstår, fordi de er helt nede i øjenhøjde med de problemer, de slås med, så øges organiseringsgraden. Under vores igangværende indsats med at kæmpe for bedre arbejdsforhold – bl.a. toiletpauser for buschaufførerne – har 700 indtil videre meldt sig ind i 3F. Vi skal intensivere fokus på at løse problemer og udfordringer på den enkelte arbejdsplads – helt tæt på folks egen verden, siger Henning Overgaard. 

Strukturelle ændringer

Fagbevægelsen døjer med, at dens hårdt tilkæmpede resultater står mindre klart profileret i det offentlige rum end i dens storhedstid. Dengang, der var arbejdskamp til, hvor parolerne var frihed, lighed og broderskab, og hvor »fællesskab« ikke var noget, der foregik på de sociale medier. Men det er ikke hele forklaringen på den faldende organiseringsgrad, vurderer lektor på Sociologisk Institut på Københavns Universitet Carsten Strøby Jensen.

- Nedgangen skyldes også strukturelle ændringer i samfundet. Flere og flere områder er præget af projektansættelser eller kortvarige ansættelser. Som fx i detailhandelen, hvor der bliver færre egentlige butiksansatte, men flere unge i fritidsjobs. Derudover er der hele sektorer i samfundet, hvor medlemmerne bliver færre af den simple grund, at arbejdet, fortrinsvis på grund af ny teknologi, forsvinder. I andre sektorer er ukrainsk og lettisk arbejdskraft blevet en større faktor. Og det er i fag, hvor der i forvejen er lave organisationsgrader på en 20-25 %. En del af det danske arbejdsmarked egner sig mindre og mindre til fagforeninger, siger Carsten Strøby Jensen.

Der er ingen tvivl om, at nye jobtyper har givet nye udfordringer, mener Henning Overgaard.

- Hvordan organiserer man medarbejdere, hvis job er at bringe varer hjem fra Rema 1000? Det er en udfordring, for de ser sig selv som meget løst knyttede til deres arbejdsplads. De er jo bare inde og hente nogle varer og kommer måske slet ikke i tanke om, at fagforeningen eksisterer. Østarbejdere er også en udfordring, for de kommer ofte med en erfaring af, at fagforeningen er statens forlængede arm. Vi bruger mange ressourcer på at fortælle dem om fagbevægelsens betydning for den måde, vi har indrettet samfundet på.

- Det er vigtigt ikke at opgive kampen på de områder, hvor organisering ser svært ud. For jo flere nye typer jobs og medarbejdere, der er på arbejdsmarkedet, jo vigtigere bliver det for sammenhængskraften, at der er en kritisk masse, som er organiseret. Man skal huske på, at lave organisationsgrader klart er at foretrække frem for ingen organisering, siger Henning Overgaard, som peger på, at løse ansættelsesforhold ikke er nye begreber.

- Fx har de velorganiserede havnearbejdere historisk været løsarbejdere. Det viser, at stærk organisering og kamp for traditionelle aftaler og overenskomster både har været og er relevant for den type ansættelser. Fagforeningerne er netop de løst ansatte medarbejderes tryghed i arbejdslivet. Derfor skal vi måske også modernisere vores tilbud til dem, siger Henning Overgaard.

Den pragmatiske fagbevægelse

Indtil for 25 år siden var fagbevægelsen organiseret omkring grundkonflikten: Arbejdsgivere vs. arbejdstagere - i forskellige variationer af mere socialisme og mere stat. I dag er grundkonflikten intern og står mellem de fagforeninger, som repræsenterer henholdsvis det private og det offentlige, vurderer Carsten Strøby Jensen.

- Tag en fagforening som Dansk Metal. Her synes man ikke nødvendigvis, at det er en god idé, at sygeplejerskerne skal have mere i løn, for det er deres medlemmer, der kommer til at betale for det over skatten. Og hvis den stiger, går det ydermere ud over industriens konkurrenceevne, som er forudsætningen for, at Metals medlemmer bevarer deres job.

- Fagforeningerne er midt i en proces om at redefinere sig selv i forhold til udgangspunktet, hvor man ikke fremstår som en samlet kraft, men minder mere om en slags virksomhedsaktør, der skal sikre sine medlemmers snævre interesser. Ligesom en virksomhed skal sikre aktionærernes interesser, siger han.

Folk vil se resultater, som har konkret betydning for deres hverdag: »Den kamp, der har betydning for mit eget arbejde, den kaster jeg mig ind i.

- Tag en fagforening som Dansk Metal. Her synes man ikke nødvendigvis, at det er en god idé, at sygeplejerskerne skal have mere i løn, for det er deres medlemmer, der kommer til at betale for det over skatten. Og hvis den stiger, går det ydermere ud over industriens konkurrenceevne, som er forudsætningen for, at Metals medlemmer bevarer deres job.

- Fagforeningerne er midt i en proces om at redefinere sig selv i forhold til udgangspunktet, hvor man ikke fremstår som en samlet kraft, men minder mere om en slags virksomhedsaktør, der skal sikre sine medlemmers snævre interesser. Ligesom en virksomhed skal sikre aktionærernes interesser, siger han.

Idéerne om medarbejderfonde og andre grundlæggende ændringer i strukturerne på arbejdsmarkedet er for længst taget af bordet. Når fagforeningerne endelig går ind i en mere bred samfundsdebat i dag, så er det altid for at sikre, at deres medlemmer også har et job om 10 og 15 år, vurderer Carsten Strøby Jensen.

- Man presser politikerne til at sikre efteruddannelse, og man går ind i kampen mod social dumping. Men man stiller ikke længere spørgsmålstegn ved, at erhvervslivet skal klare sig godt, og derfor må løntrykket ikke være for stort. Man fører sig pragmatisk frem, siger han. 

Den kritiske masse

Det er afgørende for fagbevægelsens position som magtfaktor i samfundet er, at vi ikke kommer ned omkring og under organisationsgrader på 50 %, vurderer Carsten Strøby Jensen.

- Det er den kritiske masse af organisering, der afgør, ikke bare, hvor stærkt arbejdstagerne sidder ved forhandlingsbordet, når de kollektive overenskomster bliver indgået, men også, hvordan medarbejdere i al almindelighed reagerer under pres. Er der en lav organisationsgrad som udgangspunkt, så reagerer pressede medarbejdere ikke med at mobilisere sig - de finder et andet job. Men når der er en kritisk masse af organiserede medarbejdere, så kan det føre til, at en konflikt mobiliserer medarbejderne, hvilket igen fører til øget organiseringsgrad, siger Carsten Strøby Jensen, hvis vurdering er, at udviklingen først og fremmest af strukturelle årsager vil fortsætte i retning af færre medlemmer.

- Det er ubehageligt for fagforeningerne, men det vil ikke betyde, at de samlet set vil være afgørende svækkede ved forhandlingsbordet. Et kvalificeret gæt er, at organiseringsgraden falder yderligere 5-7 procentpoint i løbet af de næste 15 år, og derefter stabiliserer den sig. Hvis faldet kan begrænses til det, så har vi stadig en stærk fagbevægelse i Danmark, vurderer Carsten Strøby Jensen.

Fagforeningerne er midt i en proces om at redefinere sig selv i forhold til udgangspunktet, hvor man ikke fremstår som en samlet kraft, men minder mere om en slags virksomhedsaktør, der skal sikre sine medlemmers snævre interesser.

Svaret på utryghed er organisering

Henning Overgaard kan se så mange positive vinde blæse i retning af fagbevægelsen i disse år, at han forventer en udvikling, der går i retning af en stabilisering og måske på sigt en forøgelse af medlemstallet.

- Jeg kan få øje på flere positive tendenser. Vi ser stadig et fald i medlemstallet i 3F, men vi har bremset faldet til en tredjedel af, hvad det var for blot 5-6 år siden. Kurven er begyndt stille og roligt at rette sig op, og det ser ud som om, vi er i gang med at skabe en stabilisering. Mellem 20 og 25.000 melder sig ind i 3F hvert år. Udfordringen er stadig fastholdelsen, men det er meget opløftende at se, at vi er gode til at få fat i de unge, siger Henning Overgaard, som vurderer, at noget er ved at vende i den danske befolkning.

- Der er en øget bevidsthed om, at vores velfærd er blevet forringet kraftigt de sidste par årtier, og at der faktisk virkelig er noget at kæmpe for. Vores medlemmer kan jo også se, at pensionsalderen stiger, og at lønudviklingen i dag ikke er i nærheden af det, vi så under opsvinget før krisen i 2008. Man mærker forringelser i dagpengesystemet og offentlig hjælp af enhver slags. Og samtidig stiger uligheden i samfundet.

- Det er vel ikke helt tilfældigt, at der er en del af de dagsordener, som traditionelt har ligget græsrodsbevægelserne og venstrefløjen på sinde, som vælgerne ved dette folketingsvalg satte kryds ved. Pilen peger i retning af større opbakning til velfærdssamfundet og krav om tryghed til alle. Og svaret på den stigende utryghed og ulighed, som de sidste mange års politiske udvikling har skabt i befolkningen, er faglig organisering, siger Henning Overgaard.